Medierne er fyldt med historier om problemer med reformen, men der er også et andet billede.
“Vi er nødt til at anerkende og arbejde med, at der er modstand og debat, men det er vigtigt at få frem, at der også er lærere, der glæder sig til et kompetenceløft, og at der er kommuner og skoleledere, som ser spændende muligheder. Den samtale fylder for lidt,” sagde projektchef Jesper Reming Tangbæk ved University College Sjællands debatarrangement på folkemødet på Bornholm den 14. juni.
"Alle de andre historier om udviklingen og skolens spændende hverdag ligger lige ved siden af"
Som det er meget omtalt, kom folkeskolereformen til verden i en indpakning med lovtekster om nye arbejdstidsregler.
En tilhører på debatmødet sagde, at når der bliver mindre forberedelsestid for lærerne, går tiden naturligt til til undervisningsformer, der kræver mindre tid. En anden deltager fortalte, at pædagogerne i en kommune har fået 15 minutter hver til understøttende undervisning om ugen, og at de havde svært ved at tage dette alvorligt. Og selvom der er meget godt i reformen, ser vi besparelser på vores skole, lød det også.
Jesper Reming Tangbæk opfordrede til at passe på i samtalen om rammer og ressourcer:
“Når jeg er ude på skolerne, og spørger hvad der spiller godt netop på din skole, så bliver der ofte stille. Det er, som om alles hoveder er fyldt med rammer og strukturer, men samtidig er det tydeligt, at alle de andre historier om udviklingen og skolens spændende hverdag ligger lige ved siden af. Det er de historier, vi skal have mere frem,” pointerede han.
"Det er godt, at vi blive tvunget til nyt. Lærere og pædagoger skal opbygge respekt for hinandens styrker"
Et af de vigtige udviklingsområder, der blev markeret på debatmødet, er det nye samarbejde, der skal i gang mellem lærere og pædagoger på landets skoler:
“Vi er på vores uddannelse i gang med et forløb, hvor vi med vores forskellige fagligheder arbejder tæt sammen. Vi har fokus på ikke at kritisere, hvad vi skal, men på hvordan det skal lykkes. Reformen giver os mulighed for at udfordre skolens rum og læringsstile. Vi glæder os og ser ikke et godt samarbejde som et problem," sagde pædagogstuderende Lena Christensen og lærerstuderende Matilde Valbo Horn.
Skolechef Aase Schmidt fra Næstved Kommune fandt i tråd hermed, at der skulle skabes læringsmiljøer med trivsel i en mere varieret dagligdag i nye samarbejder mellem personalegrupperne:
“Vi er i Næstved kommet langt med at forberede skolereformen, men noget vi støder på er, om lærere og pædagoger har det fornødne kendskab til og respekt for hinandens styrkesider. Faggruppernes arbejde har været opdelt i mange år, og det er mit indtryk, at respekten bedst opbygges, når man arbejder sammen. Derfor er det godt, at vi bliver tvunget til nyt, og jeg er sikker på, at det vil lykkes ret hurtigt," sagde Aase Schmidt.
"Vi er ikke 100% klar den 1. august - vi går ind i en periode med eksperimenter"
Efter at Jesper Reming Tangbæk havde konstateret, at “dem der har vundet krigen, nu også skal vinde freden", og at talekortet bør komme væk fra dem, der taler de negative overskrifter op, så kom borgmesteren i Faxe med en bemærkning, der stod som en af de markante konklusioner fra debatmødet:
“Nogle gange lyder det som om, vi er i gang med at ødelægge en velfungerende folkeskole. Det er ikke rigtigt. Der var brug for at gøre noget, og nu forsøger vi at gøre det bedre. Og nej, vi er ikke 100% klar den 1. august, det er vi ikke. Det var vi heller ikke på datoen med den store kommunalreform. Vi er startet en periode med udvikling, og derfor går vi også ind i en periode med eksperimenter," slog borgmester Knud Erik Hansen fast.
Vil du vide mere
- Jesper Reming Tangbæk, projektchef, University College Sjælland, tlf. 7248 1392, jert(@)ucsj.dk
