SOSU-assistent: "Jeg kan ikke længere gøre mit job ordentligt og anstændigt længere"

Velfærd

12/08/2020 11:53

SOSU-assistent Tanja Fogh Jensen lagde i går sine oplevelser op hjemmeplejen i Hornslet/Syddjurs kommune på Facebook. Lynhurtigt kom der mange tilkendegivelser, der alle peger i samme retning. Har sparekniven skåret for dybt? Vi bringer Tanjas indlæg her på Den Offentlige med Tanjas godkendelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Af Tanja Fogh Jensen, SOSU-assistent ved Hornslet/Syddjurs kommune

Jeg kan og vil ikke være med længere!

Jeg ELSKER mit job i hjemmeplejen i Hornslet/Syddjurs kommune - jeg elsker mine kolleger og mine borgere.

MEN

Jeg kan ikke gøre mit job ordentligt og anstændigt længere. Det er jeg utrolig ked af, og det går mig rigtig meget på.

Hvorfor?
Fordi kommunen skal spare! Kommunen har brugt ALT for mange penge.

Punkt 1: Vi må ikke vaske tøj for borgerne længere - nej de får vasket deres tøj på vaskeri - kommunen betaler, fordi det er MEGET billigere på den måde, ifht hvis vi, som alligevel er i hjemmet, lige sætter en vask over.

Punkt 2: Mange borgere har fået frataget deres træningstider - både i hjemmet og på de lokale centre. Dvs forringet livskvalitet og dårligere fysik.

Punkt 3: Mange borgere har fået nedvisiteret 5 minutter på hvert besøg. Dvs at vi skal løbe (endnu) hurtigere - for besøgene tager jo stadig den samme tid.

Punkt 4: Køretiden er lig 0. Jo vist er køretiden, efter loven, 1 minut pr km. Meeeeen hvor er tiden til at komme til og fra bilen - hvor er tiden til at møde en traktor på vejen - hvor er tiden til et længe ventet toiletbesøg, eller tiden til at få fyldt sin vandflaske? Hvor skal jeg finde tiden til disse små ekstra ting, når tiden i forvejen er barberet HELT ind til benet?

Punkt 5: Kørepengene bliver afskaffet - for nu skal vi cykle rundt - i al slags vejr. Og kommunen har købt/leaset et vis antal biler til de kolleger, der kører på landet. Til fys og ergo med flere, fordi det er meget mere økonomisk bæredygtigt.

Punkt 6: Vi får snarligt nye vagtplaner, hvor vores 0-dage bliver inddraget. Dvs færre fridage og flere halve dage på arbejde. Jeg har den bedste vagtplan på nuværende tidspunkt.

Punkt 7: Jeg bliver aldrig færdig, hvis jeg skal blive ved med at nævne i flæng.

HVOR ER FORNUFTEN HENNE?

Ja, jeg skal være loyal overfor beslutninger, der er vedtaget. Men hvad skal jeg gøre, når INGEN lytter?

Jeg vil SÅ gerne udføre mit arbejde. Men ikke på denne måde, når jeg ikke har min samvittighed med.

Kærlig hilsen en frustreret SOSU hjælper, som udelukkende har valgt mit job, fordi jeg ønsker at hjælpe andre mennesker. Og som ser en ære i at gøre en forskel, HVER dag.

LÆS ORIGINALINDLÆGGET HER

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.