Hvor skal morgendagens ledere til skoler komme fra?

Mange skoler i Danmark oplever vanskeligheder ved at rekruttere tilstrækkeligt mange og tilstrækkeligt dygtige ansøgere til lederjob – særligt når ambitionen er at få kandidater, der er klare og parate med ledelseskompetencer.    En af udfordringerne er, at mange lærere hverken har mod eller kompetencer til at træde ind i et lederjob, uden på forhånd at have indgående viden om, hvad det vil sige at bestride en lederstilling på en skole. De mangler viden til at kunne beherske eksempelvis læringsledelse, personaleledelse og strategisk ledelse.     Og rekrutteringsproblemet bliver ikke mindre fremover. En undersøgelse, som Skolelederforeningen foretog sidste år, viser, at mere end 40 procent af medlemmerne er over 55 år, og at mange dermed vil forlade deres lederposter i skolen over de kommende år.   Ikast-Brande Kommune er en af de kommuner, der har knækket koden og formår at rekruttere tilstrækkeligt mange ledere til sine lokale skoler. Den midtjyske kommune har nemlig en decideret strategi, der går ud på at kompetenceudvikle egne lederaspiranter.   Konstant ni lærere under uddannelse til ledere ”Der er langt fra jobbet som lærer til leder. Derfor er den rigtige løsning ikke at pege på en lærer og bede ham eller hende om at varetage en ledelsesfunktion. Ledelse er en faglighed, som kræver indsigt og uddannelse. I Ikast-Brande Kommune skal vores ledere på skolerne som minimum have en diplomuddannelse i ledelse. Men allerhelst ansætter vi lærere, der er blevet målrettet videreuddannet til at træde ind i lederstillinger på skoler,” forklarer skolechef Thomas Garsdal fra Ikast-Brande Kommune.Han er selv oprindeligt uddannet som folkeskolelærer og er siden steget i graderne til først viceskoleleder, dernæst skoleleder og nu skolechef.

Konkret har skoleforvaltningen i Ikast-Brande Kommune hvert år siden 2000 sendt tre lærere eller pædagoger ’med en leder i maven’ på målrettet opkvalificering gennem uddannelsesprogrammet ’Lærer til Leder’. Der er tale om et treårigt, skræddersyet forløb, som VIA Efter- og videreuddannelse, i et samarbejde med en række kommuner, er landets eneste udbyder af.

Mere end 90 procent af de lærere fra Ikast-Brande Kommune, der har gennemført ’Lærer til Leder’, er blevet ansat i stillinger som blandt andet afdelingsledere, pædagogiske ledere, skoleledere og især viceskoleledere – primært i Ikast-Brande, men også i andre kommuners skolevæsen.   Skolechefen udvælger lederaspiranterne Det er skolelederne i Ikast-Brande Kommune, der indstiller lærere eller pædagoger, som med deres øjne er lederaspiranter. Aspiranterne skal efterfølgende skrive en motiveret ansøgning til skolechefen, som så udvælger årets tre bedst egnede til at blive sendt på ’Lærer til Leder’-videreuddannelsen.    ”I udvælgelsen ser vi målrettet på aspiranternes motivation og kvalifikationer. Til gengæld er alder og erfaring mindre vigtigt – vi sender både unge og modne lærere på ’Lærer til Leder’ og oplever succes med begge kategorier,” påpeger Thomas Garsdal.    Under uddannelsen følger skolechefen løbende lederaspiranterne tæt som led i rekrutteringsstrategien. De holder hvert år minimum to møder, hvor det bliver drøftet, hvordan det går med kompetenceudviklingen.   Thomas Garsdal gennemførte selv ’Lærer til Leder’-uddannelsen fra 2003 til 2006 og fortæller, at de lærere fra Ikast-Brande Kommune, der går på ’Lærer til Leder’ på tre forskellige årgange, bruger hinanden meget til sparring og andet fagligt i dagligdagen.   Skolechefen beretter i øvrigt, at nogle lærere finder det ekstra attraktivt at blive ansat i Ikast-Brande Kommune, fordi der er mulighed for at blive kvalificeret til lederstillinger gennem målrettet kompetenceudvikling.   ’Lærer til Leder’ opfylder ønske fra kommuner Gennem de seneste 20 år har næsten 500 lærere fra især jyske og fynske kommuner gennemført ’Lærer til Leder’-opkvalificeringen. Størsteparten af deltagerne har undervejs eller efterfølgende fået lederstillinger i skolen som eksempelvis afdelingsleder, pædagogisk leder, SFO-leder, viceskoleleder og skoleleder. Alene fra det hold, der dimitterede i august i år, er 72 procent allerede blevet ansat i lederstillinger i skolen. Lige nu er 90 lærere og pædagoger fordelt på tre årgange i gang med ’Lærer til Leder’-uddannelsen.   ”’Lærer til Leder’ er udviklet på opfordring fra en række kommunale skolechefer, der ønsker tiltag for at få flere ansøgere til lederstillinger på folkeskoler landet over. Alle modulerne på den særlige, treårige diplomuddannelse er tonet til ledelse på skoler og tager bestik af den kompleksitet, der i dag er i ledelsesopgaven,” forklarer ph.d. og lektor i ledelse og styring Frode Boye Andersen fra VIA Efter- og videreuddannelse. Han er underviser på ’Lærer til Leder’-uddannelsen og har været med til at udvikle uddannelsesprogrammet fra begyndelsen.    Stor ros til mentorordning Lektor Jan Grønnebæk, der er projektleder på ’Lærer til Leder’, understreger, at VIA Efter- og videreuddannelse gør meget ud af at sikre, at uddannelsesprogrammet for morgendagens ledere på skoler løbende bliver udviklet, så det matcher kommunernes behov.    Netop for at sikre det rette udbytte består uddannelsens styregruppe af repræsentanter for de kommuner, der har lærere afsted på videreuddannelsen, samt repræsentanter for de igangværende uddannelseshold. 

Et af de elementer i ’Lærer til Leder’, der får særlig meget ros, er den inkluderede, obligatoriske mentorordning. Ordningen betyder, at de skoleledere, der har lærere af sted på videreuddannelsen, skal varetage rollen som mentor og løbende sætte lederaspiranterne ind i flere og flere ledelsesopgaver. På den måde sker overgangen fra lærer til leder gradvist og i et parløb med skolelederen, og der er tid og rum til, at aspiranten reflekterer over lederrollen sammen med sin skoleleder. 

  Fra lærer til pædagogisk leder og nu skoleleder Skoleleder Tina Fahnøe Munksgaard fra Skalmejeskolen i Sunds i Herning Kommune er ligesom skolechefen i Ikast-Brande Kommune fortaler for, at ledere i skolen skal være ordentligt klædt på til lederjobbet.   ”Jeg har lige, fra jeg læste til lærer, vidst, at jeg gerne ville ende som skoleleder, for jeg har altid interesseret mig for ledelse. Men da jeg var lærer og havde ledelsesmæssige opgaver som koordinator, mærkede jeg tydeligt, at dét at være leder kræver andre kompetencer end læreruddannelsen. Min viceskoleleder havde gennemført ’Lærer til Leder’-uddannelsen, og dét inspirerede mig til at komme på samme forløb,” beretter Tina Fahnøe Munksgaard.     Efter halvandet år på ’Lærer til Leder’ blev hun ansat i en stilling som pædagogisk leder for 0.-5. klasserne på en folkeskole i Silkeborg Kommune. Her oplevede Tina Fahnøe Munksgaard at have stort udbytte af de nye kompetencer, hun var blevet rustet med på ’Lærer til Leder’.    Kompetencer fra videreuddannelsen bliver ligeledes brugt flittigt i det nuværende job som skoleleder i Herning Kommune. Desuden ringer Tina Fahnøe Munksgaard gerne til sine undervisere fra ’Lærer til Leder’, hvis hun har spørgsmål, ligesom hun stadig af og til bruger tidligere medstuderende fra uddannelsen til sparring og til at vende faglige refleksioner.   ”Set med mine øjne giver ’Lærer til Leder’ så meget igen, at opkvalificeringen absolut er investeringen værd – trods sparetider. Det målrettede uddannelsesforløb mod skolen er langt at foretrække frem for en bred og dermed mindre fokuseret uddannelse om ledelse, ” understreger Tina Fahnøe Munksgaard.   Internatkurser er et plus Både hun og skolechef Thomas Garsdal fra Ikast-Brande Kommune fremhæver, at ’Lærer til Leder’ klæder deltagerne på med relevant, praksisnær teoretisk viden og ballast.    De mener desuden, det er meget givende og udviklende at være på internatkurser med lederaspiranter fra andre skoler end den, man selv er ansat på. Fordelen ved mixet er især, at man som deltager får indsigt i og reflekterer over, hvorfor man gør, som man gør, og om det ville være bedre at gøre som i andre kommuner.   ”Mentorordningen er også en virkelig god del af ’Lærer til Leder’, og så er underviserne og undervisningen topkvalificeret og på et langt højere niveau end kompetenceudvikling generelt. Der er kort og godt et fantastisk forløb,” pointerer Tina Fahnøe Munksgaard.   Thomas Garsdal ser det tillige som et stort plus, at ’Lærer til Leder’ løber over tre år. Han mener, at tidsrammen er vigtig for at modnes som leder undervejs og hen ad vejen få et sprog, en udvikling og en refleksionsramme til at udfylde en fremtidig funktion som leder i skolen.    Var aldrig gået fra lærer til leder uden opkvalificering Thora Nansen er en af de 32, der dimitterede fra det seneste ’Lærer til Leder’-hold i sommer. Da hun var halvvejs gennem uddannelsen, gik hun fra et job som lærer på en folkeskole til sin nuværende stilling som afdelingsleder for 10. klasses centret i Vejen Kommune.    ”Det var min skoleleder, der i sin tid spurgte, om jeg ikke ville på ’Lærer til Leder’-forløbet. Vi var i alt ni kolleger afsted. Jeg kunne aldrig være gået fra lærer til leder uden kompetenceudvikling først. Der var så mange ting i forhold til ledelse, jeg ikke havde nogen anelse om før videreuddannelsen,” lyder det fra Thora Nansen.   Hun peger på, at hun før uddannelsen eksempelvist ikke havde viden om, hvordan man omsætter eksterne krav fra politiske reformer til dagligdagen på en skole, og at hun havde aldrig tænkt på perspektivet med lederrollen som bindeled mellem medarbejdere og egne overordnede.    Teori prøves løbende af i praksis Thora Nansen tilføjer, at hun på videreuddannelsen fik gode, konkrete redskaber med i rygsækken til blandt andet at implementere nye tiltag, tilrettelægge udviklingsprojekter og gennemføre vanskelige samtaler. Hun understreger samtidig, at der i undervisningen på ’Lærer til Leder’ hele tiden er fokus på, hvordan teorien kan bruges i den praktiske dagligdag.    ”For eksempel lærte vi, hvad der skal til for at få kolleger bedst involveret i udviklingsprojekter, og dernæst prøvede vi et involverende projekt af på vores skole. I det hele taget lærte jeg virkelig meget af de opgaver, der indgik i forløbet mellem undervisningsseancerne. Sammen med en kollega, der også var på ’Lærer til Leder’-forløbet, stod jeg i spidsen for et projekt om, hvordan den understøttende undervisning på vores skole skulle være – en opgave, som vi fik overdraget fra vores skoleleder, der jo som led i uddannelsen var koblet til os som vores mentor og hele tiden stod parat til at sparre med os og give os indblik i ledelsesopgaver og -perspektiver,” fortæller Thora Nansen.   I dag mødes hun jævnligt til faglig sparring med deltagere fra ’Lærer til Leder’-forløbet, som hun var i studiegruppe med undervejs på uddannelsen. Thora Nansen betegner det i øvrigt som ’super godt og effektivt’, at undervisningsdagene på ’Lærer til Leder’ er internatkurser, der ligger på fredag-lørdage.    Læs mere om ’Lærer til Leder’-uddannelsen her   Læs her pressemeddelelse om besøg fra Australien, der henter inspiration i ’Lærer til Leder’-diplomuddannelsen hos VIA Efter- og videreuddannelse