Borgerinddragelse
Kender du én, der kender én? Sådan lyder det ofte, hvis vi søger en barnepige eller en lejebolig. Den uformelle metode, hvor man udvider sit netværk gennem ringe i vandet, kan imidlertid også bruges til at skabe innovation og borgerinddragelsen i det offentlige.
Innovationsdebatten
Bliv inspireret til mere innovation i Innovationsdebatten og bogmærk temasiden med fokus på innovation
Inddragelse står højt på dagsordenen i stat, regioner og kommuner i disse år. Hvor ambitionen er til stede, kan strategien imidlertid mangle. Ofte savner myndighederne konkrete værktøjer til, hvordan borger- og interessentinddragelse kan indgå naturligt i politikudvikling og beslutningsprocesser.
Da Naturstyrelsen skulle udforme Danmarks første nationale friluftspolitik valgte de at invitere et trecifret antal ildsjæle og aktører med i den konkrete proces.
“Hele processen var tilrettelagt ud fra et ønske om at få en bred vifte af input til, hvordan borgere, turister og erhvervslivet kan få mere ud af vores friluftsliv,” fortæller projektmedarbejder Tanja Holmberg fra Naturstyrelsen.
Venners venners venner
Helt konkret inviterede Naturstyrelsen sine etablerede kontakter til at invitere deres kontakter, som også inviterede deres kontakter. På denne måde kom de ud i tre led.
“Det var en enkel og effektiv måde at udvide vores vidensfelt betragteligt,” siger Tanja Holmberg. “Når du beder dine kontakter om at pege på dem, de tror, kan gøre en forskel, peger de typisk på ildsjælene frem for de mest åbenlyse organisationer. Så du får fat i nogle, der måske sidder med et overskud af ideer, men som har manglet adgangen til at komme igennem.”
I første omgang inviterede Naturstyrelsen aktørerne og aktørernes venner – i alt cirka 350 personer - til workshop i Bella Centret. Her arbejdede deltagerne på tværs med den overordnede målsætning at definere, hvad Naturstyrelsen skulle prioritere i den videre proces frem mod en friluftspolitik.
Konferencen mundede ud i 8 offentliggjorte pejlemærker, og der blev etableret en arbejdsgruppe til hvert område.
Samtidig lancerede Naturstyrelsen Idéstorm, et socialt medie skabt til formålet, hvor interesserede kunne følge processen og komme med input.
Lavthængende frugter
Jan Bjarnason fra Videnscenter for Kystturisme er en af de aktører, der som tovholder for en arbejdsgruppe deltog i processen.
“Da de 8 pejlemærker blev offentliggjort, bad Naturstyrelsen interesserede i at melde sig til de friluftspolitiske netværksgrupper. Jeg meldte mig til den, der skulle beskæftige sig med vækst og arbejdspladser, da den havde mest relevans for os som interesseorganisation for turismeudvikling,” fortæller Jan Bjarnason.
Jan Bjarnasons gruppe talte 16 deltagere, der blandt andet repræsenterede ministerier, Danske Regioner og organisationer som Landbrug & Fødevarer, Campingrådet, Horesta og private iværksættere som direktøren for mountainbike-firmaet MTB Tours. I løbet af et halvt år holdt gruppen fire møder, hvor de skulle identificere muligheder inden for deres område.
“Vi skulle nå frem til 10 friluftspolitiske ideer, hvoraf de fem skulle være såkaldt lavthængende frugter, som var forholdsvist nemme at implementere,” fortæller Jan Bjarnason.
Arbejdet i gruppen har desuden kastet en masse afledte effekter af sig:
“Det netværk, vi opbyggede i vores gruppe, er en kolossal kvalitet. Vi benytter os stadig meget af hinanden, og flere fra gruppen laver projekter sammen. MBT Tours, VisitDenmark og Nationalpark Thy, som alle var med i vores gruppe, er for eksempel i færd med at videreudvikle ideer inden for cykelturisme.”
Hensigten skal være klar
Hos Naturstyrelsen er erfaringen, at den åbne proces har været afgørende i forhold til de forslag, som den nationale friluftspolitik munder ud i.
“Nogle af de centrale pejlemærker ville vi ikke have haft fokus på, hvis vi var gået traditionelt til værks,” mener Tanja Holmberg. Hun anbefaler andre at kaste sig ud i den brede borger- og interessentinddragelse og har et par råd med på vejen:
“Man skal indstille sig på uforudsigeligheden og turde slippe kontrollen. Man kan ikke vide, hvad der kommer ud af deltagernes arbejde, og man kan ikke sikre sig på forhånd.”
En anden vigtig erfaring er, at man skal vide, hvor man vil hen:
“Når man samler så mange gode ressourcer og kræfter, er det afgørende, at man ved, hvad man vil bruge dem til. Og man har et ansvar for processen på den måde, at man må påtage sig, at holde energien i gang.”
Jan Bjarnason fra Videnscenter for Kystturisme supplerer:
“Det vigtigste for deltagerne er, at man kan mærke, at der er hul igennem. Og så er det vigtigt, at man mødes i virkeligheden. Der sker noget særligt, når man sætter sig rundt om et bord og har en dialog.”
Center for Offentlig Innovation afholder 18. november innovationscafé. Her kan alle interesserede høre mere om Naturstyrelsens erfaring med politikudvikling igennem inddragelse.
Læs mere om Innovationscaféen her
