Sæt menneskets eksistens i centrum for ledelse

Eksistentiel filosofi kan hjælpe os med at finde svarene. Her finder vi mange indsigtsfulde beskrivelser af det at være menneske hos filosoffer som Søren Kierkegaard, Friedrich Nietzsche, Martin Heidegger, Jean-Paul Sartre og Emmanuel Levinas. Samtidig viser nyere sociologer som Zygmunt Bauman og Hartmut Rosa, hvordan den drastisk øgede forandringshastighed har eksistentielle konsekvenser. Disse beskrivelser af menneskets vilkår kan bruges til at løse nogle af de største ledelsesudfordringer.

Først menneske, dernæst leder

Som leder er du først og fremmest et menneske, og ledelsesdilemmaer og -udfordringer er menneskelige dilemmaer og udfordringer. Tilsvarende med de mennesker omkring dig såsom medarbejdere, borgere, kunder og leverandører. Selvom du har en professionel relation til dem, er de også først og fremmest mennesker. Eksistentiel ledelse sætter derfor menneskets eksistens i centrum for ledelse i praksis.

        Artiklens forfatter er aktuel med bogen Eksistentiel Ledelse – En guide til personligt lederskab

Eksistentialismen afviser, at vi kan forstå mennesket som et løsrevet individ. Mennesket er uløseligt forbundet med verden og forstår sig selv ud fra de socialt definerede muligheder, som ligger i tiden og kulturen. Selvindsigt opnås således ikke ved at vende sig mod noget aflukket indre, men i høj grad ved at undersøge de muligheder og normer, der er knyttet til det at være menneske i den tid, det lever i. Eksistentialismen er således et skridt væk fra at forstå fænomener som eksempelvis stress, som noget vi primært tilskriver individet.

Eksistentielle perspektiver på de store ledelsesudfordringer

Her er eksempler på nogle af de ledelsesudfordringer, som eksistentialismen kan hjælpe os med.

Håndtere forandringer: Det moderne liv er blevet flydende. Forandringer sker i dag så hurtigt, at vi aldrig når at konsolidere os i faste strukturer. Det betyder, at du som leder ofte selv er overladt med opgaven at definere dit eget job. I forandringsprocesser er fokus på det nye, der skal ske, og alle fordelene. Men du skal også adressere de tab, som mange oplever i forbindelse med forandringer, og som naturligt nok øger forandringsresistensen.

Du skal også forholde dig til den eksistentielle angst i mødet med det ukendte og alt det, du ikke kan kontrollere. Søren Kierkegaards beskrivelse af angsten viser, at den gælder noget ubestemt, modsat frygten der retter sig mod noget konkret. Netop i forandringer ligger mødet med noget nyt og ukendt. Du kan ikke fuldt ud forberede dig på, hvad der kommer til at ske, og du kender ikke konsekvenserne af dine valg, men alligevel står du med ansvaret.

Skabe mening: Ifølge God Arbejdslyst Indeks 2017 er det vigtigste i et job for mange mennesker ikke løn eller karrieremuligheder, men mening. Samtidig er et af de største problemer for organisationer og virksomheder, at mange oplever arbejdslivet som meningsløst. Én af årsagerne er de rationelle styringsformer som scientific management, new public management og målstyring. ”Der er overraskende lidt i målstyring, som virker”. Sådan konkluderede en rapport fra analyseinstituttet Kora i 2016. En ensidigt rationel tilgang til arbejdet, hvor alt skal måles og vejes, underminerer engagement og motivation. Og det gør den, fordi den ignorerer de eksistentielle behov for mening, vi mennesker har. Det meningsfulde kan ikke reduceres til en række måltal.

Eksistentialismen peger i stedet på, at mening skabes gennem engagement i opgaven, formålet og mødet med andre. Vi skaber mening ved at engagere os i en opgave. Vi skal ikke starte med at opsætte kvantitative mål og så forme opgaverne herefter. Det er lige omvendt. Meningen finder vi også i formålet med det, vi gør. Friedrich Nietzsche har skrevet de berømte ord: “Har man sit hvorfor? med livet, så forliger man sig med næsten ethvert hvordan?” Og så er mødet med det andet menneske en central kilde til mening. Ifølge Emmanuel Levinas er det i mødet ansigt-til-ansigt med andre, at vi selv bliver til og vores liv får mening.

Mindske ensomheden: Ledelse indebærer i særlig grad det grundlæggen­de livsvilkår ensomhed, fordi du som leder skiller dig ud fra den gruppe, du formelt er en del af. Fraværet af andre skal ikke først og fremmest forstås i en fysisk forstand, men i form af andres manglende forståelse og anerkendelse. Du kan sjældent dele al din viden med andre eller bare kan være én af kollegaerne. Du kan dog modvirke den eksistentielle ensomhed ved at engagere dig i dine relationer og tage springet ind i fortroligheden med et andet menneske, men det er naturligvis værd at overveje, hvem du kan betro dig til. Ensomheden er i øvrigt tæt forbundet med skammen, som er fundamental i vores relationer til andre - og som er mere udbredt i organisationer, end vi taler om. Alle virksomheder bør forholde sig til deres incitamentsordninger og kultur i det lys. Det er ikke kun de åbenlyse instrumenter, men lige så meget de underliggende normer, der kan fremme skammen.

Håndtere afslutninger: Eksistentielt set er døden ikke et endepunkt, men noget der hele tiden er til stede i skikkelse af tab og afslutninger. Det gælder også for dig som leder. I kraft af at du hele tiden træffer valg, går muligheder tabt, og du kan aldrig gå tilbage og vælge om. Du mister også jævnligt projekter, medarbejdere og kollegaer. Eller dit job. Det kan ikke undgå at påvirke dig, og derfor bliver du en bedre leder ved at forholde dig til det.

Eksistentiel ledelse som nyt ledelsesparadigme

Eksistentiel ledelse er en modfortælling til rationelle styringsformer og instrumentelle tilgange til ledelse, hvor alt skal måles og sættes i skemaer. Vi må gerne sætte os mål, vi må gerne sætte i skemaer, vi må meget gerne bruge fornuften. Men hvis vi tror, det udtømmende beskriver ledelsesopgaven, ligger det fjernt fra, hvad vi ved om det at være menneske.

Vi kan ikke sætte ledelse på formel. Som leder kan du ikke på forhånd afgøre, hvordan du skal handle, eksempelvis i hvilken grad du skal involvere medarbejderne. I nogle situationer skal du involvere dem, fordi de har værdifulde bidrag, bliver motiveret af at blive inddraget, og fordi du ikke ønsker at træffe beslutninger hen over hovedet på dem. Andre gange orker medarbejderne ikke at få alle mellemregninger med og har brug for, at du tør træffe en beslutning. Du kan altså ikke udarbejde manualer for ledelse og dele mennesker og verden op i typer og kategorier. Du må forholde dig til udfoldelsen af den konkrete eksistens, idet vi mennesker ikke er forudbestemt af noget indre, men skabes løbende gennem vores valg. Det vigtigste er derfor din egen refleksion over de menneskelige grundvilkår, og hvordan du gerne vil handle ud fra det menneske, du er og gerne vil være.

Mette Vesterager er aktuel med bogen Eksistentiel Ledelse – En guide til personligt lederskab, der netop er udkommet på Hans Reitzels Forlag.