Da rumfærgen Apollo 11 i 1969 landede på månen efter mange års forberedelse og slid, var det en bedrift, der stadig vil blive husket om 1,000 år. Men det var også en bedrift, som mange mennesker havde betvivlet op til landingen, og samtidig en bedrift der lagde grundlaget for en innovation, der forinden havde virket helt ufattelig.
SAS Institute deler viden på DenOffentlige
Læs flere artikler og indlæg fra SAS Institutes eksperter lige her.
Lidt på samme måde forholder det sig i dag med big data – et begreb der for mange stadig virker uhåndgribeligt, men som inden for et par år kommer til at revolutionere arbejdsprocesserne i det offentlige og skabe tusindvis af nye arbejdspladser. Denne datarevolution kommer måske ikke til at have lige så stor nyhedsværdi som månelandingen i 1969, men jeg forudsiger, at den kommer til at få langt større effekt for almindelige mennesker som helhed. Jeg er nemlig overbevist om, at big data og dataanalyser fremadrettet kommer til at blive en endnu mere integreret del af den offentlige sektor til gavn og glæde for os alle, og der er især fem tendenser, som jeg spår, vil gøre sig gældende.
1. Forebyggelse, forebyggelse og mere forebyggelse
Arbejdet i den offentlige sektor vil i stigende grad blive automatiseret og baseret på fakta, forståelse og forecasting. I stedet for at udbedre skaden, når den er sket, vil der blive fokuseret langt mere på forebyggelse. Det giver selvfølgelig fremragende mening. Ved at analysere hvad der har forårsaget skaden eller uheldet, kan risikoen for en gentagelse nemlig blive reduceret betragteligt. Til gavn for patienten og til gavn for samfundsøkonomien.
Der findes allerede flere interessante eksempler på denne tendens. Et af dem kommer fra New Zealand, hvor Ministry of Social Development sparede € 800 millioner ved hjælp af big data-analyser. Først blev analyserne anvendt til at finde uoverensstemmelser i de sociale adfærdsmønstre hos svagt stillede unge. Når myndighederne havde identificeret uoverensstemmelserne, fik de muligheden for at gribe ind tidligt og hjælpe de unge med at forebygge en uheldig udvikling. Naturligvis med stor respekt for at de unges problemer var af meget forskellig karakter, og krævede vidt forskellige løsninger.
2. Borgerservice bliver personlig
En undersøgelse fra 2015 fra trend-analytikerne hos Future Foundation viste, at 47 procent af forbrugerne er villige til at dele deres personlige data, hvis det til gengæld medfører, at de får en bedre service eller sparer penge. I fremtiden kan vi forvente den samme slags individuelle vidensdeling i den offentlige sektor.
Når en person er i kontakt med en offentlig myndighed, vil personen automatisk forvente, at myndigheden har fuld adgang til al den data, som man tidligere har givet til andre offentlige myndigheder. Når alle data er fuldt tilgængelige i det offentliges system, og de kontinuerligt opdateres, er det muligt at skabe personlige handlingsplaner for f.eks. arbejdsløse. Disse handlingsplaner kommer til at være fleksible og ikke dårlige one size fits all løsninger, som man af og til har set.
3. Sagsbehandlerne supporteres af algoritmer
Mange af de opgaver som i dag håndteres fysisk af sagsbehandlere, vil i fremtiden blive suppleret af digitale analysesystemer.
Det kan lyde upersonligt, men er faktisk det modsatte. I praksis vil det nemlig medføre en endnu bedre service, der er baseret på viden i stedet for subjektive vurderinger og følelser. Det betyder, at sagsbehandlerne vil kunne fokusere endnu mere på de opgaver, hvor der er et klart behov for personlig håndtering og omsorg, og algoritmer ikke er tilstrækkelige - eksempelvis den direkte rådgivning af borgerne.
4. Underskud af dataeksperter og overskud af mellemledere
Når den organisatoriske struktur og kompetencebehovet ændres i den offentlige sektor, vil manglen på dataeksperter selvfølgelig også blive mere udtalt. En undersøgelse foretaget forrige år i den offentlige sektor i England viste, at den offentlige sektor sandsynligvis kommer til at mangle 70,000 dataeksperter allerede i 2017. Jeg spår, at dette bare er begyndelsen, og jeg er sikker på, at tendensen bliver den samme i Danmark.
For at skabe øget effektivitet i sektoren er det desuden nødvendigt med fladere organisationer med færre mellemledere, hvis primære funktion det er at skabe vidensdeling mellem forskellige afdelinger i samme organisation.
5. Rationelle beslutninger baseres på data
Jeg nævnte ovenfor, at subjektive vurderinger ligger til grund for alt for mange beslutninger i det offentlige. I dag er der alt for meget gætteri, der øger risikoen for, at vi træffer beslutninger på baggrund af følelser snarere end fornuft. Men det kan snart være slut takket være big data analytics. Når samfundet og myndighederne begynder at arbejde mere i dybden med data, og selv oplever værdien af mønstrene i dataen, vil de gradvist mærke, hvordan det bliver nemmere at samarbejde og fokusere på den enkelte borgers behov.
Jeg er også helt overbevist om, at vi vil opleve, at myndighederne åbner en form for innovationscentre for at støtte op om denne forandring.
Vi skal være modige
Det er nødvendigt, at den offentlige sektor begynder at arbejde med data på nye måder for at udvikle borgerservicen og forbedre effektiviteten. Vi kan ikke bare digitalisere eksisterende arbejdsprocesser længere. I stedet skal vi være modige og genoverveje vores arbejdsprocesser og betjeningsmodeller. Der er så mange muligheder, men hvis vi skal gribe dem alle, må der ske et paradigmeskift i den offentlige sektor. Ikke mindst i forhold til digitaliseringen hvor vi sagtens kan udnytte de data, og den viden vi har, anderledes, og sandsynligvis, langt mere effektivt.
