Ny forskning: Svage ældre taber kampen om hjælpen

For at få en plejebolig, skal du være svag. For at få den hjælp, som du har brug for i plejeboligen skal du være stærk eller have pårørende, der støtter dig.

Sådan lyder et af de store paradokser, der er beskrevet i en ny ph.d., der stiller skarpt på, at det behovsorienterede visitationssystem i de danske kommuner svigter de allersvageste ældre.

Afhandlingen er skrevet af Ulla Skjødt, der er lektor på University College og ph.d. studerende på Aarhus Universitet. Hun har undersøgt lovgivningen og ældrepolitikken i et bredt udsnit af de danske kommuner - og suppleret med egne feltstudier på otte forskellige plejecentre. Og overalt er billedet det samme:

- Jeg kan se, at dem der har lettest ved at få adgang til hjælp i plejecentrene er dem, der selv kan håndtere at søge, eller som har pårørende, der hjælper. De svageste ved slet ikke, hvordan de skal bede om hjælp, og så må de sidde og se på, at det er de andre, der kommer i bad hver dag, de andre der får bevilget gåture og de andre, der har styr på deres liv.

Umulig udfordring
Ifølge Ulla Skjødt er det for de svageste ældre en umulig opgave at håndtere alle de udfordringer, der følger med ved at have sin egen lejebolig på et plejecenter. En plejebolig er i dag et privat hjem, hvilket er en stor ændring fra tidligere, hvor der blev indrettet plejehjemspladser, hvor der var taget hånd om de ældre.

- De ældre skal selv aflæse varme, de skal selv bestille vinduespudser, de skal selv søge om boligsikring og varmetilskud, de skal selv købe ind og meget, meget andet. Men det kan de jo ikke. De ville have mere glæde af at blive set som individuelle mennesker i en særlig sårbar situation, hvor der er taget hånd om alt det administrative centralt, og hvor plejepersonalet kan give hjælp efter et skøn, siger Ulla Skjødt, der har arbejdet sundhedssektoren i 15 år og har set, hvordan den grundlæggende professionalisme med fokus på det enkelte menneske i plejesektoren er blevet gradvist erstattet med et tungt administrativt apparat, der overvejende handler om tal og statistikker, som samtidig er svært at navigere i for de ældre.

- Der er jo ikke tale om, at den enkelte ældre bare skal krydse et skema af med sine særlige behov, og så kommer der hjælp. De skal jo finde ud af, hvem der er deres visitator, de skal finde ud af, hvordan de skaber de rigtige relationer, og de skal finde ud af, hvordan de stiller krav, og det er som oftest helt umuligt, hvis man hører til i gruppen af meget svækkede ældre, siger Ulla Skjødt, der i sine feltstudier har mange eksempler på, at det kun er de relativt friske ældre – eller ældre med støttende pårørende, der får ekstra ydelser.

- Det sker typisk hvis de selv – eller en pårørende beklager, at de ikke kommer i bad eller ikke kommer ud at gå en tur. Det kan godt lade sig gøre, hvis man finder ud af, hvordan man søger om det, og så kommer det i orden, siger Ulla Skjødt, der mener, at ansvaret ligger hos politikerne på Christiansborg.

- Kommunerne administrerer efter gældende lovgivning, der har et ideal om at give lige rettigheder for alle. Men det ender med at skabe ulighed, da det kræver særlige kompetencer at få fat i ydelserne, der nærmest fungerer som i en butik, som det er svært at finde varerne i, siger hun.

Bryder reglerne
I sit feltarbejde på plejecentrene har Ulla Skjødt erfaret, at der blandt medarbejdere og ledelse hersker stor frustration med detaljestyreingen, der medfører, at de ansatte simpelthen må bryde reglerne for at give de svækkede ældre lidt ekstra hjælp, som de ikke har krav på.

- Præcis som hos et privat rengøringsselskab er kalenderen fyldt op med faste opgaver, så det er meget vanskeligt at flytte ressourcerne. Det er naturligvis hårdt for medarbejderne, der helst vil hjælpe dem, der har brug for hjælp, hvis de skal kunne leve et værdigt liv, siger forskeren, der tvivler på, at politikerne er klar over, hvor slemt det står til.

 - Mange politikere har stadig den fejlagtige forestilling, at plejeboliger bebos af den samme type ældre, som dem, der bor i eget hjem, men det er jo slet ikke tilfældet. Flytter man en dement mand fra sit parcelhus ud i en plejebolig, så skyldes det, at han ikke kan klare sig i eget hjem. Så er der brug for en særlig indsats, men den får han ikke i kraft af, at han flytter i plejebolig. Her bliver hjælpen tildelt på samme måde som i alle andre boliger.

Begynder i regeringen
Anbefalingen fra Ulla Skjødt lyder derfor, at man må undersøge, hvordan man kan få mest muligt pleje ud af pengene.

- Vi må ud af den standardiserede tankegang, der gør det umuligt for plejepersonalet selv at håndtere de komplekse situationer, som de dagligt møder i deres arbejde. Det er helt forkert, at man ikke kan tilpasse service efter en konkret vurdering på plejecenteret, siger Ulla Skjødt, der ser mange fordele i at decentralisere ansvaret for arbejdsgangen – blandt andet at det i dag koster mange penge at opretholde et system med mange ansatte, der skal administrere et system med minutiøs kontrol og detailstyring.

- Visitations- og kvalitetskontrolsystemet med f.eks. tilsyn binder mange ressourcer, så kunne man decentralisere og forenkle, ville der være flere ressourcer til de svageste, siger hun og fortsætter:

- Men grundlæggende handler det her jo om, at vi må have den menneskelige faktor tilbage, for lige nu opgiver mange jo at navigere efter de ældres sårbare livssituation. Vi skal give de ældre en følelse af, at nogen tager sig af dem, at nogen ser dem, og at deres behov bliver taget alvorligt, siger forskeren.

Landsdækkende problem
Den nye ph.d. lader i øvrigt ingen tvivl tilbage om, at der er tale om en landsdækkende tendens. Ulla Skjødt har i sin undersøgelse gennemgået et bredt udsnit af de danske kommuner og har stikprøvevis gennemgået alt det lovgivningsmæssige, politiske og administrative omkring støtte til ældre i plejeboliger. Forskningsarbejdet handler således også om visitationskriterier, inddragelse af pårørende og kvalitetsstandarder.

- Billedet er det samme i hele Danmark, og jeg kan se, at politikerne og administrationen blot administrerer efter loven, siger Ulla Skjødt, der håber på, at forskningen på området kan skabe interesse for området og åbne for nye tiltag.

- Den nuværende situation er efter min vurdering ikke holdbar. Derfor er der god grund til at handle, hvis man vil sikre, at de mest svækkede ældre i plejeboliger får et værdigt og trygt liv, siger hun.
Ulla Skjødt er lektor på University College Sjælland. Den nævnte ph.d. er gennemført i afdelingen for filosofi og idéhistorie på Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

Den nævnte ph.d. ”Ældreliv i plejebolig” skal forsvares på Aarhus Universitet fredag den 9. december 2016 klokken 13 i Institut for Kultur og Samfund, Auditorium 1, bygning 1441, lokale 012 på adressen Tåsingegade 3, 8000 Aarhus C. Der er offentlig adgang.