Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Ekspertgruppe beder om hjælp - hvordan forebygger vi det?

Arbejdsliv

28/02/2025 10:45

J. Bøgen

Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I 2025 er fald fra højden ved tagarbejde i fokus for regeringens ekspertgruppe for arbejdsulykker.

Gruppens formand, Dan Radmer Henriksen håber på opbakning fra branchen til arbejdet.

”Det er vigtigt for ekspertgruppens arbejde, at vi får undersøgt årsagen til at håndværkerne falder ned. Det er de undersøgelser, der er udgangspunktet for, at vi kan komme med anbefalinger, der kan forebygge ulykker i fremtiden.”

Derfor lyder opfordringen fra Dan Radmer Henriksen til byggebranchen at sige ja til at få jeres ulykke undersøgt, hvis du bliver ringet op af en undersøger fra ekspertgruppen.

Trygt og frivilligt at deltage

Det er frivilligt at deltage i en undersøgelse fra ekspertgruppen, og man behøver som virksomhed ikke at være bekymret for negative konsekvenser. De oplysninger, som ekspertgruppens undersøgere indsamler om ulykkerne, bliver alene brugt til ekspertgruppens arbejde. Det betyder, at der ikke er noget med påbud eller videregivelse af informationer.

Når ekspertgruppen kommer med en rapport med anbefalinger, vil oplysninger fra de enkelte ulykker ikke kunne henføres til enkelte virksomheder.

”Men når det er frivilligt, så er vi også afhængige af, at virksomhederne vil lukke os ind og fortælle os om ulykken. Ligesom det også er vigtigt for os, at understrege at alle, der deltager i vores undersøgelse, kan føle sig tryg ved at fortælle vores undersøgere om ulykken. Vi er interesserede i at høre om ulykken, præcis som man har oplevet det – ellers finder vi jo ikke frem til de reelle årsager til, at ulykkerne sker, og det er centralt for vores anbefalinger," slutter Dan Radmer Henriksen.

Baggrund om ekspertgruppen

Ekspertgruppen for Arbejdsulykker er nedsat af beskæftigelsesministeren i 2024.

Ekspertgruppen skal gå i dybden med årsager til alvorlige arbejdsulykker for at opnå en viden og indsigt, der kan bruges til at forebygge alvorlige arbejdsulykker – herunder dødsulykker.

Ekspertgruppen undersøger et nyt emne i hvert af årene 2024-2026, og i 2025 undersøger gruppen ulykker, som alle handler om at falde ned i forbindelse med, at der udføres tagarbejde.

Undersøgelserne gennemføres fra februar til starten af efteråret. Herefter udarbejder gruppen en analyse for at finde årsagsmønstre på tværs af ulykkesundersøgelserne og herfra kommer gruppen med anbefalinger til forebyggelse.

Byggebranchen kan se frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger i en rapport om temaet med fald fra højden ved tagarbejde i foråret 2026.

Mere information om ekspertgruppen findes her.

Mest Læste

Annonce

28/02/2025

Slip af med dine rygproblemer