Australien henter inspiration i Danmark til at få skabt et uddannelsesprogram, der kan klæde australske skolelærere på til at træde ind i lederstillinger på skoler. Sådan kan de være med til at dæmme op for Australiens problemer med at tiltrække tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt kvalificerede ledere til skoler Down Under.
Samme rekrutteringsudfordring er højaktuel i de danske kommuner og har været det i mange år.
For at hente viden og inspiration har direktøren for den australske skolelederforening, Robert William Nairn, netop besøgt VIA Efter- og videreuddannelse ved VIA University College. Her var ønsket at blive introduceret til uddannelsesprogrammet ’Lærer til leder’, som VIA Efter- og videreuddannelse er Danmarks eneste udbyder af.
VIA University College
Programmet har kørt siden 1998 – og blev skabt på opfordring fra en række kommuner, der allerede dengang så et stort behov for at få søsat tiltag, der kan hjælpe med at opnå flere ansøgere til lederstillinger på folkeskoler landet over.
500 lærere har gennemført uddannelsesprogrammet
”Indtil nu har næsten 500 skolelærere gennemført ’Lærer til leder’, og lige nu er 100 lærere og skolepædagoger primært fra jyske og fynske kommuner i gang med uddannelsesprogrammet,” fortæller lektor i ledelse og styring, ph.d. Frode Boye Andersen, som er underviser på ’Lærer til leder’-uddannelsen og i sin tid var en af initiativtagerne til det skræddersyede uddannelsesprogram.
Der er tale om en treårig diplomuddannelse i ledelse, hvor alle moduler har en toning, som særligt er målrettet lærere og skolepædagoger med interesse for at blive klædt på til ledelse i skolen.
”Målet har været at skabe et uddannelsesprogram, der på én gang er til fordel for lederaspiranterne, skoleledelsen og kommunerne. Desuden tager ’Lærer til leder’ bestik af den kompleksitet, der i dag er i ledelsesopgaven, og som hele tiden øges. Udviklingen gør, at en grunduddannelse – eksempelvis som lærer eller pædagog – fremover ikke længere er et tilstrækkeligt grundlag for at bestride en lederstilling i folkeskolen. På den baggrund er mange kommuner parate til at investere i at få uddannet medarbejdere til lederstillinger på lokale skoler,” påpeger Frode Boye Andersen.
Noget af det særlige er, at deltagerne som en obligatorisk del af uddannelsesprogrammet har tilknyttet deres nuværende skoleleder som mentor. Mentoren er forpligtet til løbende at sparre og samarbejde med aspiranten og lade aspiranten indgå i ledelsesbeslutninger, ledermøder og ledelsesopgaver for derved at få det bedst mulige indblik i, hvordan det er at bestride en lederstilling på en skole.
Mentorordning er et plus for lederaspiranter
Netop elementet med en skoleleder tilknyttet som mentor var Robert William Nairn meget interesseret i få viden om under mødet hos VIA Efter- og videreuddannelse. Han mener, at ordningen også vil være relevant i en australsk kontekst.
”I Australien står vi med samme udfordringer med rekruttering af ledere til skoler som i Danmark. Men vi har i Australien ikke et decideret uddannelsesprogram til det. Det er baggrunden for, at jeg – og australske politikere – har fattet interesse for at dykke ned i, hvordan I i Danmark arbejder med at uddanne lærere til ledelse i skolen,” fortalte direktør Robert William Nairn fra Australian Secondary Principals’ Association under sit besøg i Aarhus.
Han er pt. på en større turné til forskellige lande for at samle input om, hvordan man succesfuldt kan kompetenceudvikle lærere til lederstillinger. Foruden Danmark besøger Robert William Nairn Norge, Skotland, USA og Singapore.
Forslag til australsk regering om at indføre dansk løsning
Når den australske skolelederformand returnerer til sit hjemland, skal han udarbejde en rapport, der indeholder forslag og anbefalinger til den australske regering i forhold til en målrettet kompetenceudvikling for lærere, der har lyst og kvalifikationer til at beklæde en fremtidig lederstilling.
”De australske politikere er meget bevidste om, at der skal gøres noget i Australien for at rekruttere tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt dygtige personer til ledelse på skoler. Og de er opmærksomme på, at en uddannelse til forskellige lederjobs på skoler – trods de økonomisk trange tider og høje effektiviseringskrav – ikke kan foregå online. Deltagerne skal kunne interagere. Derfor er de australske politikere meget interesserede i inspiration fra blandt andet Danmark,” beretter Robert William Nairn.
Lektor Jan Grønnebæk, der er projektleder på ’Lærer til leder’ er meget enig i, at interaktion er alfa og omega for at ruste de vordende ledere bedst muligt til fremtiden.
”Populært sagt kan man sige, at de vigtigste undervisere på efteruddannelsen er kursisterne selv. De lærer hinanden rigtig meget gennem dialog og erfaringsudveksling. Og det sker bedst face to face,” pointerer Jan Grønnebæk.
Han understreger, at VIA Efter- og videreuddannelse gør meget ud af at sikre, at uddannelsesprogrammet for kommende ledere på skoler matcher kommunernes behov. Programmet har således en styregruppe med repræsentanter fra blandt andet kommuner. I øvrigt følger en ph.d.-studerende fra Aarhus Universitet netop nu uddannelsesforløbet som empiri i et forskningsprojekt om bevægelsen fra lærer til leder.
Lærer sætter ord på uddannelsens fordele
Da Robert William Nairn besøgte VIA Efter- og videreuddannelse, var det Jan Grønnebæk og Frode Boye Andersen, han holdt møde med. Desuden deltog Jacob Svith Petersen, der er lærer på Præstemarkskolen i Favrskov Kommune og i gang med diplomuddannelsen ’Lærer til leder’-
”Jeg har været lærer i 14 år og er rigtig glad for jobbet. Men jeg har mod på nye udfordringer, og finder en fremtid som skoleleder attraktiv. Derfor har jeg ønsket at følge uddannelsesprogrammet ’Lærer til leder’ og startede for et års tid siden,” forklarer Jacob Svith Petersen.
På spørgsmålet om, hvad det bedste ved uddannelsesprogrammet er, svarer Jacob Svith Petersen, at han har stor gavn af at få viden om forskellige ledelsesteorier, der er relevante i arbejde med ledelse på skoler, og som en ’almindelig’ skolelærer ikke kender til. Samtidig ser han det som vigtigt at lære om principper for god skoleledelse og dét at være en dygtig leder.
Tilsvarende giver det ifølge Jacob Svith Petersen noget særligt at være koblet til en mentor, som han ser over skulderen undervejs i hele det treårige uddannelsesforløb, og som giver ham mulighed for at se ind i den verden, som en leder i skolen befinder sig i. Og ligeledes har Jacob Svith Petersen stort udbytte af at reflektere med de øvrige aspirerende ledere i skolen, han går på hold med på diplomuddannelsen sideløbende med lærerjobbet.
Fælles refleksion giver viden og selvsikkerhed
”Vi kan i ’min’ gruppe på diplomuddannelsen lære rigtig meget af hinanden, fordi vi er i samme båd og kan genkende de dilemmaer, problematikker og udfordringer, som hinanden står i. Den fælles refleksion giver unik viden og udvikling, fordi vi gør meget ud af dialog og feedback,” pointerede Jacob Svith Petersen under sin snak med australske Robert William Nairn og tilføjede:
”Det er samtidig rigtig godt, at uddannelsesprogrammet har målrettet fokus på skoleverdenen i de cases, opgaver og tekster, vi beskæftiger os med både teoretisk og praktisk. Vi arbejder meget med at løse egne udfordringer fra den skole, vi hver især kommer fra, og det målrettede fokus gør, at man bliver mere selvsikker i sin lederidentitet. Og så er det super godt at have sin skoleleder tilknyttet som mentor – det giver en optimal og meget konkret fornemmelse af, hvad jobbet som leder i skolen indebærer”.
Undervisningen på ’Lærer til leder’ veksler mellem oplæg, øvelser og drøftelser – både i plenum og i netværksgrupper. Den treårige uddannelse omfatter i alt 18 studiedage – alle som internat. Dertil kommer vejledning samt opgaver hjemmefra og eksamen som afslutning.
Skolelærere og skolepædagoger kan blive optage på diplomuddannelsen efter minimum to års erhvervserfaring.
Find mere information her om uddannelsesprogrammet ’Lærer til leder'.
