De fleste har sikkert set Steven Spielbergs 15 år gamle science fiction-film ’Minority Report’, som tager udgangspunkt i et absurd fremtids- og samfundsscenario, hvor en særlig politienhed med Tom Cruise i spidsen jager kommende forbrydere, før ugerningen og lovovertrædelsen finder sted. Her bruges fremtidsværktøjer som ’prævisualisering’, og de fremtidige lovovertrædere bremses, før nogen lider overlast. Filmen foregår i 2054, men handlingen er ikke mere absurd, end at tilsynsmyndigheder i 2018 i praksis kunne indføre lignende principper til forbedring af tilsynsopgaven ved at analysere og samkøre tilgængelige data ved hjælp af Machine Learning.
Siden den økonomiske krise startede i det forrige årti, har der i alle de nordiske lande været en indædt jagt på at igangsætte og skabe initiativer og reformer, som kan være med til at sætte gang i hjulene og dermed skabe vækst og bedre mulighed for at fastholde vores velfærdsmodel. Samtidig med implementering af finanspolitiske initiativer har der været vedholdende fokus på at skabe større produktivitet i den offentlige serviceproduktion for derigennem at kunne fastholde og samtidig øge serviceudbuddet i takt med, at efterspørgslen er steget.
Myndighedsopgaver som tilsyn og kontrol med arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed, udbetaling af sociale ydelser m.m. har ligeledes fra politisk hold været presset af stigende krav til øget produktivitet, højere effektivitet og bedre resultater.
I takt med implementering af store reformer på beskæftigelses-, uddannelses-, social- og integrationsområdet er fokus dog blevet rettet mere og mere mod effekten af den politiske indsats.
Fra politisk hold har man de seneste år haft fokus på kvantitet i kontrol og tilsyn. Det virker, som om tankerne har været jo flere tilsyn, jo bedre. I takt med mere fokus på effekt af indsatsen bliver kvalitet i tilsyns- og kontrolopgaven vigtigere. Som eksempel har beskæftigelsesministeren i Danmark sat fokus på, at dagpengekontrol og tilsyn skal forbedres i 2018. Spørgsmålet er, hvad der ligger i at forbedre kontrol og tilsynsopgaven.
Rigsrevisionerne[1] har samstemmende i de tre nordiske lande peget på, at den risikobaserede kontrol kan forbedres både med hensyn til metode og kosteffektivitet. For få planlagte tilsyn er egentlig ikke risikobaserede og er kun tilrettelagt ud fra en regelbaseret model og metode.
'Prævisualisering' med Analytics
Det er SAS Institutes erfaring, at hvis man udvider den regelbaserede metode, som mange myndigheder anvender til også at bruge en analytisk tilgang til opbygning af et risikobaseret tilsyn, opnår myndigheden et stort forbedringspotentiale, både med hensyn til effekt af tilsynet men også i forhold til at være mere kosteffektive i tilsynet.
Anvendelsen af data mining, herunder analyse af ustrukturerede data som eksempelvis tidligere tilsynsrapporter, netværksanalyser af adfærd på sociale medier og internettet i almindelighed, kan forbedre tilsynets mulighed for mere præcist at udpege borgere eller virksomheder, som ikke opfylder lovens krav.
Derudover viser erfaringer, at hvis man bruger Machine Learning-algoritmer på data omkring adfærd og tilsyn, forbedrer man ikke kun forudsætningerne for tilrettelæggelse af tilsynet. Man får i modsætning til den regelbaserede tilgang desuden mulighed for at svare på, hvor og hvad der er årsagen til, at virksomheder og borgere ikke opfylder kravene til lovgivningen.
Samtidig med dette giver en tilgang med brug af flere samtidige avancerede analytiske modeller større mulighed for at være på forkant med den organiserede kriminalitet. Med andre ord vil den regelbaserede model ’sande’ til og ikke kunne følge med til at være i stand til at stoppe ’hullerne’ for dem, som organiserer lovbrud.
Vores erfaringer i SAS viser, at der er op til 25% højere effektivitet at hente, målt på at flere lovbrydere i form af både virksomheder og borgere bliver udsat for et målrettet tilsyn. Det vil sige, at den samme effekt af tilsynet kan skabes med en betydelig mindre indsats.
Den gode nyhed
I Norden har vi i dag et skjult potentiale, som kan findes og høstes, hvis tilsynsopgaven angribes ud fra en analytisk tilgang. En sådan tilgang vil give større økonomisk råderum for bedre at kunne tilrettelægge en forebyggende indsats og kommunikation og dermed øge effekten af hver investeret skattekrone.
En analytisk tilgang til risikobaserede tilsyn vil kunne materialisere sig til alles bedste ved med tiden at forbedre arbejdsmiljøet for dig og mig, forbedre fødevaresikkerheden for os alle samt skabe sikkerhed for, at færre udnytter vores fælles ressourcer, dagpenge, SU og sociale ydelser med forkerte forudsætninger. Alle nogle gode eksempler på forbedret effekt af vores myndigheders indsats, som giver bedre kvalitet og tilfredshed med den offentlige service.
Lad os med Tom Cruises ’prævisualiseringsværktøjer’ finde det skjulte potentiale.
Læs mere om SAS Institute's løsninger inden for risikobaseret kontrol her.
[1] http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104560/sr1516.pdf
