I dag er det præcis ét år siden, at den første store coronanedlukning ramte Danmark. Det sænkede aktiviteten i samfundet og gik hårdt ud over økonomien. Som konsekvens deraf er den offentlige nettogæld steget.
Mens Danmark gik ind til krisen med en nettoformue på mere end fem procent af BNP, er der udsigt til, at nettoformuen bliver vendt til en nettogæld i løbet af krisen. Uden hjælpepakkerne og den ekspansive finanspolitik ville gælden dog være vokset mindst lige så meget.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af en prognose fra Finansministeriet.
Konkret viser AE’s beregninger, at den offentlige nettogæld ville vokse med 8 procent af BNP fra 2019 til 2021, hvis ikke man havde holdt hånden under dansk økonomi med hjælpepakker og stimuli. I stedet forventes det, at gælden stiger med 4,9 procent af BNP.
”Tallene viser, at den offentlige nettogæld ville have været godt tre procent højere af BNP uden hjælpepakkerne og stimuliene. Med andre ord er det krisen – ikke hjælpepakkerne – der primært er skyld i, at gælden er steget,” siger cheføkonom Erik Bjørsted fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Hvis politikerne ikke havde foretaget sig noget, ville vores gæld være steget endnu mere. Det skyldes især udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge, og de penge, som Landsbyggefonden har fået lov til at bruge på renoveringer, som ikke belaster de offentlige budgetter,” siger han.
Hånden under tusindvis af arbejdspladser
En central årsag til den øgede coronagæld er, at rigtig mange har mistet deres job. Dermed er staten gået glip af skatteindtægter. I stedet er mange overgået til offentlig forsørgelse. Men for eksempel lønkompensationsordninger, udbetaling af indefrosne feriepenge og fremrykkede investeringer i regi af Landsbyggefonden har man holdt hånden under tusindvis af arbejdspladser.
Finansministeriet skønner i sin seneste prognose fra december 2020, at de finanspolitiske initiativer sammen med de midlertidige kompensationsordninger alene i 2020 holdt hånden under 79.000 arbejdspladser. I 2021 vil de holde hånden under 54.000 arbejdspladser i 2021 og 44.000 arbejdspladser i 2022.
”Hvis politikerne havde siddet på hænderne, kunne økonomien også have fået alvorlige senfølger. Tusindvis ville risikere at blive fanget i langtidsledighed og miste fodfæstet på arbejdsmarkedet. Det ville skade den strukturelle arbejdsstyrke eller øge den strukturelle ledighed og medføre en strukturel skade på de offentlige budgetter,” siger Erik Bjørsted.
