Finansministeriets regnedrenge konkluderede lige ud, at ”Virkningen af tidligere tiltag for at nedbringe sygefraværet er behæftet med betydelig usikkerhed”.
Læs i Jyllandsposten: Vestager vil lukke hul med flere reformer.
Læs også i Politiken: Sygefravær skyder hul i regeringens store økonomiske plan.
Nu er der jo trods alt et stykke vej fra, at en metode er behæftet med usikkerhed, og til, at den under ingen omstændigheder vil virke. Og allerede dagen efter kunne Beskæftigelsesministeriet da også skrive følgende på sin hjemmeside på baggrund af evalueringen af det såkaldte projekt Tilbage Til Arbejde (læs om hovedresultaterne af projektet):
”En af verdens største undersøgelser af, hvordan vi får sygemeldte tilbage til arbejde, viser, at en tidlig, tværfaglig og koordineret indsats kan nedbringe sygefraværet med knap ni procent, eller hvad der svarer til 2,6 uger. Samfundsøkonomisk giver det en besparelse på omkring 8.700 kroner pr. sygedagpengesag.”
Læs på bm.dk: Banebrydende undersøgelse anviser vejen for lavere sygefravær.
Det er en positiv historie, som man bør glæde sig over. Men man skal nok have is i maven lidt endnu – vi mangler endnu at se, om projektets flotte resultater kan holde på sigt.
Ministerens begejstring står ikke uimodsagt. Læs fx, hvad ministerens partifælle, Aarhus-borgmester og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg, Jacob Bundsgaard, mener i artiklen ’Sygefraværs-projekt er for tungt og for dyrt’.
Der er langt fra finansministeriets notat til beskæftigelsesministerens begejstring. Spørgsmålet er, hvordan man kan se så forskelligt på indtjeningsmulighederne i at reducere sygefraværet? Det gode svar på det spørgsmål er, desværre, ikke særlig konkret.
Ingen quick fixes
Sagen er, at sygefravær er mange ting, og at det kræver forskelligt at løse det. Fx er der forskel på psykiske og fysiske lidelser. Ligesom sygefraværsmønstret i den offentlige sektor – som var det, Finansministeriet forholdt sig til i notatet – er noget andet end i den private sektor. De hårde konjunkturer, vi befinder os i, kan også have noget at sige. Og det kan tænkes, at pennen havde været ført anderledes, hvis Finansministeriets notat var kommet til verden efter evalueringen af Tilbage Til Arbejdet.
Notatet skulle så i hvert fald have indeholdt en bemærkning om, at det er afgørende med en tværfaglig indsats, hvor den sygemeldte borger kommer i centrum, og sagsbehandlere, psykologer, fysioterapeuter, læger og så videre samarbejder på tværs. Og hvor den sygemeldtes leder tager sit ansvar på sig.
Sådan en konklusion er godt nok lig med, at enhver forhåbning om quick fixes fortoner sig som guldkrukken for ende af regnbuen. Ikke desto mindre er det nok det mest sande, der er at sige om den sag.
I eventyrerne vanker der guldkrukker for enden af regnbuen. I virkeligheden er der måske også penge at hente på sigt ved at reducere sygefraværet. For enden af et langt, sejt træk uden illusioner om lette løsninger.
