25,3 procent af lønmodtagerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø bliver langvarigt syge.
For lønmodtagere uden fysisk hårdt arbejdsmiljø gælder det 7,6 procent.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Arbejdstilsynet i 2021. Med adgang til registerdata fra Danmarks Statistik har AE kunnet koble undersøgelsen til sygemeldinger.
Året efter at lønmodtagerne besvarede spørgeskemaundersøgelsen, modtog hver fjerde af personerne med hårdt fysisk arbejdsmiljø sygedagpenge i mindst fem uger.
“Det er et voldsomt tal, der viser, at vi har lang vej hjem endnu,” siger Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
“Når mange bliver syge af deres arbejde, er det ikke kun ulykkeligt for den enkelte. Det er også dyrt for samfundet i form af tabte skatteindtægter og udgifter til sygedagpenge,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysen viser også, at særligt faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø. 13,5 procent faglærte har et fysisk hårdt arbejdsmiljø. For personer med lange videregående uddannelser gælder det kun 1,7 procent.
“Virksomhederne sukker efter mere faglært arbejdskraft, men det er svært at tiltrække de unge til erhvervsuddannelserne. Politikerne og arbejdsgiverne bør tage alvorligt, hvilket arbejdsmiljø de stiller de unge i udsigt gennem et langt arbejdsliv,” siger Emilie Damm Klarskov.
Fakta om analysen og hårdt fysisk arbejdsmiljø
En person defineres som at have hårdt fysisk arbejdsmiljø, når vedkommende både er eksponeret for hårdt fysisk arbejdsmiljø og har symptomer på et hårdt fysisk arbejdsmiljø. For at have et hårdt fysisk arbejdsmiljø, skal en person således falde inden for alle af de fire nedenstående kategorier:
Har været begrænset i arbejdet på grund af smerter
Føler sig træt efter en typisk arbejdsdag
Opfatter arbejdet som fysisk hårdt
Er udsat for mindst én eksponering (for eksempel tunge løft) på en typisk arbejdsdag
Analysens hovedkonklusioner
Én ud af ti danske lønmodtagere har et hårdt fysisk arbejdsmiljø, men der er stor ulighed på tværs af a-kasser, brancher og uddannelsesniveauer.
Faglærte har et hårdt fysisk arbejdsmiljø otte gange oftere end lønmodtagere med en lang videregående uddannelse, og over dobbelt så ofte som personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø forekommer over 60 gange så ofte inden for branchen med hårdest fysisk arbejdsmiljø (Bygge og anlæg) som inden for branchen med mindst hårdt fysisk arbejdsmiljø (Finansiering og forsikring).
Hver fjerde lønmodtager med et hårdt fysisk arbejdsmiljø havde langvarigt sygefravær det følgende år. Det er over tre gange så hyppigt, som lønmodtagere der ikke har et hårdt fysisk arbejdsmiljø.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø hænger sammen med langvarigt sygefravær
Tabellen viser andelen af lønmodtagere, der modtog sygedagpenge i mindst fem uger af det efterfølgende år, efter de havde medvirket i spørgeskemaundersøgelsen fra Arbejdstilsynet fordelt på hovedbrancher og om de havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø eller ej.
Hovedbranche - Ej fysisk hårdt arbejdsmiljø / Fysisk hårdt arbejdsmiljø
Bygge og anlæg - 8,7 procent / 23,1 procent
Ejendomshandel og udlejning - 8,1 procent / 20,5 procent
Erhvervsservice - 7,7 procent / 21,0 procent
Finansiering og forsikring - 4,3 procent / -
Handel og transport mv. - 5,7 procent / 16,2 procent
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed - 6,6 procent / 27,6 procent
Information og kommunikation - 2,9 procent / -
Kultur, fritid og anden service - 6,7 procent / 35,9 procent
Landbrug, skovbrug og fiskeri - 5,2 procent / 14 procent
Offentlig administration, undervisning og sundhed - 9,9 procent / 31,8 procent
Gennemsnit - 7,6 procent / 25,3 procent
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2021 og Danmarks Statistik
Stor ulighed i fysisk arbejdsmiljø på tværs uddannelsesgruppe
Tabellen viser andelen af lønmodtagere, som har et fysisk hårdt arbejdsmiljø fordelt på uddannelsesniveau.
Uddannelsesgruppe - Andel med fysisk hårdt arbejdsmiljø
Lang videregående - 1,7 procent
Kort videregående - 5,2 procent
Mellemlang videregående - 5,6 procent
Grundskole - 12,9 procent
Erhvervsuddannelse - 13,5 procent
Gennemsnit - 8,7 procent
Kilde: AE på baggrund af NOA-L 2021 og Danmarks Statistik
