Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal overlade et større nationalt spillerum til medlemslandene, end det er tilfældet i dag.
Sådan lyder den danske regerings ambition, og på en konference torsdag og fredag i København søger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) at samle opbakning til den linje blandt Europarådets 47 medlemslande.
Imens menneskerettighederne er under voldsomt pres i lande som Rusland, Tyrkiet og Ungarn vælger den danske regering altså at bruge sit formandskab for Europarådet på at svække Menneskerettighedsdomstolen.
Sådan stiller Enhedslistens medlem af Europarådets Parlamentariske Forsamling, Nikolaj Villumsen, sagen op torsdag formiddag, hvor repræsentanter for 47 lande mødes i København for at drøfte reformer af Menneskerettighedsdomstolen.
Den danske regering har sat sig for at nå en erklæring, der i et eller andet omfang udvider det såkaldte anskønsrum, som de nationale domstole har, når det handler om fortolkning af menneskerettigheder.
Prøv DenOffentlige 2
DenOffentlige er nyheder, debat og videndeling uden betalingsmur.
Prøv vores nyhedsbrev og bliv opdateret på Danmarks udvikling og udfordringer hver dag.
Det er en helt uforståelig prioritering, mener Villumsen.
- Når regeringen har en ambition om, at domstolen ikke må blande sig i borgernes grundlæggende rettigheder, så ser jeg det som en gave til Erdogan, Putin og Orban, siger Villumsen med henvisning til lederne af henholdsvis Tyrkiet, Rusland og Ungarn.
Om erklæringen reelt set vil føre til de store ændringer i forhold til i dag, er der ikke enighed om. Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) håber det.
Sverige trækker sig som skarpeste kritiker
Mens det oprindelige danske udkast til en såkaldt københavnererklæring har mødt meget modstand for at være for vidtgående, så erklærer Sverige sig torsdag formiddag tilfreds med det kompromis, der er nået.
Landet har ellers været en af de skarpeste kritikere af den danske linje, viser en aktindsigt, som Politiken tidligere har fået.
- Sverige mener, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Menneskerettighedsdomstolen er vigtigere end nogensinde, siger Catharina Espmark, der står i spidsen for den svenske delegation.
Den endelige aftale falder først på plads fredag. Men torsdag formiddag er et udkast på bordet, der set fra Sveriges synspunkt vil styrke Menneskerettighedsdomstolen.
- Vi er meget glade for at have nået en forståelse om det, siger Espmark.
- Det en stærk opbakning til Menneskerettighedskonventionen og domstolens arbejde.
Søren Pape Poulsen understreger, at målet for den danske regering er en erklæring, der medfører en reel ændring i forhold til i dag, hvor domstolen allerede overlader et rum for skøn til de enkelte landes retsvæsen.
- Jeg vil vove den påstand, at den debat, vi har sat i gang, har haft betydning for nogle domme. Jeg ved ikke, om domstolen vil sige det. Men man kan godt påstå, at det har haft betydning for, at domstolen følger med tiden.
- Det er internationalt diplomati, det her. Hvis vi får en københavnererklæring, betyder det ikke, at verden er forandret på 24 timer. Men det betyder noget for retningen.
- Lakmusprøven er, når vi har en tekst, hvad eksperterne så siger. Om de vil mene, om der er reel forskel, siger Søren Pape.
Det er især lande som Storbritannien, Frankrig og Tyskland, Danmark har haft en "god dialog" med, oplyser Pape. Han svarer ikke direkte på, om dialogen med Sverige også har været god.
/ritzau/
