Da loven trådte i kraft, viste en tidligere undersøgelse fra juni 2024 foretaget af YouGov, at halvdelen af de danske lønmodtagere ikke klar over at de skulle registrere tid.
I dag kender 67 % af danskerne til tidsregistreringen.
Gennemsigtighed og større accept
Undersøgelsen viser, at 45 % af adspurgte mener, at tidsregistrering skaber større gennemsigtighed omkring arbejdstid og overarbejde. Især kvinder er positive over for denne udvikling, 51 % af kvinderne ser tidsregistrering som et nyttigt værktøj til at skabe åbenhed, mens det samme gælder for 37 % af mændene. Blandt unge i alderen mellem 18-29 år mener hele 56 %, at tidsregistrering giver bedre overblik over arbejdstiden.
”Undersøgelsen viser en voksende accept af tidsregistrering. Mens nogle stadig oplever frustrationer, oplever flere og flere fordelene ved tidsregistrering da det øger gennemsigtigheden ved bedre håndtering af arbejdstid og overarbejde. Det var netop formålet med direktivet at beskytte medarbejderne og skabe en reel dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder. Når begge parter har indsigt i arbejdstiden, kan opgaverne planlægges mere effektivt. Det er positivt, at halvdelen af de erhvervsaktive nu ser værdien i denne ændring," siger Mette Nørlem, HR-ekspert i ansættelsesret.
Daglig registrering bliver en vane
Overraskende nok viser undersøgelsen, at 40 % af lønmodtagerne nu registrerer deres arbejdstid dagligt. For mange er det blevet en fast rutine. Udfordringen ligger dog stadig i at huske registreringen, 33 % oplever dette som en barriere, men det er en forbedring fra 43 % i juni. Samtidig er frygten for, at tidsregistrering bruges som et kontrolredskab, faldet fra 35 % til 13 %.
”Tidsregistrering er stadig en ny rutine, men tendensen er klar, selvom nogle fortsat oplever det som spild af tid, ser vi, at det i praksis bliver en integreret del af arbejdsdagen. Virksomheder og medarbejdere begynder at opleve fordelene, og med tiden vil vi se en endnu mere positiv tilgang, og brug af den data, der nu bliver tilgængelig," kommenterer Mette Nørlem.
Selvtilrettelæggere skaber fortsat tvivl
Trods den øgede accept af tidsregistrering er der fortsat usikkerhed om reglerne for selvtilrettelæggere, de medarbejdere, der har frihed til selv at planlægge deres arbejdstid. Undersøgelsen viser, at 13 % af lønmodtagerne tilhører denne gruppe, som spænder over både funktionærer og ufaglærte. Men nye juridiske afgørelser understreger, at definitionen af selvtilrettelæggere er snæver.
Mette Nørlem advarer mod, at virksomheder tolker reglerne for bredt, "Vi ser eksempler på, at virksomheder klassificerer medarbejdere som selvtilrettelæggere, selvom de i praksis ikke har friheden til selv at bestemme deres arbejdstid. Nye afgørelser fra både danske domstole og EU-Domstolen slår fast, at denne undtagelse skal tolkes restriktivt. Jeg vil derfor anbefale at virksomheder kigger på de medarbejdere, der i dag er kategoriseret som selvtilrettelæggere. Man får ingen bøder, fordi en medarbejder for meget måske registrerer sin arbejdstid, men for manglende registrering."
Den videre udvikling afhænger af, hvordan virksomheder implementerer og kommunikerer tidsregistreringssystemerne, og hvordan data bliver brugt i dialogen med medarbejderne.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov i perioden 18.-23. februar 2025. Der er gennemført 1.015 CAWI-interviews med erhvervsaktive danskere i alderen 18+. Resultaterne er repræsentative for befolkningen i denne målgruppe.
