Kaos, forældreoprør, lærerflugt, fiasko. Det er en vinkel at tale om folkeskolereformen fra. En vinkel som bliver talt op i debatten om folkeskolen i øjeblikket. En anden vinkel kunne være, at vi nu begynder at dyrke historierne om det, der lige nu allerede lykkes i folkeskolereformen.
Vi har længe nok har været i den første vinkel. Hvis vi bliver ved med at tale om lærerflugt og kaos, skaber vi mere af det. Hvem har lyst til at bruge sit arbejdsliv i en fiasko, hvor fantasierne om lærernes og pædagogernes arbejdstid er fyldt med fordomme, men meget lidt med fakta? Hvem har lyst til at sende børn i en fiasko?
Vores påstand er, at det lige nu er arbejdsgiverne, som har det største ansvar for at udvise et lederskab, der peger frem mod visionen. Arbejdsgiverne har vundet krigen. Det forpligter. Nu skal freden skabes og vindes.
Mange spændende øjebliksbilleder
Vi har tæt kontakt til alle niveauer af beslutningstagere og interessenter i folkeskolen på hele Sjælland. Det indgår i stort set alle samtaler med ledere fra folkeskolen, at der er meget, der skygger for skolen. Det drejer sig bl. a. om rammer og struktur for det nye skoleår. Disse fylder så meget, at det er svært at fortælle om det, som rent faktisk lykkes på skolen.
Alligevel danner samtalerne også grobund for at pege på nogle øjebliksbilleder i folkeskolen, som har brug for mere opmærksomhed. Når vi f. eks. insisterer på at tale om skolernes profil og helt nye rammer for elevernes læring, kommer der liv i ledernes øjne.
Skoleprofiler og omfattende videreuddannelse
Noget af det, vi møder, er, at en række skoler eksperimenterer med særlige skoleprofiler. Profilerne udgør en særlig tilgang til læring, der fokuseres på. Det kan være IT, udeskole, bevægelse, fagene i centrum eller en helt anden organisering af skolen. En af de erfaringer, vi hører om, er, at arbejdet med sådanne tiltag har fået tændt engagementet endnu mere hos både lærere og elever.
På Peder Syv Skole i Viby Sjælland har arbejdet med en ny organisering af udskolingen fra 7. - 9. klasse f. eks. været særdeles succesfuldt. På skolen blandes eleverne i det faglige arbejde på kryds og tværs i forhold til viden og særlig faglig interesse.
Et andet meget spændende område, der bliver omtalt alt fort lidt, er, at der i de kommende år er afsat endog meget store midler til videreuddannelse og kompetenceudvikling af ledere, lærere og pædagoger landet over. Midlerne er både afsat fra centralt og kommunalt hold, ligesom A. P. Møller Fonden supplerer fornemt.
Samtalen om kompetenceløftet er udpræget positiv. Lærerne vil gerne sætte faget og den faglige tænkning i centrum. Pædagogerne vil gerne udfylde deres nye rolle i helhedsskolen på den bedst mulige måde. Og lederne vil gerne blive dygtige til at stå i spidsen for en ny pædagogisk fokus på læring.
Skal politikere på kursus?
Spørgsmålet er, hvor politikere og beslutningstagere ser sig selv i denne proces? Måske beslutningstagerne også selv skal på kursus? Det nok lidt overraskende synspunkt understøttes af forskning.
Blandt andet af Viviane Robinson, en forsker fra New Zealand, som peger på, at reformer lykkes bedst, hvis den strategiske tænkning rækker fra politisk udvalg over forvaltning til den enkelte skole. Rundt om bordet hører vi ofte direkte opfordringer til især det politiske miljø om at forstyrre mindre med velmenende gode råd og indgreb. I stedet efterlyser især skolelederne større indsigt og nysgerrighed fra deres politikere.
Måske det var en idé at tilbyde nyvalgte politikere og beslutningstagere, der skal arbejde med folkeskoleområdet, skræddersyede forløb, hvor de får indsigt i og kontakt til skoleverdenen, og hvad der er på spil her.
Vi tror faktisk, at der vil være interesse for dette, hvis det designes på den rigtige måde - for hvilken nyvalgt politiker vil ikke gerne klædes bedre på til at udføre sit hverv?
Pas på vi ikke drukner i mudder
Der er store politiske forventninger til skolereformen, og direktøren og skolechefen er på hårdt arbejde. På den ene side er der krav om, at reformen bliver implementeret til tiden. Her er der store politiske forventninger. På den anden side er der behovet for at skabe ejerskab til reformen og ledelsesrum på de enkelte skoler. Her er der forventninger fra skolernes side.
Det er ikke en nem opgave at have ansvaret for at tage vare på relationerne; men det hjælper, hvis den overordnede ledelse taler åbent om sin forståelse for reformens omfang og kompleksitet. Det hjælper endnu mere, hvis både politikere og forvaltning har en positiv tilgang til arbejdet med reformen.
Skoleleder Jette Kjeldsen fra Dåstrup Skole siger det meget klart: »Det er vigtigt at vi holder fast i de reelle historier og ikke lader os drukne i mudder. Når nogen plumrer rundt i mudder, breder mudderet sig ind i det rene vand også. Lad mudderet blive på bunden. Lad os passe på, at vi ikke falder ned i Jammerdalen".
Sæt spot på det store faglige engagement
Reformen er en realitet, og vi opfordrer til, at kamppladsen nu afløses af en samarbejdsarena. I stedet for at deltage i koret fra aktører, der vil tale reformen ned, opfordrer vi til at sætte spot på det store faglige engagement, som mange lærere, pædagoger og ledere har, og på nogle af de mange spændende øjebliksbilleder, der også er gang i rundt om på de danske skoler.
Vi ved, at direktiver, dårlig omtale og negativ feedback giver bevisligt dårligere resultater på en skole. Vi ved også, at en coachende tilgang, nysgerrighed, engagement og klare mål giver et langt bedre læringsresultat og en bedre skole for alle.
Den måde, vi taler om folkeskolen på, har også en betydning. Lad os sammen skabe en succes.
Margrethe Gade er specialkonsulent i ledelse på University College Sjælland. Jesper Reming Tangbæk er tidligere projektchef på University College Sjælland, fra 1. august velfærdsdirektør i Dragør Kommune.
Yderligere oplysninger:
- Margrethe Gade, tlf. 7248 1484, [email protected]
- Se hvad UCSJs Center for Videreuddannelse tilbyder af hjælp til implementering af folkeskolereformen på www.ucsj.dk/folkeskolereform
