Regeringens krise handler også om ordentlig forvaltning

Ledelse

27/02/2016 18:45

Mogens Hegnsvad

Da krisen om landbrugspakke og miljø udviklede sig, viste den overvejende del af kommentatorkorpset og mange kloge (gamle) politikere, at de ikke forstod hvad sagen handlede om. De blev derfor meget overraskede.

Når de borgerlige partier alligevel var enige om at stemme landbrugspakken igennem, hvorfor så al den postyr. Men udover en masse om magtfordelingen i borgerlig blok handlede denne sag også om god forvaltningsskik.

Sagen rammer lige ind i den debat om "viden", som FORUM har flere debatmøder om dette halvår. Den 10.02. mødtes vi om djøfisering. Den 8. marts er der FORUM-møde om faglighed (findes der og bør der findes en domænefaglighed i ministerierne ?).

Regeringskrise

Vi samler historierne om regeringskrisen på denne side. 

For det er ikke kun et spørgsmål om en sag politisk kan strikkes sammen og gennemføres. Det er heller ikke kun et spørgsmål om de ordførere der har deltaget i de udvalgsmøder der forbereder lovens behandling nu selv synes de forstår sagens materialer. Loven skal kunne forklares og forståes i alle demokratiske fora og baglande som gør et rimeligt forsøg på at sætte sig ind i det.

Kommentatorerne og de kloge hoveder kunne ikke fatte, at når nu man var enige om at stemme landbrugspakken igennem, så kunne man da ikke hænge sig i "sådan noget proces halløj". De der procesting man ikke forstår er åbenhed om lovgivningens formål og konsekvenser, at kunne forklare loven i offentligheden, også hvis der er bivirkninger som er mindre rosenrøde.  

Udover sagens politiske drama, som optager mest opmærksomhed, har sagen også føjet sig ind i rækken af de mange sager hvor et ministeriums topledelse og faglige organisering taber al porcelænet på gulvet. Når det kan komme sig så vidt den ene gang efter den anden, skyldes det en kultur der ikke vægter faglighed højt nok. En kultur der eensidigt lægger vægten på at skrue noget sammen der kan vedtages politisk, men i andre aspekter har skavanker. En kultur hvor åbenhed og forklarlighed som demokratisk værdi ikke er med ombord.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.