Den offentlige sektor har hårdt brug for at finde nye løsninger til kendte problemstillinger. Hvis ikke det sker, vil velfærdsstatens fundament revne under vægten af stigende udgifter bl.a. til flere ældre, højere medicinudgifter og et fortsat højt niveau af overførselsindkomster.
Temaside om Innovation
Vi samler alt indhold om innovation på en temaside. Find den her.
På alle niveauer af offentlig ledelse arbejdes der naturligvis kontinuerligt og koncentreret med at innovere på produkter, services og processer, så man kan forbedre eller fastholde kvalitet for det samme eller et mindre budget. Men kun et fåtal af de mange ideer og muligheder, som det offentlige burde overveje, kommer hvert år til afprøvning, fordi processen er for omstændelig. Det er en skam, for det betyder, at en masse gode idéer går tabt uden nogensinde at komme ordentligt i betragtning.
Samtidig er der for mange steder en alt for lille dokumenteret indsigt i sammenhængen mellem indsats og effekt af de tiltag, som rent faktisk føres ud i livet, hvad enten det er på social-, sundheds-, uddannelses- eller beskæftigelsesområdet. Det vanskeliggør desværre innovationen endnu mere og gør processen langsommere.
En ny tilgang er påkrævet
Hvis det skal lykkes at finde de nye løsninger, der skal sikre sammenhængskraft mellem økonomien og kvaliteten af de offentlige tilbud, skal der en ny tilgang til. Offentlige ledere bliver nødt til at tage udgangspunkt i de reelle data om borgerne og om den måde, det offentlige Danmark i dag arbejder på – og så se på, hvordan man kan skabe nye innovative tilgange til opgaverne.
Der mangler ikke information – der mangler indsigt. I dag har ledere på alle niveauer af den offentlige forvaltning enorme mængder af data – men den viden, der findes, bruges ikke godt nok. Og mange tror fejlagtigt, at det tager lang tid at skabe indsigt. Det behøver slet ikke være tilfældet!
Whistleblower-ordning for innovation
Det offentlige bør begynde at arbejde med en innovationsproces, hvor man så at sige ”3D-modellerer” muligheder ved at analysere på data og se på, om man ved denne indsigt kan skabe de ønskede forandringer/forbedringer ud fra en given ide.
Ideerne bør komme fra alle niveauer i den offentlige sektor, og ikke kun fra dem som ved præcis, hvordan man navigerer igennem en tung og til tider politisk proces, med udarbejdelse af indstillingsnotater, business cases, godkendelsesudvalg osv. Også de praktikere, som hver dag ser, hvad der fungerer og ikke fungerer på eksempelvis plejehjem, på jobcenteret eller et helt tredje sted, skal komme til orde med deres idéer.
Hvis man vil sikre input fra praktikerne, skal det være let for den enkelte, og der skal opmuntres kraftigt fra ledelsen til, at alle bidrager. Med en whistleblower-ordning for innovation vil de enkelte medarbejdere opleve, at deres input bliver behandlet seriøst og effektivt, og dermed vil incitamentet til at bidrage alt andet lige blive meget større.
Forædle eller forkaste
Med udgangspunkt i en tese fra en medarbejder – dvs. en idé om en forbedrings-/forandringsmulighed - og en samling data tilgængeliggjort af en dataekspert, kan en dygtig analytiker i løbet af få dage opstille scenarier, som gør det langt lettere at afgøre, om en ide er levedygtig, rentabel og praktisk udførlig. Hvert år forkastes mange ideer til offentlig innovation efter dyre projektforløb, fordi forløbet viste, at ideen ikke holdt – og i mange tilfælde er den døde hest blevet redet i alt for lang tid. Vi skal skabe en mulighed for, at det i en langt hurtigere proces og med langt færre ressourcer er muligt at nå til en konklusion på, om en innovationsidé er holdbar eller ej. De gode og afprøvede idéer, som ”består”, kan derefter komme igennem hele det mere traditionelle forløb for at kunne blive endeligt godkendt. Forskellen vil dog være, at langt flere idéer kan afprøves, og at organisationerne primært bruger tid på dem, som har en langt større sandsynlighed for at blive en succes.
Opgaven med at omstille innovationsprocessen i den offentlige sektor er ikke uoverstigelig – men det kræver, at man tør gøre op med vanetænkningen, og at man som offentlig leder insisterer på, at man hurtigere skal komme fra ide til enten afprøvning, eller at man forkaster ideen. Tænk hvis man fremadrettet kunne få mangedoblet de innovationsidéer, som afprøves – det ville for alvor skabe incitament blandt de deltagende og fremdrift i processen. Og ikke mindst skabe nye og bæredygtige løsninger i vores fælles velfærdsstat.
