Er det offentliges brug af data vejen til bedre velfærdsløsninger eller et problematisk overvågningssamfund? Det debatteres hedt blandt politikere, eksperter og fagfolk. It-virksomheder kan levere den tekniske infrastruktur til dataanalyse, men hvad er deres rolle i debatten?
På den netop overståede konference Offentlig Digitalisering fik jeg en snak med direktør for Dansk IT, tidligere integrationsminister Rikke Hvilshøj. Hun er bekymret for, hvad der sker med danskernes høje tillid til det offentlige, hvis man tillader såkaldt ’personal profiling’ af enkeltpersoner via dataanalyse.
Hvordan ser du it-virksomheders rolle i denne debat – og hvorfor blusser den op lige nu?
Rikke Hvilshøj: Virksomhederne skal tage en meget aktiv rolle! I har vigtig viden og erfaring og har arbejdet med det her i årtier. Så Dansk ITs medlemmer, virksomheder og individer, som har faglig indsigt, skal sætte den viden i spil. Der er opstået behov for en bred offentlig debat, fordi konsekvenserne nu er så vidtrækkende, og man kan lave disse meget tætte, digitale profileringer af individer. Det har nogle samfundsmæssige konsekvenser, som vi skal være meget bevidste om. Der er vi nødt til at få et samspil mellem dem, der har faglig indsigt og viden, og dem med etiske og måske filosofiske betragtninger, og selvfølgelig de politiske betragtninger.
Jeg synes, at de offentlige sager, vi ser nu, viser, at vi stadig er i kravlestadiet. Der er jo ingen, som gør noget af ond vilje, men vi er simpelthen ikke opdraget og uddannet til at have forståelsen af magten i data. Det er nyt for den brede del af befolkningen og arbejdsstyrken.
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) pegede i sit indlæg her på konferencen på, at vi har behov for at få alle med, og at det kan være udfordringen. Men har vi nok debat om, hvordan vi kan høste gevinsterne og få en helt ny måde at tænke velfærd på og en ny måde at levere ressourcer til de områder, der er behov for?
Rikke Hvilshøj: Jeg synes, at det i mange år handlede om alt det, teknologien kan hjælpe med. Det er bestemt ikke fordi, vi skal sige, at nu har vi haft den del. Men nu ser vi altså en mere data-etisk dimension i debatten. Det der bliver udfordringen er at sikre, at der bliver den rette balance mellem at udnytte alle de muligheder og gevinster, som teknologien og digitaliseringen kan give os samtidig med, at vi sikrer, at de værdier, vi sætter højt som mennesker, som demokrati, som retssamfund,– at de stadig kan eksistere i den nye teknologiske virkelighed. Vi må ikke glemme fordelene: Vi kan få en meget bedre og individualiseret service som borgere ved at bruge data, og det skal vi selvfølgelig have ud af det. Men vi skal bare huske at tænke respekten for individet med.
I debatten om Gladsaxes brug af data, handler det om at hjælpe udsatte børn, og det kan ingen være uenige i. Vi er faktisk ikke særlig gode til det, desværre, og har i årtier søgt efter de rigtige metoder. Det kan godt være, at datasamkørsel er vejen frem, men netop når man taler brug af data, er det vigtigt for mig og for Dansk IT, at vi tager de diskussioner, som går bredere end det snævre formål. Ellers misser vi at tale om, hvad konsekvenserne af et specifikt initiativ bliver i en bredere forstand. For du kan kun gøre det ved at indsamle data på mange flere end dem, du leder efter – og hvad er så deres retstilling? Hvordan må man bruge og gemme de data? Og hvad med dem, man gerne vil hjælpe – vil de data forfølge dem resten af deres liv? De beslutninger skal træffes.
Hvem har ansvaret for at træffe de beslutninger?
Rikke Hvilshøj: Først og fremmest politikerne! Jeg oplever, at de i stedet primært er overladt til et embedsværk, og de har bestemt en vigtig rolle, men der mangler en vigtig politisk og demokratisk diskussion. Jeg efterlyser, at man tager politisk ansvar. Men samtidig, som jeg indledte med, at alle der har viden og indsigt på området, som eksempelvis jer i SAS Institute, også bør byde ind og helt konkret huske at tage dette aspekt med, når I kommer med jeres løsninger.
Jeg tror faktisk på, at data-etik vil blive en konkurrenceparameter i fremtiden og at de virksomheder, som gør sig meget bevidste om at skabe en identitet på at sætte nogle grænse, de vil klare sig godt. Man kan ikke lovgive sig til etik og det ville være forfærdeligt, hvis vi tror at vi kan få lovgivning, der sætter alle rammerne. Vi er nødt til at udfylde et rum, som ikke er lovreguleret, men som handler om hvordan vi som mennesker imellem gerne vil agere i forhold til hinanden.
Virksomhederne skal skilte synligt med det, forholde sig til det og skabe deres egen data-etik. LEGO har for eksempel gjort det på sine websites for børn, hvor man rådgiver børn om ikke at bruge egne navne i profiler og tydeligt angiver, at data om brugerne ikke bliver gemt.
Der bliver talt meget om mistillid og frivillighed, hvordan man skal agere og forholde sig som borgere. Som Søren Pind nævnte tidligere, er vi klar til at aflevere alt til Facebook, i apps giver vi adgang til kamera og kontaktoplysninger. Men hvis kommunen beder mig om specifikke oplysninger, siger jeg måske ’fingrene væk fra min privatsfære’. Hvordan kan vi som branche accelerere denne debat ud mod den enkelte borger?
Rikke Hvilshøj: Der skal være transparens! Jeg kunne godt ønske mig en regering, som satte et pejlemærke, en ambition, om, at hver gang vi laver nye systemer, så skal det pege i en retning, der handler om at give borgerne transparens og indsigt i, hvordan deres data bliver brugt. I Danmark har vi en unik værdi i, at vi har rigtig høj tillid til vores myndigheder, og vi ved, at de har en masse data om os. Det er vi det store hele trygge ved. Men bliver de data brugt på en måde, vi ikke var forberedt på, så bliver vi skeptiske. Jeg tror, at langt hen ad vejen vil borgerne være OK med det, hvis bare de ved hvordan data bliver brugt. Men hvis man fx troede, man afleverede en anonym trivselsmåling og pludselig bruges informationen til at profilere mit barn, – så bliver folk i tvivl om, de overhovedet skal medvirke. Det er der, skredet kommer til at ske. Folk begynder måske at lyve, hvis de ikke har tillid til, at data bliver brugt på den rigtige måde: Og så er dataene intet værd.
Så hvis vi i fremtiden skal sikre, at de mange data, vi har, også er noget værd, så gælder det om at skabe transparens, transparens, transparens. Det er den eneste vej frem, men så tror jeg til gengæld også, at mange danskere vil være trygge ved at give deres data til den danske stat snarere end til Google, Facebook og andre private spillere.
Download whitepaper og lær mere om, hvordan datastyringssoftware kan hjælpe i alle faser af databeskyttelsens livscyklus: adgang, identificering, regulering, beskyttelse og analyse.
