Gyldedals adm. direktør, Morten Hesseldahl, har nu et års erfaring som topchef, men han er en erfaren mand i forlagsbranchen.
Digitalisering og ændret læsekultur kaster bogbranchens bolde op på ny, og vender hele tiden nye sider for udgivere, forfatter og forbrugere. Det kræver en ny struktur, måske endda en gentænkning af forlagsdriften.
Forbundet hermed er udviklingen i mellemleddet mellem forlagene og bogkøberne. Gyldendal har fået mindre kontakt til slutbrugerne, hvis man ser bort fra undervisningsområdet – et område, hvor forlaget har oprustet, fortæller Hesseldahl i dette interview.
”Vi laver mere digitalt indhold, som eleverne i folkeskole eller gymnasiet kan se via deres unilogin,” fortæller Morten Hesseldahl.
Boghandlerne bliver færre, mens der kommer nye mellemmænd såsom streamingtjenesten Mofibo og internetboghandlerne Saxo og ikke mindst den globale gigant Amazon, som sandsynligvis åbner en afdeling i Danmark inden for overskuelig fremtid. Mellemledene bliver større.
Især Amazon, der i dag er verdens største bogudgiver, bekymrer ham.
Bøger - bogsektion
I samarbejde med Bogmarkedet.dk og flere forlag tilbyder DenOffentlige en selvstændig bogsektion. Her kan du læse om nye bøger, finde inspiration fra forskellige udgivelser og læse anmeldelser.
Find vores bogsektion her.
”De styrer, hvad deres kunder bliver eksponeret for, og de er interesseret i selv at udvikle indhold. Det kunne måske friste dem til at sætte deres egne udgivelser op i salgsvinduet på bekostning af andre forlags udgivelser. Amazon er heller ikke særlig tilbøjelige til at dele deres oplysninger om slutbrugerne med producenterne,” fortsætter han. ”At vi ikke har adgang til markedsdata, samtidig med at Amazon selv bliver producent, er en udfordring, vi må finde et svar på.”
”Saxo er ejet af Politiken, og Mofibo ejer People’sPress og Norstedt. Det virker jo også, som om disse forlag aktivt udnytter denne viden til at lave produkter – en viden, som er større end vores andres.”
Bogklubber 2:0
BogMarkedet skrev i foråret en leder om Big Data, hvor vi gættede på, at ønsket om at skaffe sig disse oplysninger om bogkøberne i stort omfang ligger bag Morten Hesseldahls ambition om at genoplive Gyldendals bogklubber, der har mistet momentum de seneste år.
Har det noget på sig?
”Det er meget vigtigt for os at få adgang til disse forbrugeroplysninger,” svarer Morten Hesseldahl.
Ønsket om at styrke bogklubberne hænger dog sammen med mere end Big Data. De tektoniske pladeskift i læsekulturen må regnes med. Netop hér kan bogklubberne byde ind med noget, de har, så at sige, fået en ny chance.
”Jeg tror, at bogklubberne – som jo har været meget vigtige for udbredelsen af litteratur i det hele taget – stadig har fremtiden for sig, men de vil komme til at se anderledes ud.
Der er en stor efterspørgsel efter fællesskaber, hvor man kan dele oplevelser med andre læsere; at man er i et univers, som beskæftiger sig med den slags litteratur, man foretrækker – krimier, pædagogiske bøger, eller hvad det nu kan være.”
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Morten Hesseldahl fortsætter:
”Det skal være et univers, man føler sig hjemme i og ikke har følelsen af bare at være en tilfældig kunde. Bogklubberne har altid været gode til at skabe fællesskaber, og vores opgave er at give et bud på, hvordan et sådant kan se ud i fremtiden.”
En stor succes
I starten af årtusindet var Morten Hesseldahl – dengang direktør for Bonnier-forlagene i Danmark – meget aktiv i debatten om frisættelse af bogpriserne.
Har frisættelsen været en succes set fra 2019?
”Det synes jeg helt klart. Hvis ikke man havde fået frie priser, er jeg bange for, at netboghandlen ikke ville have fået chancen for at komme på banen og have vokset, som den har gjort.
Det har været vigtigt at få flyttet bogen fra at være noget helt specielt til at blive et produkt på linje med andre underholdningsprodukter. Jeg tror ikke, at bogen vil stå sig godt ved, så at sige, at blive beskyttet, hverken ved statsstøtte eller protektionistiske regelsæt, som forhindrer konkurrence på prisen.
Når bogen er skrevet og trykt, er den jo et produkt som så meget andet, og så skal den have alle de værktøjer i hånden, som gør, at den kan konkurrere. Prissætning er en vigtig mekanisme, der kan skubbe varer over disken.
Dengang man diskuterede frie bogpriser, var modstandernes hovedargument, at de faste bogpriser skulle beskytte den smalle bog, som ellers ville dø. Men aldrig nogensinde i danmarkshistorien er der udgivet så mange smalle udgivelser som nu, aldrig er der kommet så mange titler.
Mangfoldigheden er eksploderet, samtidig med at man måske har fået litteraturen ud til nogle, som ikke læste bøger før – jeg tror, det er priskonkurrencen, der ligger bag krimiens udbredelse. De brede genrer når rigtig langt ud i dag, fordi man bruger prisen som et parameter. Og man ved, det virker.
Jeg kan ikke se andet, end at det har været en stor succes, og det har såvel Forbrugerrådet som Konkurrencestyrelsen også konkluderet igen og igen.”
Artiklen er lavet i samarbejdet med BogMarkedet.
