Opgaven med at tilrettelægge en styring, der bedst muligt imødekommer de politiske målsætninger og leverer en god offentlig service, ligger som bekendt hos bl.a. økonomiafdelingen. Og den opgave er ikke altid lige let, når forventningerne til den offentlige service overgår, hvad vi faktisk har råd til.
– Vi har en tendens til at overbelaste vores styringsredskaber, når vores forventninger til f.eks. ny teknologi eller anerkendende ledelse er så høje. Vi har en offentlig sektor, der er under et enormt pres og underlagt nogle kæmpestore forventninger, men der er grænser for, hvad vi har råd til. De grænser er vi ikke særligt gode til at anerkende, og det er her, at økonomiafdelingen kommer til at fungere som en slags virkelighedens vogtere, fordi de er de første, der råber stop, når alle andre har travlt med at drømme, siger Leon Lerborg, der er indehaver af Institut for Offentlig Styring og forsker i styringsdesign i offentlige organisationer ved CBS.
Økonomikonsulenternes utaknemmelige opgave
Leon Lerborg mener, at vi har behov for at være mere realistiske i vores forventninger til, hvad vi kan forvente af den offentlige sektor. Derudover kalder han på øget integration internt i de offentlige organisationer, så der bliver et stærkere samarbejde mellem de fagprofessionelle og økonomerne.
– Økonomistyring har et dårligt ry, og det samme har økonomerne, der bliver set på som kolde og kyniske med næsen begravet i regnearket og uden interesse for faglige og menneskelige hensyn. Men det er jo enormt uretfærdigt, for kravene og de store forventninger til den offentlige sektor kommer jo fra dig og mig og os alle sammen, og så er det bare økonomerne, der har fået opgaven med at sige nej. Det er jo netop i økonomiafdelingerne, man først opdager, at tingene ikke hænger sammen, og at nogen har lovet for meget, siger Leon Lerborg.
New Public Management er ikke død
Mange taler om, at New Public Management-bølgen er ved at dø ud i den offentlige sektor til fordel for et større fokus på samskabelse, fællesskab og samarbejde på tværs. Den køber Leon Lerborg imidlertid ikke. Han vil hellere tale om, at de forskellige styringsparadigmer lever side om side – og at kunsten er at tage det bedste fra alle verdener.
– At lave styring minder langt hen ad vejen om at lave mad. Forskellige logikker og forskellige styringsparadigmer skal ikke nødvendigvis forstås som hinandens modsætninger, i stedet skal de ses som forskellige ingredienser, der bidrager med hvert deres. Med New Public Management fokuserede vi bl.a. på tal, data og forskellige indikatorer, men det ville være dumt at smide alt det fuldstændigt på møddingen. I stedet skal vi tage det bedste fra New Public Management og kombinere det med elementer fra andre styringsparadigmer som f.eks. samskabelse – altså inddragelse af brugere og civilsamfundet, siger Leon Lerborg.
Helhjertet styring
Ifølge Leon Lerborg skal vi i det hele taget passe på med konstant at sætte nye paradigmer, idéer og visioner i søen, når det handler om den offentlige styring. Dels fordi vi har været omkring mange af dem før, og at vi dermed kører i ring, og dels fordi de hurtige skift forhindrer os i at høste det fulde udbytte af det eksisterende.
– Langt hen ad vejen tror jeg, at vi skal blive bedre til at bruge de redskaber, teknologier og styringsidéer, vi har. Vi er tit slemme til ikke at udnytte det fulde potentiale i vores styringsredskaber. Jeg tror, vi kan forbedre vores styring ved at gøre noget af det, vi allerede har prøvet på en bedre måde og så gøre det helhjertet, give det tid og sørge for, at medarbejderne har både motivationen og de rigtige kompetencer, når vi implementerer noget nyt, siger Leon Lerborg.
Du kan høre Leon Lerborg tale om styring i den offentlige sektor på Økonomikonsulentens årsmøde 24.-25. marts 2020 i Nyborg.
