Digital vagtplanlægning og opgavefordeling, overvågning af arbejdstid, pauser og arbejdstempo.
Eller hvad med overvågning af arbejdskvalitet og hvad du bruger din computer til i arbejdstiden?
Lyder det som fremtiden? Det er det ikke.
Ledelse via algoritmer findes ikke i en fjern fremtid. Den er en levende del af hverdagen for rigtig mange lønmodtagere i norden allerede nu.
I en helt ny rapport har Tænketanken Cevea, sammen med syv europæiske tænketanke, som de første kortlagt brugen af ledelse via algoritmer og konsekvenserne af det i norden.
Rapporten viser blandt andet, at hele 76 procent af de adspurgte på nordisk plan oplever at blive ledet af algoritmer på en eller flere opgaver.
Hos de 2.407 adspurgte HK’ere i Danmark er det tal 89 procent.
Massive negative effekter
Rapporten er lavet med data fra Sverige, Norge, Finland og Danmark. I Danmark har de foretaget undersøgelsen blandt HK’s medlemmer og udelukkende spurgt grupper inden for borgerservice, kundeservice, lager og telemarketing.
HK’erne er blevet spurgt ind til otte typer af algoritmeledelse; hvorvidt de bliver udsat for de forskellige typer, og hvordan det påvirker dem, hvis de bliver udsat for det.
"Algoritmeledelse bliver stadig mere udbredt. Derfor er det vigtigt, at vi får mere konkret viden om, hvordan det påvirker medarbejderne og det gør vi med denne analyse. Det er tydeligt, at jo mere algoritmeledelse desto større er risikoen for, at medarbejderne og arbejdsmiljøet påvirkes negativt," siger næstformand i HK Danmark, Mads Samsing.
De negative effekter, medarbejderne fortæller om i rapporten, er blandt andet; lavere tillid mellem medarbejdere og ledere, lavere motivation og jobtilfredshed, større stressniveau og lavere autonomi.
Hos HK Handel, hvis medlemmer er en del af de adspurgte i rapporten, mener man den nye viden kalder på handling.
"Tallene viser klart og tydeligt, at der er en række konsekvenser. Vi kan ikke se passivt til som fagbevægelse, imens medarbejderne bliver ramt af stress, mistillid og mistrivsel på grund af overvågning fra algoritmer. Vi er nødt til at se på, hvordan vi i samarbejde med politikerne og arbejdsgiverne kan få styr på problemet, inden det vokser sig endnu større," siger formand for HK Handel, Mette Høgh.
Kan nemt mindskes
Rapporten viser dog samtidig, at nogle af de negative effekter bliver mindre, hvis medarbejderne bliver inddraget.
Dialog på arbejdspladsen er også et af kernepunkterne for HK Kommunal, hvis medarbejdere også er med i undersøgelsen.
"For HK’erne i kommuner og regioner er indflydelse, tillid og dialog helt afgørende for et godt arbejdsmiljø. Det gælder i den grad også, når det handler om algoritmeledelse. Også derfor har vi ved OK24 fået opdateret arbejdsgivernes forpligtelse til at informere de ansatte, inden der iværksættes nye kontrolforanstaltninger - herunder tiltag, der er baseret på algoritmer. Desuden er arbejdsgiverne forpligtet til at drøfte formål og metoder i MED-udvalgene. Det er jeg ganske tilfreds med. Udgangspunktet for god ledelse må imidlertid være, at man slipper en stor del af kontrollen og lader tilliden til medarbejderne være det bærende fundament. De bedste resultater bliver opnået, når ledelsen sætter medarbejderne fri, udnytter deres faglighed og giver plads til nye input og idéer," siger formanden for HK Kommunal, Lene Roed.
Noget af den nye viden, som rapporten bringer ud, er, at rigtig mange medarbejdere er i tvivl om, hvilken data om dem, der bliver gemt, eller hvornår man bliver overvåget.
Noget, HK Privat fremhæver vigtigheden af.
"Vi kan se, at det at få overvåget sit arbejdstempo og kvaliteten af sit arbejde, er udbredt blandt vores medlemmer, som arbejder med kundeservice og telemarketing. Det kan have mange fordele for arbejdspladsen, men som fagforening skal vi sørge for, at det også har fordele for den ansatte. Her er det afgørende, at der er gennemsigtighed omkring, hvilke data der indsamles om den ansatte, at det altid er tydeligt, hvordan de bruges, og at den ansatte har adgang til de indsamlede data. Alt andet ville være uetisk og ikke i tråd med den tillid, som kendetegner moderne og attraktive arbejdspladser i Danmark," siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen
Hele studiet er gennemført af Tænketanken Cevea i samarbejde med syv europæiske tænketanke. Flere end 6.000 medarbejdere i Danmark, Norge, Sverige og Finland har deltaget i studiet, der især fokuserer på ansatte, der er beskæftiget med lagerarbejde og kundeservice/telemarketing samt i Danmarks tilfælde også borgerservice.
Du kan se rapporten fra studiet på Ceveas hjemmeside her.
Faktaboks
Algoritmeledelse kommer af det engelske ”algorithmic management” (AM) og betyder, at en del af de opgaver og funktioner, der før blev udført af ledere, nu bliver udført af computere og algoritmer.
De otte typer af algoritmeledelse, deltagerne i analysen er blevet spurgt ind til, er:
Opgavefordeling
Vagtplanlægning
Overvågning af pauser og arbejdstid
Lokationsovervågning (kun lagermedarbejdere spurgt)
Overvågning af computeraktivitet (kun borgerservice og kundeservice/telemarketing spurgt)
Overvågning af arbejdstempo
Overvågning af arbejdskvalitet
Rangliste med sammenligning af medarbejdere
Kontor- og lageransatte i handelsbranchen er det mest udsat for algoritmeledelse. De negative konsekvenser medarbejderne oplever af algoritmeledelse er i følge rapporten:
Lavere autonomi
Lavere tillid mellem leder og medarbejder
Lavere motivation og jobtilfredshed
Større arbejdsbyrde
Højere stressniveau
Større jobusikkerhed
