48 millioner kroner senere: Efterspurgte OPI modeller klar til brug

Man har set potentialet  i en årrække, og i de sidste fire år er der investeret 48 millioner kroner i at skabe grundlaget i form af guidelines og modeller for udvikling af nye velfærdsløsninger gennem offentlig  privat innovationssamarbejde - OPI.

“I mange år har private virksomheder nærmest haft forbud mod at nærme sig deres offentlige kunder før et udbud. Berøringsangsten og den manglende dialog har skabt mange groteske situationer, for slet ikke at nævne offentlige indkøb af alt fra computere, møbler og maskiner, der viser sig at blive enten dyrere end forventet eller bare ikke virker som ønsket. Med de nye OPI modelaftaler og det tilhørende juridiske grundlag har vi skabt fundamentet for en meget tættere og gensidig befrugtende dialog mellem den offentlige kunde og virksomhederne” fortæller Peter Bamberg, der er projektleder i OPI-Lab.

Sammen med en lang række eksperter har Bamberg og hans kolleger flyttet dels tidspunktet, men også omfanget af dialogen mellem indkøber og leverandør fra udbuddet til udviklingsprocessen. Det ændrer fundamentalt på dynamikken mellem den offentlige aktør, der skal bruge en ny løsning, og de virksomheder, der gerne vil udvikle løsningen.

“Vi har elimineret de juridiske barrierer for offentligt-privat samarbejde på innovationsområdet. Det er banebrydende, fordi det åbner for et helt nyt og meget konstruktivt og værdiskabende samarbejde mellem parterne,” fortæller Peter Bamberg.

I OPI-Lab er der de seneste fire år investeret millioner af kroner i at støbe fundamentet  for et stærkere samarbejde mellem offentlig og privat sektor, og nu efterlyser virksomhederne, at den offentlige sektor tager såvel modellerne, som de nuværende erfaringer til sig..

Handler om mere end gode ideer

“Intentionen, om at OPI-projekter er en investering og en udviklingsproces, er ikke gangbar for private virksomheder. En virksomhed kan ikke overleve på den gode idé,” siger Birgitte Kræmmergaard, der er administrerende direktør i Zealand Care.

Hendes konkurrent hos Falck Healthcare er enig, og samtidig blevet mere kritisk efter at have snuset til OPI-projekter de senere år.

“Jeg kan godt se muligheden for at komme ind og komme tættere på den offentlige sektors mange processer, men vi har også oplevet, at offentlige aktører bruger det som en måde til at få gratis arbejde fra erhvervslivet. Vi har konkret været med i to projekter, og inde i loopet med to-tre andre, hvor vi har trukket os. Vi har ikke interesse i at deltage i projekter, hvor vi bliver bedt om at stille gratis op og hvor udsigten til et marked er lille,” siger Jens Lunn, der er administrerende direktør i Falck Healthcare.

Birgitte Kræmmergaard er enig i, at den offentlige sektors forståelse for virksomhedernes vilkår skal flytte sig endnu mere, før OPI for alvor bliver interessant for erhvervslivet.

“Vi kan som virksomhed ikke bruge ressourcer uden en rimelig god dokumentation for at indsatsen også resulterer i et salg. Det handler for os om mere end det enkeltstående salg som et konkret projekt måske kan resultere i, for vi skal også se fremtidsperspektiver både i Danmark og på eksportmarkederne,” påpeger Kræmmergaard.

Disse udtalelse stemmer fint overens med de erfaringer, som er gjort gennem OPI-Labs demonstrationsprojekter, fortæller projektleder Susan Dalum.

“Anbefalingerne er at et OPI projekt skal være ledelsesforankret og etableret med afsæt i driften, hvilket sikrer at der ligger en offentlig efterspørgsel bag. Hvis ikke, skal projektet ikke sættes i gang. Det vil være spild af både den private og den offentlige parts ressourcer. Men al begyndelse er svær og en ny form for samarbejdsmodel har brug for en testperiode,” siger OPI-Lab’s projektleder, Susan Dalum.

Forstå hinandens værdier

Dette fokus på et reelt marked bliver sløret, når den offentlige sektors aktører sætter projekter i gang der alene tager afsæt i et lokalt eller regionalt behov, og måske ikke har afsøgt om lignende projekter er i gang. Da KORA i foråret 2014 offentliggjorde en liste over 249 afsluttede OPI-projekter, viste den blandt andet, at mange projekter ligner hinanden. Jens Lunn kan godt genkende udfordringen.

“Vi har været inviteret med i tre forskellige projekter, som handlede om hospitalssenge. Det ene var sådan set meget smart, for det handlede om at patienten ligger på samme seng fra ambulance og til de forskellige behandlinger på hospital. Men når vi så kiggede ud internationalt kunne vi se masser af eksempler på samme løsninger i andre lande,” fortæller Jens Lunn.  

Susan Dalum supplerer.

“Det er rigtigt. Erfaringerne fra OPI-Lab viser, at de private virksomheder i høj grad kan bidrage med deres viden om udviklingen på markedet, for her har offentlige organisationer ikke naturlig indsigt. Til gengæld kan samarbejdet åbne op for muligheden for at de private virksomheder kan teste deres produkter i udviklingsfasen, hvilket er vigtigt for at udvikle træfsikre løsninger,” siger hun.

Nok køber den offentlige sektor ind for flere hundrede milliarder kroner hvert år, og nok bygger den i disse år hospitaler for 40 milliarder, men evnen til at bruge den indkøbsvolumen virkelig effektivt mangler, peger både Kræmmergaard og Lunn på.

“Der er for lidt fokus på den efterfølgende kommercialisering af OPI-projekter. Jeg har oplevet en tendens til, at man glemmer OPI’ens præmis, nemlig at der er tale om en idéudviklingsproces og ikke en almindelig udbudsproces som altid udmunder i en eller anden form for efterspørgsel. Parterne skal gøre sig klart fra starten, at der her er tale om investeringer enten det være sig med knowledge eller cool cash,” opfordrer direktør Jens Lunn fra Falck Healthcare.

“Den offentlige sektor skal først og fremmest komme med købekraft, så skal erhvervslivet nok komme. Men for at det sker, må både politikere, regioner og kommuner blive meget mere bevidste om netop at turde lægge købekraft bag de gode intentioner,” opfordrer direktør Birgitte Kræmmergaard fra Zealand Care.

Peter Bamberg fra OPI- Lab er enig, og peger på, at sunde OPI projekter skabes i forbindelse med konkrete forestående indkøb.

“Projekterne må ikke foregå på “isolerede øer” uden tilknytning til en faktisk efterspørgsel. De offentlige udviklingskonsulenter skal huske at invitere folkene fra indkøbsafdelingerne med til møderne - og gerne sammen med dem fra nabokommunen,” siger han.

For både Dalum, Bamberg, Kræmmergaard og Lunn er der ingen tvivl om, at det er vigtigt, at holde fast i det arbejde, der nu er leveret.

“De sidste fire år har vi støbt fundamentet til en proces, hvor der skabes læring med innovation. En del af denne læring er, at der skal mere fokus på effekten af projekterne, både hos den offentlige og den private part, eksempelvis i form af en klar business case Alle erfaringer indtil nu peger på, at det der binder OPI projekter sammen er, at begge parter kan se et potentiale i projektet,” konkluderer Susan Dalum.

FAKTA:

OPI KORT FORTALT  - http://www.opiguide.dk/

I et OPI-projekt er deltagerne udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer. OPI fordrer udveksling af viden og kompetencer i forlængelse af fælles og brugerorienteret idéudvikling.

Ved at arbejde med OPI fastholdes fokus på at kunne skabe værdi på tre bundlinjer.

• Kvaliteten af de offentlige velfærdsydelser skal øges til glæde for den enkelte borger.

• Der skal ske en effektivisering af de offentlige organisationer, hvorved grundlaget for et  fremtidssikret velfærdssamfund styrkes .

• Private deltagende virksomheder skal opleve en vækst i form af øget efterspørgsel på hjemmemarkedet som afsæt for eksport.

OPI er en effektiv rammesætning, der bl.a. sikrer adgang til brugere og medarbejdere, viden om offentlige beslutningsprocesser og effektivisering af arbejdsgange samt en øget intern innovationskultur med udgangspunkt i brugernes behov.

OPI – DERFOR

OPI er blevet et kendt begreb i den kommunale og regionale innovationsverden, og forventningerne til OPI inden for den offentlige sektor er store.

Den unikke samarbejdsform i OPI kan fungere som løftestang i udviklingen af den offentlige service med  højere kvalitet i tilbuddene til borgerne, øget specialisering og stordriftsfordele, samt ikke mindst nytænkning og innovation i både opgavevaretagelsen og i selve servicen.

Det tværfaglige- og tværsektorielle samarbejde giver de nødvendige redskaber og den spændvidde af kompetencer, adgang og viden, der er essentiel for at tilgå de aktuelle problemstillinger med den nødvendige professionelle nysgerrighed og sætter samtidig brugeren i fokus.

Samarbejdet med private virksomheder tilfører viden om innovation og den nyeste teknologi, hvorved der er de nødvendige rammer tilstede for udvikling af værdiskabende løsninger for både den offentlige sektor, de private virksomheder og borgerne.