Foto: Shutterstock

Se tallene: I denne alder trækker vi os fra arbejdsmarkedet

Arbejdsliv

21/03/2025 09:17

J. Bøgen

De seneste ti år er tilbagetrækningsalderen steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder er steget med 2,7 år det seneste årti. Faglærte og personer med korte videregående har oplevet stort set samme stigning i tilbagetrækningsalderen.

Til sammenligning er akademikernes typiske tilbagetrækningsalder steget med 0,9 år.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.

Analysen undersøger tilbagetrækningsmønstret for personer, der nærmer sig folkepensionsalderen, målt ved median-tilbagetrækningsalderen.

Median-tilbagetrækningsalderen er den alder, hvor præcis halvdelen af gruppen har trukket sig tilbage, og halvdelen fortsat er i arbejdsstyrken.

De seneste ti år er er den officielle folkepensionsalder steget med to år, fra 65 år til 67 år. Stigningen i pensionsalderen er politisk bestemt for at sikre de offentlige finansers holdbarhed, i takt med at befolkningen bliver ældre og ældre.

”Det har været nødvendigt for dansk økonomi at lade folkepensionsalderen stige. Men det er også tydeligt, at det er dem med korte uddannelser, der har betalt regningen,” siger Sune Caspersen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Skrumpet med 1,6 år

For ti år siden, i 2014, var ufaglærtes typiske tilbagetrækningsalder 4,7 år lavere end akademikernes. I 2024 var forskellen skrumpet til 2,9 år.

Faglærtes typiske tilbagetrækningsalder var 4,2 år lavere end akademikernes i 2014. I 2024 var forskellen 2,4 år.

”Forskellene i tilbagetrækningsalder er virkelig indsnævret. Den stigende folkepensionsalder kan ikke forklare det alene. Også forringelserne af efterlønnen har medvirket til, at folk er nødt til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, mens de seneste års beskæftigelsesudvikling også har gjort arbejdsmarkedet mere rummeligt,” siger Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

De seneste ti år er den typiske tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet steget mest blandt ufaglærte, faglærte og personer med korte videregående uddannelser (KVU). Mediantilbagetrækningsalderen for disse grupper er således vokset med 2,6-2,7 år.
For personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) er stigningen på 2,2 år, mens den blot er 0,9 år for akademikere med en lang videregående uddannelse. Forskellene i tilbagetrækningsalderen er altså indsnævret.
Udviklingen skal ses i lyset af, at efterlønsalderen er hævet fra 60 til 64 år og efterlønsperioden forkortet fra 5 til 3 år, mens folkepensionsalderen er hævet fra 65 til 67 år.
Opdelt på a-kasser er det BUPL og 3F’s medlemmer, der har den laveste tilbagetrækningsalder målt på median og gennemsnit. Herefter følger FOA og NNF’s a-kassemedlemmer. Forskellene i tilbagetrækningsalder mellem a-kasser er også indsnævret over de seneste ti år.

Forskelle i tilbagetrækningsalder er indsnævret

Tallene viser mediantilbagetrækningsalderen fra arbejdsstyrken for personer, der var erhvervsaktive som 59-årig, opdelt på højest fuldført uddannelsesniveau.