Af Lars Monrad-Gylling, adm. dir. KMD
Velfærdsteknologi har alles interesse og bygges bedst op i samarbejde mellem det private erhvervsliv og det offentlige.
Kan Danmark blive forgangsland for kronisk syge, der foretager egenkontrol og selvmedicinering? Kan vi blive forgangsland for digitale selvhjulpne ældre? Eller for elever, der via intelligente undervisningsværktøjer får en mere målrettet og udviklende undervisning?
Svaret er ja. Og det vil ikke kun hjælpe de enkelte kronikere, ældre eller elever. Det vil hjælpe os alle sammen som samfund. Vi står foran betydelige økonomiske og demografiske udfordringer, hvis vi skal fastholde det velfærdsniveau, vi kender i dag. Samtidig oplever vi globaliseringens betydning for danske virksomheders konkurrenceevne, og et af tidens store spørgsmål er, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Velfærdsteknologi er et begavet svar på, hvordan vi kan løfte den enkeltes oplevelse af serviceniveau, frigøre offentlige ressourcer og skabe vækst i Danmark på én gang.
Men siger vi ikke bare det her i KMD, fordi vi vil tjene flere penge? Jo, det gør vi også. Og det er jo netop en del af pointen. Men vi siger det mest af alt, fordi vi som den største danskbaserede it-virksomhed i landet i næsten 40 år har leveret digitale løsninger til effektivisering af arbejdet i den offentlige administration. Og vi ser et markant trefoldigt potentiale i digitalisering af de traditionelle velfærdsområder.
Et eksempel på, hvor en mere udbredt digitalisering kan gøre en markant forskel, er kroniske syge. Op mod 1,8 millioner danskere lider af en eller flere kroniske sygdomme, og et stigende antal patienter øger presset på sundhedsvæsenet væsentligt. Det offentlige bruger i dag op mod 100 mia. kr. på udgifter i relation til kroniske sygdomme. Beregninger fra KMD Analyse viser, at digitalisering vil kunne afhjælpe udgifter i størrelsesordenen 5-10 procent - altså 5-10 mia. kr. Beregningen bygger på projekter, der fastslår, at en øget brug af digitale hjælpemidler som fjernmonitorering og videokonsultationer blandt andet kan omlægge dyre kontrolbesøg og reducere indlæggelser på sygehuse markant.
Målinger fra KMD Analyse viser samtidig, at der generelt i befolkningen er opbakning til indføring af nye digitale redskaber selv på traditionelle velfærdsområder. Et rundspørge fra KMD Analyse viser, at et flertal af danskerne mener, at den offentlige sektor bør udvikle og tilbyde flere velfærdsteknologiske løsninger. Og et rundspørge specifikt blandt danske kronikere viser, at syv ud af ti mener, at videokonsultationer, automatisk fjernmåling og lignende former for ny teknologi vil kunne gøre deres hverdag lettere.
Kan Danmark løse udfordringerne på velfærdsområderne ved hjælp af ny teknologi, er der endvidere et betydeligt vækst- og eksportpotentiale. Stort set alle velfærdssamfund i verden står med tilsvarende problemer som Danmark. Alene EU-landene vil have behov for at øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med omkring 400 mia. kr. inden for de næste ti år. Frem mod 2040 vil stigningen i udgiftsbehovet vokse til 1.600 mia. kr. Det svarer næsten til det samlede danske bruttonationalprodukt. Danmark vil med en seriøs og begavet satsning på området kunne blive ”first mover” og international ”show case” - og dermed skabe global efterspørgsel efter dansk udviklede løsninger.
Meget af den potentiale succes påhviler os i virksomhederne. Vi kan dog ikke gøre det alene. De offentlige institutioner skal være en integreret del af innovationen og udbredelsen af teknologien. Og her er det KMD’s oplevelse, at vi allerede er godt i gang i Danmark.
KMD medvirker blandt andet i et projekt om telemedicin i Nordjylland. Her er der på tværs af offentlige institutioner og private aktører skabt et særdeles veludviklet samarbejde med fælles fodslag. Et andet eksempel er vores projekt Online Omsorg, hvor KMD samarbejder med en række kommuner om at indføre videodialog for blandt andet kronikere og genoptræningspatienter. Vores indtryk er, at man hele vejen rundt i det offentlige ser mange gode muligheder i digitaliseringsprojekterne – og man er villige til at kaste ressourcer efter at medvirke i projekter sammen med det private erhvervsliv for at opbygge de bedst mulige løsninger til gavn for det offentlige og den enkelte borger.
Det andet – og mindst lige så vigtige ben – er den efterfølgende offentlige efterspørgsel. Der er langt fra et enkelt forsøgsprojekt til en omfattende implementering på regionalt eller nationalt niveau. Her har det offentlige en helt afgørende rolle. Det er et faktum, at køberne jo i høj grad er med til at definere et marked – og det er det offentlige, som er de store aktører i indkøb af telemedicin og velfærdsteknologi. Hvis vi skal skabe den ønskede vækst og eksportpotentiale er det derfor centralt, at man på de traditionelle velfærdsområder tager de nødvendige markante digitale ryk.
Det er derfor yderst positivt, at vi den seneste tid har set en god politisk opmærksomhed mod potentialet i digitalisering på nationalt niveau – herunder sommerens forskellige vækstudspil fra de forskellige partier og senest Den nye Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.
Her sætter man streg under, at velfærdsteknologi får en fremtrædende rolle at spille i den måde, vi skal indrette den offentlige sektor fremover.
Stafetten går til Morten Østergaard
I KMD ser vi frem til, at vi i it-sektoren den kommende tid – i tæt samarbejde med det offentlige – for alvor kan sætte gang i en mere digital indretning af velfærdsområderne til gavn for hele det danske samfund såvel som den enkelte borger. Derfor vil jeg gerne give stafetten videre til den nyudnævnte minister for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Morten Østergaard.
