Danske virksomheder skriger på arbejdskraft. Lige nu kunne erhvervslivet beskæftige 45.000 flere medarbejdere, end det har været muligt at få ansat, og manglen på arbejdskraft bliver ifølge prognoserne markant større fremover. Konsekvensen er, at hver anden virksomhed har måttet sige nej til ordrer, viser en ny analyse fra Dansk Industri.
Stålindustrien, elektrikerbranchen og dagligvaresektoren er nogle af de områder, der efterspørger flere medarbejdere og således er negativt ramt af den rekordlave ledighed.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
Målt i kroner og ører betyder manglen på arbejdskraft ifølge Dansk Industri, at Danmark går glip af en produktion på 34 milliarder kroner årligt. Derfor er det relevant at få søsat indsatser til at få fleste mulige af de ledige i Danmark i job.
Særlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen
De kommunale jobcentre og a-kasserne står med den udfordring, at en stor del af de arbejdsløse i dag tilhører den såkaldt ’tredje bølge af ledige’. Der er tale om borgere, hvor et stort antal døjer med personlige udfordringer og har behov for ekstraordinær hjælp til at komme i beskæftigelse.
’Den tredje bølge’ omfatter blandt andet mennesker, der er fysisk nedslidte og eksempelvist har meget dårlig ryg, sygemeldte med blandt andet stress, arbejdsskadede, handicappede og personer med psykiatriske lidelser, som ikke er i stand til at varetage et ’almindeligt’ fuldtidsjob.
En særlig udfordring i beskæftigelsesindsatsen er, at ekstra mange ledige p.t. venter på at blive hjulpet ud i flexjob i kølvandet på fleksjob- og førtidspensionsreformen fra 2013, som betyder ændrede regler, og at væsentligt færre er blevet tildelt førtidspension. Det ser i øvrigt ud til, at reglerne i reformen af nogle kommuner er blevet tolket langt hårdere, end det var intentionen fra politisk hold.
Socialrådgivere skal også have forretningsforståelse
”Når det er svært at få udsatte ledige i beskæftigelse, hænger det i væsentlig grad sammen med, at en del virksomheder er skeptiske over for de kommunale jobcentre. Mange virksomheder har oplevet, at jobcentrene ikke kan skaffe dem medarbejdere med præcist den profil, de ønsker, og derfor er nogle virksomheder ikke villige til at samarbejde med jobcentrene om den fælles opgave, det er, at give udsatte ledige en chance og en plads på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder mener ikke, at hverken fysisk eller psykisk sårbare medarbejdere er en relevant arbejdskraft for dem, og det er helt forkert,” forklarer lektor Trine Glassow fra VIA Efter- og videreuddannelse.
Hun har gennem besøg hos og samtaler med en lang række virksomheder i forskellige brancher undersøgt, hvad der er de største hurdler. Svarene viser, at jobcentrene ikke er gode nok til virksomhedssamarbejde og til at bygge bro mellem jobcenteret og virksomhederne.
”Sagen er, at socialrådgivere og øvrige ansatte, der arbejder på jobcentre og i a-kasser, er rigtig gode til at indtage borgernes perspektiv, mens kompetencerne inden for forretningsdrift og forretningsforståelse, herunder branchekendskab, ikke er noget, de har med sig fra deres grunduddannelser. Derfor er der behov for at få klædt blandt andet socialrådgiverne og deres ledere på jobcentrene og i a-kasserne bedre på til virksomhedssamarbejde for at nå målet om at kunne hjælpe de udsatte ledige i beskæftigelse,” understreger Trine Glassow.
Flere kommuner køber skræddersyede kurser
Hun har selv en baggrund som socialrådgiver og har arbejdet i blandt andet socialøkonomiske virksomheder, hvor mange ledige med mentale og fysiske udfordringer er i flexjob, skånejob, aktivering og jobafklaring.
Netop nu er Trine Glassow ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til en bog, der giver råd og anvisninger til, hvordan beskæftigelsesmedarbejdere kan blive bedre til virksomhedssamarbejde. Bogen udkommer i maj 2019.
VIA University College
Trine Glassow er desuden underviser på akademi- og diplomuddannelser i beskæftigelse samt på skræddersyede kurser, der målrettet efteruddanner beskæftigelsesmedarbejdere og -ledere.
”Hos VIA Efter- og videreuddannelse oplever vi en stigende interesse særligt hos de kommunale jobcentre, men også hos a-kasser, for at blive opkvalificeret til at kunne forene borger- og virksomhedskompetencer. Især er der stor efterspørgsel på rekvirerede forløb,” fortæller Trine Glassow.
Eksempelvist har mere end 200 jobcenteransatte fra Silkeborg Kommune samt en gruppe medarbejdere fra Herning Kommune været på diplom- og akademimodulet i virksomhedssamarbejde.
Virksomhederne har fokus på bundlinjen
”Jeg ønsker på ingen måde at udskamme socialrådgiverne eller øvrige beskæftigelsesmedarbejdere, som jo også er min egen faggruppe, og som bestemt har meget relevante kompetencer. Men som ledighedsbilledet ser ud i dag, er der behov for nytænkning, og det er for ensidigt kun at se på borgerperspektivet. Beskæftigelsesmedarbejderne har og bør indtage en nøglerolle i beskæftigelsesindsatsen, og det er derfor nødvendigt med en reprofessionalisering og et udvidet mindset hos beskæftigelsesmedarbejderne – også selvom de ikke har den direkte virksomhedskontakt i hverdagen,” fastslår Trine Glassow.
Hun påpeger, at det er de færreste private virksomheder, der vil tage borgere i for eksempel flexjob, skånejob, ressourceforløb eller virksomhedspraktik ud fra udelukkende menneskelige hensyn. Tværtimod har virksomhederne i stort set alt, hvad de foretager sig, fokus på værditilførsel, og om det kan betale sig på bundlinjen.
Og Trine Glassow understreger, at det for virksomhederne reelt kan betale sig at ansætte borgere, der har fysiske eller psykiske udfordringer og ikke har ressourcerne til at arbejde på fuld tid. Det har hun set masser af eksempler på i praksis. Problemet er ’bare’, at virksomhederne oftest ikke er klar over fordelene. Det er her, beskæftigelsesmedarbejderne skal kunne se og oversætte mulighederne, så der bliver tale om en fælles opgaveløsning.
Socialrådgivere skal kunne sælge og forhandle
Når jobcenteransatte kommer på forløb hos VIA Efter- og videreuddannelse, bliver de blandt andet rustet med kompetencer inden for forretningsforståelse, salgsmetoder og forhandlingsteknikker.
I forhold til forretningsforståelse lærer deltagere at kunne sætte sig i arbejdsgivernes sted og have blik for processerne i en virksomhed. Med den ballast kan beskæftigelsesmedarbejderne tale med virksomhederne om de muligheder, der er for at optimere processer ved eksempelvist at ansætte en fleksjobber, der kan understøtte driften på en lang række områder.
Når det gælder salgsmetoder, får deltagerne viden om de salgsdiscipliner, der er nødvendige for at kunne få et samarbejde op at stå med virksomheder. Deltagerne lærer blandt andet at kunne behovsafdække og reagere hensigtsmæssigt på modstand – altid med et samarbejde for øje.
Endelig bliver jobcentermedarbejderne klædt på med indsigt i forhandlingsforløb og forhandlingsteknikker, som gør det muligt at lande konkrete aftaler, der tilgodeser alle tre parter i forhandlingen: Borgeren, virksomheden og jobcentret.
”Som noget nyt tilbyder vi hos VIA også os selv som konsulenter på at få implementeret virksomhedssamarbejdet i den praktiske dagligdag. Hvis ikke der er taget højde for praksisforankringen af de nyerhvervede kompetencer, er der nemlig stor risiko for, at man ender med at gøre, som man plejer. Derudover gør vi endnu mere brug af aktionslæring, der træner kompetencerne i blandt andet kommunikation og mødeledelse. Og vi anvender e-læringselementer, der imødekommer det faktum, at vores kunder har svært ved at se, hvordan driften skal fortsætte, når hele medarbejdergrupper er på efteruddannelse,” fortæller Trine Glassow.
Tre forudsætninger for succes
Trine Glassow er ikke i tvivl om, at styrket og professionelt virksomhedssamarbejde er nøglen til, at jobcentre og a-kasser kan hjælpe flere fra ’den tredje bølge af ledige’ i beskæftigelse. I forhold til de ledige og deres motivation og succes på arbejdspladser er det ifølge Trine Glassow helt centralt at signalere, at ”vi tror på dig”.
Hun pointerer, at der er tre vigtige forudsætninger for succesfuldt virksomhedssamarbejde.
Dels skal lederne træffe beslutning om, at virksomhedssamarbejde skal prioriteres og sætte konkrete tiltag i søen – eksempelvist kompetenceudvikling af medarbejderne og gerne også med deltagelse af lederne selv. Dels skal socialrådgiverne og de øvrige sagsbehandlere ændre mindsetting og have nye kompetencer i forhold til bedre virksomhedssamarbejde. Og så skal de ansatte have et godt samspil med deres ledere om at implementere den nye, mere virksomhedsrettede måde at arbejde på.
Politisk ønske om kompetenceudvikling af beskæftigelsesmedarbejdere
At der er behov for kompetenceudvikling for at forbedre beskæftigelsesindsatsen, er flertallet i Folketinget helt enig i.
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslog på en konference hos Københavns Professionshøjskole i oktober, at parterne bag ’Aftalen om forenklet beskæftigelsesindsats’ ønsker at bruge kompetenceudvikling som et strategisk redskab til at udvikle resultaterne i beskæftigelsesindsatsen.
Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og har fokus på at gennemføre en gennemgribende forenkling af den aktive beskæftigelsesindsats i form af blandt andet afbureaukratisering og forenkling af regler.
Find mere faglig viden og uddannelsestilbud inden for beskæftigelsesindsatsen her.
