I Danmark bryster vi os generelt af et arbejdsmarked præget af stor tillid mellem ledelse og medarbejdere.
Men i takt med den øgede digitalisering har ledere fået adgang til nye digitale ledelsesværktøjer, der indsamler store mængder data om de ansatte, og som kan bruges til at måle og kontrollere den enkelte medarbejders effektivitet og værdi for arbejdspladsen.
De nye ledelsesværktøjer vækker bekymring i fagbevægelsen og blandt arbejdsmarkedseksperter – for hvad sker der egentlig med tilliden, hvis ledelsen i stigende grad baseres på kontrol og rene data?
Befolkningsundersøgelsen Danskernes holdninger til og oplevelser med indsamling af digitale medarbejderdata på arbejdspladsen kortlægger for første gang medarbejdernes erfaringer med dataindsamling og digital overvågning på arbejdspladsen.
Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Algoritmer, Data og Demokratiprojektet, Ingeniørforeningen IDA, HK Danmark og Dataetisk Råd.
Analysen er udført af Tænketanken Mandag Morgen på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt et repræsentativt udsnit af medarbejdere på det danske arbejdsmarked.
Hver femte har følt sig overvåget på arbejdspladsen
Undersøgelsen viser, at 1 ud af 5 danskere har følt sig overvåget på arbejdspladsen, fordi der blev indsamlet data om dem – samtidig viser undersøgelsen, at der er en tydelig sammenhæng mellem, om man generelt oplever, at ens leder har tillid til én og ens arbejde, og hvorvidt man har følt sig overvåget på arbejdspladsen.
Selvom størstedelen af undersøgelsens respondenter ikke har følt sig overvåget på arbejdspladsen, er det kun hver fjerde medarbejder, der er positivt stemt overfor, at arbejdspladsen indsamler data om dem med digitale værktøjer.
Over halvdelen af undersøgelsens respondenter svarer ligeledes, at de er bekymrede for, at indsamling af data skader forholdet mellem leder og medarbejder.
"Når alle dine handlinger bliver genstand for en uigennemskuelig dataindsamling, kan det nemt give en følelse af overvågning, som kan føre til stress, mistillid og fremmedgørelse. Derfor er vi nødt til at sikre transparens om både brugen af data og formålet med den massive overvågning og dataindsamling, som finder sted på mange arbejdspladser", siger Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA, i en pressemeddelelse.
Strategidirektør for Mandag Morgen og Altinget og leder af formidlingsdelen af Algoritmer, Data og Demokratiprojektet, Lisbeth Knudsen, siger om undersøgelsesresultaterne:
"Det må på baggrund af undersøgelsen være åbenlyst for alle, at vi har brug for en grundig dialog på rigtigt mange arbejdspladser om brugen af de nye teknologier som ledelses- og HR-værktøj. Den dialog mangler. Det er ikke teknologierne, der er onde eller gode men den måde, vi som mennesker anvender dem på. Og ingen af os har lyst til at blive overvåget i smug. Men kan teknologierne være værktøjer for os til et bedre arbejdsliv, så skal vi da bruge de muligheder."
Resultaterne peger også på, at medarbejderne ikke mener, at det er helt ligegyldigt hvilken type data, der indsamles.
Næsten halvdelen af danske medarbejdere synes, det er i orden at indsamle data om potentielt kriminelle handlinger, imens en stor del af medarbejderne ikke mener, at det er i orden, at arbejdsgiver eller leder indsamler data om deres fysiske sundhed, deres tidsforbrug på arbejdsopgaver, deres effektivitet og deres performance.
Ansatte kender ikke formålet med dataindsamlingen
63 procent af medarbejdere oplever, at der indsamles data om dem på arbejdspladsen – men kun hver fjerde svarer, at de har kendskab til de regler, der regulerer arbejdspladsens indhentning af medarbejderdata.
Samtidig viser undersøgelsen, at det kun er et fåtal, der har været i dialog med deres leder om, hvorfor dataene indsamles, da næsten 70 procent svarer, at deres leder ikke har talt med dem om formålet med dataindsamlingen.
Undersøgelsen viser tilmed, at de medarbejdere, der har talt med deres ledere om årsagen til dataindsamlingen, er væsentligt mere positivt stemt, end de medarbejdere, der ikke har talt med deres ledere om, hvorfor der indsamles data.
Eksempler på oplevelser i undersøgelsen
En kvindelig kontoransat, der i undersøgelsen svarer, at hun har følt sig overvåget, fordi der blev indsamlet data om hende på arbejdspladsen, beskriver på følgende måde en situation, hvor hun blev kaldt til møde på baggrund af data, som lederen havde indsamlet digitalt.
"Jeg havde bestilt en kjole til min datter i min formiddagspause på min arbejdscomputer. To timer senere bliver jeg kaldt til et møde med min leder, som mindede mig om, at arbejdscomputeren ikke må bruges til privatbrug i arbejdstiden."
En mandlig respondent i undersøgelsen, der er ansat i sundhedsbranchen fortæller, at han har oplevet at føle sig overvåget, fordi lederen holdt øje med, hvor han befandt sig via GPS-tracking. Det beskriver han på følgende måde:
"Jeg fik et opkald om, hvorfor jeg ifølge GPS’en havde siddet stille på en adresse/i et område, som jeg ikke skulle være i i 15 minutter. Jeg var blevet dårlig og kastede op og havde sat mig på en bænk for lige at komme mig"
