Teolog efterlyser mere forståelse for tro og eksistens i sundhedsvæsnet

Vi har mødt Niels Christian Hvidt, teolog og professor ved det sundhedsvidenskabelige fakultet på Syddansk Universitet, og spurgt hvorfor han mener, at sundhedsprofessionelle bør arbejde mere med det eksistentielle. 

Hvorfor mener du, at der behov for at tale mere om eksistens og tro i sundhedsvæsenet i dag?

“Vi har at gøre med et meget interessant paradoks. Mange vil nok se et sygehus, som en af de mest videnskabelige institutioner, vi har. Som et sted, hvor mennesker og deres sygdomme bliver set på med naturvidenskabelige briller. Men samtidig er sygehuset også et sted, hvor der åbnes op for det eksistentielle. Det er her, mennesker møder alvorlige sygdomme, livskriser eller store øjeblikke, der konfronterer dem med nogle af livets store spørgsmål. Derfor er det også et problem, hvis sundhedsvæsenet bliver for professionaliseret i måden, det møder patienterne på.”

Hvordan bliver det for professionaliseret?

”Jeg mener for eksempel, hvis vi bliver for naturvidenskabelige i vores sprog. Det er et problem, hvis man som patient alene bliver mødt som en, der har et dårligt knæ. Så bliver vi alt for funktionelle i vores tilgang til hinanden.”

Hvad er dit råd?

”Der er brug for, at vi møder mennesker, som mennesker. Jeg oplever, at der er masser af gode viljer til at skabe rum til det gode møde i sundhedsvæsenet i dag, men jeg oplever også et system, som er presset på tid og søger til effektiviseringsværktøjer for at nå det hele.”

Hvorfor er det et problem?

”Fordi vi via forskningen ret entydigt kan pege på, at det er en anden samtale, patienterne har brug for. Vi har behov for samtaler om det eksistentielle og trosmæssige andre steder end i privatsfæren.”

Men hvad har tro og eksistens med vores sundhed at gøre?

“Det vi kan se i forskningen, både herhjemme og internationalt, er, at der er en stærk sammenhæng mellem tro og helbred. At mennesker, der har nogle stærke værdier og en klar praksis omkring disse værdier – det kan enten være det at tro, det at gå i kirke, det at meditere eller det at søge mindfulness – ofte lever længere. Det kan både handle om en sundere livsstil, men det handler også om at de et mentalt bolværk at stå imod med, hvis de bliver ramt af en sygdom eller livskrise.”

Et mentalt bolværk, siger du. Hvad mener du med det?

”Det er en ting at blive ramt af alvorlig sygdom. Men det mentale omkring det kan sammenlignes med en posttraumatisk stressreaktion, og derfor er der virkelig brug for at styrke det mentale bolværk omkring selve det at få en sygdom.”

Hvad er det så, der gør en afgørende forskel for vores sundhed?

”Vi har rigtig svært ved præcist at italesætte, hvad det er, af eksistentiel og trosmæssig karakter, der gør denne forskel. Men der viser sig en særlig effekt for sundhedsfremme, hvis mennesker er inderligt motiveret af at tro på noget, og hvis de mødes i denne tro. Det handler også om, at den troende har en følelse af ikke at være alene med sine ting.”

Hvordan definerer du tro?

”Som en eksistentiel, spirituel eller religiøs overbevisning.”

Men der er vel ganske mange danskere, der ikke kan betegnes som troende?

“Tro er et meget tabubelagt emne i Danmark, og nogle undersøgelser viser ganske rigtigt, at vi er et af de mindst troende lande i hele verden. Alligevel viser vores forskning, at det har rigtig stor betydning for danskerne at kunne tale om tro og eksistens, særligt hvis de bliver ramt af en krise. Selv sekulære personer har brug for en anden samtale end den funktionelle, når livet kommer helt tæt på.”

Kræver det flere ressourcer, hvis systemet skal møde patienternes eksistentielle behov?

“Nej. Forskningen viser faktisk ret entydigt, at hvis mennesker mødes som mennesker, så reduceres både den tid og de omkostningerne, der er forbundet med behandlingen. Hvis vi øger fokus på den gode kommunikation, den gode tilknytning, ja så kan vi løfte kvaliteten samtidig med, at vi sparer tid og penge.”

Hvilke reaktioner får du fra sundhedsprofessionelle, når du underviser i det eksistentielle?

”Når jeg hører de fagprofessionelle, hvad der er det mest meningsfulde for dem i deres arbejde, så er svaret ofte ret entydigt. Det er netop de eksistentielle samtaler, de har med patienterne. Og særligt der, hvor de får åbnet op for bekymringerne med patienterne. Min opfattelse er klart, at vi med et mere relationel og eksistentielt afsæt for behandlingerne i sundhedsvæsenet, kunne gøre fx sygeplejersker og terapeuter stolte af deres hverv igen, fordi de får mulighed for at yde den omsorg, som så mange af dem brænder for. Et større fokus på relationen til patienterne og nærværet i de svære samtaler vil øge tilfredshed og trivsel hele vejen rundt – og det gør faktisk også at personalet bliver mere effektive.”

Hvor ser du muligheden for at professionsuddannelserne præger udviklingen?

“Vi har brugt meget tid på at forske i, hvad eksistentiel kommunikation betyder for patienterne. Og dette partnerskab med Professionshøjskolen Absalon (tidl. University College Sjælland) betyder, at vi nu får en god mulighed for at give sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter mulighed for at få del i den og træne de færdigheder, der knytter sig hertil, på relevante efter- og videreuddannelsesforløb.

Ser du det primært som noget, der er relevant i efteruddannelsen af erfarne praktikere?

”Nej, jeg ser det i ligeså høj grad som en form for mental oprustning, et socialt kompetencesæt om du vil, som vi skal have med tidligt på grunduddannelserne, og som skal holdes ved lige gennem studiet. Forskningen peger entydigt på, at nøglen til at lykkes bedre med at fremme sundhed, ligger i at skabe gode eksistentielle og relationelle møder mellempatienter og fagprofessionelle”.

Hvad er næste skridt så?

”Vi ved, at det her er vigtigt for mange, både patienter og fagprofessionelle, men også at der er en stor blufærdighed og et meget begrænset sprog for både tro og eksistens. Derfor har vi stadig brug for at udvikle både en større legitimitet omkring det at tale om det, men også flere kommunikationsværktøjer, der kan muliggøre disse samtaler.”

Faktaboks: Palliation på Professionshøjskolen Absalon

Professionshøjskolen Absalon samarbejder med Niels Christian Hvidt om en række efter- og videreuddannelsestilbud, bl.a. med fokus på palliation, der er et af Professionshøjskolen Absalon s særlige fokusområder.

Line Lindahl-Jacobsen, Ph.d., MPH. og lektor på Ergoterapeutuddannelsen, på Professionshøjskolen Absalon fortæller:

“Vi ved fra forskningen, at det er den enkeltes ønsker og behov, som er helt centrale, når det gælder den palliative indsats – altså det at lindre og hjælpe alvorligt syge eller døende patienter. Vi ved også, at eksempelvis vores ergoterapifaglige indsatser kun har effekt, når vi lytter til den enkeltes ønsker. Hvordan ønsker de fx at leve og tilrettelægge den sidste tid med familien, så den opleves meningsfyldt? Det er et område, vi har stor ekspertise i på Professionshøjskolen Absalon og derfor er det da også te fokus på den enkelte borgers værdier, ønsker og behov, vi arbejder på at styrke i praksis med vores EVU-forløb om den palliative indsats og de relationelle færdigheder.”