Stor international undersøgelse: Ulighed øger spændingerne i samfundet

Angreb på indvandrere, diskrimination, sexisme og voldelige konflikter er nogle af de konsekvenser, øget social og økonomisk ulighed i et samfund kan føre med sig.

Det konkluderer forskerne bag en ny, undersøgelse med data om 45.000 mennesker fra 27 forskellige lande.

»Vi kan se, at graden af ulighed påvirker de enkelte borgeres holdninger til, hvordan man skal være mod andre mennesker,« siger en af forskerne, Lotte Thomsen, der er lektor i statskundskab og socialpsykologi på Aarhus Universitet og Universitetet i Oslo til Videnskab.dk.

»Vi ser en ond cirkel af ulighed og vold. Jo større økonomisk og social ulighed, desto mere ustabilt, ekstremistisk, racistisk og voldeligt bliver samfundet,« fortsætter hun.

Forskerne har brugt tal fra undersøgelser, der har målt borgernes hang til at dominere andre, der befinder sig længere nede i det sociale hierarki. Det er det, socialpsykologer kalder ‘motiver for dominans’ (Social Dominance Orientation - SDO).

En person, der scorer højt på SDO, er meget motiveret for at ville bevare eller endda øge de sociale og økonomiske forskelle, der er mellem forskellige grupper i et samfund. Det kan for eksempel være mellem danskere og indvandrere, hvide og farvede amerikanere eller mellem indere fra forskellige kaster. 

Forskerne fik desuden 4.000 hvide amerikanere fra 30 forskellige stater til at vurdere, hvor enige eller uenige, der var i udsagn, som for eksempel »Sorte er generelt dårligere begavede end hvide«.

Her fandt de tydelige sammenhænge: Hvide amerikanere fra stater med den højeste grad af ulighed er mest sexistiske, og de er mest villige til at bruge vold og deltage i etnisk forfølgelse for at opretholde samfundets sociale hierarki.

I deres studie drager forskerne endda paralleller til dyreriget, hvor hakkeordenen sikrer, at dem der er øverst i hierarkiet, er parate til at kæmpe for at bevare deres ressourcer, mens de svageste som regel giver op på forhånd og underkaster sig.

Christian Albrekt Larsen, der er professor og politolog på Aalborg Universitets Institut for Statskundskab har dog betænkeligheder ved den tankegang. 

Han påpeger, at det ikke er sikkert, at det er ulighed i sig selv, der er årsag til, at de mest privilegerede er motiveret for at være racistiske, sexistiske og at forsvare deres position med vold om nødvendigt.

Deres vilje til at ville kæmpe for at bevare positionen i toppen af samfundshierarkiet, kan lige så vel have udspring i deres nations historiske udvikling, spekulerer politologen.

»Når man for eksempel skal forklare, hvorfor folk i Skandinavien har opbygget en velfærdsstat med høj grad af lighed, så skyldes det nok, at vi på baggrund af vores historie har opbygget solidariske holdninger om, hvorfor det er godt at tage vare på hinanden,« siger han til Videnskab.dk.

Hele historien hos Videnskab.dk