Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Skal være slut for 0-6-årige - regeringen pønser på forbud mod skærme

Velfærd

05/06/2023 14:05

J. Bøgen

Det skal i så fald gælde i offentlige dagtilbud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det skal være slut med, at børn mellem nul og seks år kigger på en digital skærm, når de er i daginstitution.

Derfor arbejder børne- og undervisningminister Mattias Tesfaye (S) på et forslag til en lovændring, der simpelthen skal sørge for, at de yngste ikke bliver udsat for skærme i offentlige dagtilbud.

Det skriver 180grader.dk på baggrund af et Ritzau-telegram.

Om man er for et forbud eller ej, så kan man i hvert fald ikke konstatere andet, end at skærmtiden for de yngste er eksploderet de seneste år.

Fra 2009 til 2021 voksede andelen af 3-årige, der bruger mere end en time om dagen på computer, tv, YouTube, iPad m.m. fra 29 procent til 52 procent.

Det viser en rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter Vive fra 2022.

Skal ikke ramme pædagogerne

Overfor Ritzau understreger ministeren, at en eventuel lovændring ikke skal omfatte personalets muligheder for at kommunkere med børnenes forældre, ligesom det heller ikke skal gå ud over det arbejde, der ikke direkte involverer de små poder.

Det skal for eksempel stadig være tilladt for pædagoger at afspille musik via en skærmenhed, hvis det står til ministeren.

For ham er det afgørende, at børnene ikke sidder og "glor" på skærmen.

Men selvom forslaget altså ikke skal ramme pædagogernes muligheder for at udføre deres arbejde, er det ikke ligefrem positive reaktioner, der kommer fra pædagogernes fagforening, Bupl.

Formand Elisa Rimpler nemlig ikke, at et decideret forbud er vejen frem, da det vil kunne sætte en stopper for børnenes ønske om at få viden.

Hun nævner som eksempel, at hvis børnene støder på et dyr, som de gerne vil vide mere om, så er det naturligt i dag at bruge en app eller en internetbrowser til at slå dyret op i en fysisk bog.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.