Danmark har det dårligste sundhedssystem i hele Norden ifølge en verdensomspændende undersøgelse af verdens sundhedssystemer. Det skriver Videnskab.dk.
Mens Island, Sverige, Norge og Finland er med helt i toppen af listen, indtager Danmark en placering som nummer 24 ud af 195 lande, når det kommer til sundhedsvæsnernes evne til at forhindre dødsfald på grund af udvalgte helbredelige sygdomme som diabetes, mavesår og bestemte kræftformer.
Fremtidens hospitaler
Alle historier om det historiske hospitalsbyggeri - også fra udgivere, der er aktive på DenOffentlige - bliver samlet på vores temaside om Fremtidens hospitaler. Klik her og få overblik.
Mangler din historie? - skriv og hør mere om mulighederne.
»Studiet peger altså på huller, hvor sundhedsvæsnet kan lave forbedringer. Ser man på Danmark, er det især inden for diabetes og kronisk nyresygdom på grund af diabetes, at der er noget at hente,« siger Kim Moesgaard Iburg, sundhedslektor ved Aarhus Universitet og en af de danske bidragydere til studiet.
Studiet er det første, der sammenligner sundhedssystemer i ikke bare de rige vestlige lande og OECD-landene, men i 195 lande over hele kloden gennem 25 år. Hos regeringspartiet Venstre mener man ikke, at resultatet understreger et behov for at få tilført flere midler til sundhedsvæsnet.
»Undersøgelsen er et vigtigt bidrag og en erindring om, at vi fortsat skal have fokus på at gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre, men alene i 2016 gav vi sundhedsvæsnet et historisk løft på 2,4 milliarder kroner,« siger Jane Heitmann, sundhedsordfører for Venstre.
Professor i sundhedsøkonomi Rikke Søgaard fra Aarhus Universitet påpeger da også et par svagheder ved et ellers interessant studie. Først og fremmest stiller hun sig tvivlende over for, om antallet af dødsfald inden for en række udvalgte sygdomme er den rigtige målestok, hvis man vil måle kvaliteten af et sundhedsvæsen.
Eksempelvis lægges der i Danmark vægt på at inddrage patienter og pårørende og sikre patienterne gode rettigheder.
»Når vi Danmark prioriterer penge til for eksempel forebyggelse eller behandling, som ikke forlænger livet, men måske i stedet sikrer bedre liv, mens vi har det, så får vi ikke point for det. Det gælder også adgang til dyr medicin eller hurtig udredning og behandling qua vores ventetidspolitikker,« pointerer Rikke Søgaard og sammenfatter:
»Overordnet kan man sige, at den skuffede dansker må trøste sig med, at vi måske så bare er bedre til noget andet, end det der er målt på.«
Det store studie konkluderer mere generelt, at verdens sundhedssystemer har udviklet sig i positiv retning fra 1990 til 2015. Det gælder også Danmark.
Den dårlige nyhed er til gengæld, at uligheden er steget. Toppen ligger endnu længere væk fra bunden i 2015, end den gjorde i 1990.
Derfor er det ifølge direktør i Statens Institut for Folkesundhed, Morten Grønbæk, vigtigt at have større fokus på social ulighed i sundhedsvæsnet, også i Danmark.
»Højere uddannede klarer sig bedre igennem end lavtuddannede med samme sygdom. Det handler om at kunne stille krav til lægerne, forstå beskederne og indtage den rigtige medicin i rigtige mængder og alle mulige andre ting. Her skal man bestemt gøre noget, men det er der også fokus på i sundhedsvæsnet,« siger Morten Grønbæk til Videnskab.dk.
