Med det nys overståede valg kom ogsåen ny generation regionsrådsmedlemmer på plads i det danske politiske landskab. Nogle garvede, andre med mindre erfaring, men jeg er sikker på at de alle brænder stærkt for at bevare og udbygge vores unikke sundhedssystem og for at give alle danskere adgang til den bedste pleje og de nyeste behandlingsmuligheder, uanset deres diagnose eller socialklasse. Altefter partifarve kan der så være delte meninger om, hvordan opgaven løses bedst og hvad det må koste.
SAS Institute deler viden på DenOffentlige
Læs flere artikler og indlæg fra SAS Institutes eksperter lige her.
Jeg byder dem velkommen på arbejde! Der er som bekendt nok at tage fat på – og debatter, som stadig mangler at blive løftet. Ikke mindst den, der handler om hvordan vi vil sikre atny teknologi løfter og forbedrer indsatsen og giver de travle specialister i vores sundhedssystem rimelige arbejdsvilkår. Den debat opfordrede jeg til før valget– nu skal bønnen lyde, at snakken kommer med ind på regionsrådsmøderne.
Det er min klare opfattelse, at en lang række af sundhedsvæsenets udfordringer ikke kan løses med mindre manbringer avancerede data-analytiske løsninger ind på alle niveauer af sundhedssystemet: Fra det landspolitiske niveau med analyser af demografi- og sundhedsudvikling, der muliggør målrettede forebyggende indsatser. Påhospitalsniveau, hvor man eksempelvis kan monitorere infektionsrater og pencillin-forbrug og sikre stram økonomistyring. På patientniveau, hvor lægebeslutninger kan underbygges medsøgninger i globale databaser og hvor sammenhængende løsninger sikrer optimalt samspil mellem hospitalslæger, praktiserende læger og kommunalt plejepersonale under behandling og pleje.
Varme hænder og kold teknologi
Men it-løsninger har desværre ikke det bedste ry i sundhedssektoren, må jeg konstatere. Senest har Sundhedsplatformen skabt overskrifter i forbindelse med Region Hovedstadens beslutning om at genansætte lægesekretærer fordi læger brugte for meget tid på registreringer. Mange steder opfattes it-løsninger, der er tænkt som aflastning og som nødvendige informationskilder, som forstyrrende, meningsløst og tidsrøvende blandt det personale, som skal benytte det – i værste fald som et ledelsesmæssigt forsøg på at effektivisere stillinger væk blandt allerede pressede faggrupper. Det er ærgerligt.
Min ydmyge ønskeliste til de nye regionsmedlemmers mødedagsordener er:
1. Se på mulighederne med friske øjneog uden fordomme. Teknologi som eksempelvis kunstig intelligens (AI) kanvia eksisterende løsninger give aflastning for gentagent arbejde som eksempelvis registreringer. AI behøver ikke at være klogere end et menneskefor at bidrage med værdi – tværtimod.
2. Tilegn jer viden om de løsninger i verdensklasse, som viser hvad der sker, når visionære hospitalsledelser tænker ud af boksen omkring, hvad avanceret dataanalyse kan bidrage med i et sygehusvæsen. Løsninger, som kunne gøre os førende i verden på flere områder, hvis de blev udbredt tilhele landet.
3. Få hul på den svære og ligeledes noget fordomsprægede debat om personlige data og hvordan de kan og må bruges i sundhedsvæsenet og inddrages i arbejdet med at skabe sammenhængende behandling og pleje – her skal I have jeres lands- og EU-politiske kolleger med i snakken. Det er en altafgørende faktor for, at vi kan skabe de bedste analytiske løsninger og anonymiteten både kan og skal sikres.
Vores sundhedssektor er en kompleks og kostbar størrelse, og jeg har dendybeste respekt for det arbejde, regionspolitikerne påtager sig i samarbejde med regioneners embedsmænd og det sundhedsfaglige personale. Her skal lyde et ønske om, at det nye år og de nye konstellationer fører til gennembrud på nogle af de sundhedsrelaterede områder, hvor data-analyse og intelligente løsninger kan gøre den største forskel for borgerne.
SAS Institute’s rapport om, hvordan data-drevet ledelse kan gøre en forskel i sundhedssektoren, kan downloades her
