Hvordan skaber man gode forandringer i den offentlige sektor med data og kunstig intelligens?

Fornyligt blev jeg interviewet til bladet Offentlig Ledelse. Artiklen, som jeg udtalte mig til, hed Viden, der kan skabe forandring, redigeret af Tina Juul Rasmussen. Den handlede om, hvordan data kan bruges til at forbedre offentlig velfærd ved at bruge den viden, der ligger i data til at træffe beslutninger ud fra i stedet for, at man starter initiativer baseret på mavefornemmelser og tradition. Det sker ofte idag.   Jeg går meget op i, hvordan man kan skabe gode forandringer, og jeg ved, at digitaliseringsprocesser kan være svære at forstå, ikke blot for menig mand, men også for ledere i den offentlige sektor. Det er en af grundene til, at jeg for det meste stiller op. For hvis jeg kan være med til at lette forståelsen omkring brugen af data til bedre velfærd, så har jeg allerede gjort en forskel.   Og der er er brug for at forstå den forskel, som indsigt i data kan tilvejebringe. Digitalisering og datadrevet ledelse er nemlig ikke en konkurrence mellem data og fagpersoners mangeårige erfaringer og uddannelse.  For mig at se giver digitaliseringen nye muligheder for både borgere og for at fagpersoner i den offentlige sektor, så dem med stor erfaring kan koncentrere sig om at bruge deres bedste kompetencer der, hvor det batter mest. At det sker på baggrund af store mængder af data, som den enkelte på ingen måde selv ville kunne overskue, sikrer ydermere at beslutningerne er gennemsigtige og veldokumenterede.   Da jeg blev interviewet til artiklen Viden, der kan skabe forandring, kom jeg med nogle gode eksempler på, hvordan digitalisering kan skabe gode forandringer. Dem kan du læse her:

• ”Sundhedssektoren som jo udreder og helbreder borgere har data, som p.t. bliver brugt både tilfældigt og forskelligt. Men når vi nu ved, at der findes masser af gode data i systemerne, og hvis præmissen er, at vi skal betjene borgerne bedre, hurtigere og mindre besværligt, så er data en vigtig del af løsningen.”
• ”Et af de mest inspirende eksempler jeg har hørt om er Psykiatrisk Center i Ballerup. Her havde man et mål om at nedbringe antallet af bæltefikseringer. Ved at se på de mønstre hos patienterne, so lå forud for en intervention, er det lykkedes at bryde mønstrene og dermed nedbringe antallet af bæltefikseringer fra 100 til 14 på et år.”
• ”Har du 100 patienter på et sygehus, som får en urinvejsinfektion, mens de er indlagt, kan du ikke nødvendigvis finde et mønster i det, men tager du samtlige indlagte på alle sygehuse i et år og ser, hvad der sker, når man bruger et bestemt kateter, kan du se, om det spiller ind på risikoen for infektion.”

  Jeg plejer at sige at data blot er informationsperler på en snor. For at få værdi skal de omsættes til indsigt og viden. Når vi kører sygesikringskortet igennem hos lægen og går hjem med en recept, så efterlader vi nyttige data. Analysen og indsigten opstår, når vi begynder at lægge statistiske modeller ned over vores data, så vi kan finde mønstre, som det blotte øje ikke kan se. Derved opstår der et nyt scenarie, som giver ny viden om et område. Sidste skridt er så at tilføre det en ledelsesmæssig beslutning. Det kræver mod og ambitioner, politiske mål og en ledelsesstil, som bygger på at ville bruge datanalysen.   Problemet er, at vi som samfund ikke er helt derhenne, hvor vi tør bruge data fuldt ud. Gør vi det og tør vi det, så er jeg sikker på at, vi som borgere vil indse, at data kan skabe forandringer der er gode for mange og dermed for vores velfærd. Jeg håber, at ledere i den offentlige sektor vil gå forrest. Læs mere om brugen af data i offentlig ledelse her.