For et år siden blev mikroplast fundet i menneskeblod for første gang. Hele 80 procent af 22 blodprøver indeholdt rester af en eller flere typer plast.
Forskernes opdagelse, som blev publiceret i det videnskabelige magasin Environment International viser, at partikler kan flyde rundt i blodet og lagres i vores organer.
Mikroplast er et globalt såvel som et lokalt problem. Partikler er blevet fundet på toppen af Mount Everest og på bunden af de dybeste oceaner. I Østersøen er der blevet fundet mikroplastik i 28 procent af alle de fisk, som der er blev taget prøver af.
”Der er brug for detaljeret forskning i, hvordan mikro- og nanoplastik påvirker ikke blot naturen, men også vores kroppe. Samtidig er der store huller i vores viden om, hvor plasten i havene stammer fra, hvordan det nedbrydes og hvor plasten i sidste ende havner henne.”
Sådan lyder det fra lektor Jacek Fiutowski fra Mads Clausen Instituttet på SDU. Forskeren står i spidsen for Interreg-projektet PlastTrack, der – med udgangspunkt i vandprøver fra Østersøen – vil udvikle værktøjer, som sporer plastaffaldets vej og afslører, hvordan plastikken ændrer sig i forskellige miljøer og har indvirkning på disse.
Det haster
En stor rapport, som FN-organet Verdenssundhedsorganisationen (WHO) publicerede i 2019, konkluderer, at de bittesmå plastpartikler er overalt, og at vi indtager dem på daglig basis. Havdyr forveksler mikroplast i havet med mad, da det ligner plankton.
”Når vi spiser fisk og skaldyr, er der derfor en risiko for, at vi også indtager mikroplast gennem maden på vores tallerken,” fortæller Jacek Fiutowski.
Årligt udledes 8-15 millioner tons plastik til verdenshavene, hvilket svarer til en lastbil i minuttet, og det forventes fordoblet i 2025. Hvis den nuværende udvikling fortsætter med samme hast, vil der i år 2050 være mere plastik end fisk i verdenshavene.
”Vi kender ikke nedbrydningshastigheden af plastik i havene og har heller ikke en tilbundsgående forståelse for, hvordan plastik påvirker havmiljøet. Derfor vil vi i projektet PlastTrack kortlægge mikro- og nanoplast. Vi vil derudover udvikle prøveudtagningsmetoder, som giver os mulighed for at træffe nødvendige foranstaltninger, der begrænser plastikforureningen i regionen,” siger Jacek Fiutowski.
Forskeren fortæller videre, at det også er målet at udvikle testmetoder af nye materialer, f.eks. biologisk nedbrydeligt plastik, som kunne være et reelt grønt alternativ til det plastik, vi bruger i dag.
Specialister fra begge sider af den dansk-tyske grænse
Der findes mange måder at måle plastpartikler på. Men jo mindre plastpartiklerne er, jo mere ligner de andre stoffer af organisk oprindelse, hvorfor det er nødvendigt at anvende meget forskellige metoder for at spore plast.
Derfor samler projektet en række specialister inden for både nanoteknologi, oceanografi, billeddannelse og spektralanalyse.
"Indenfor de sidste par år har vi i Sønderborg opbygget kompetencer og instrumenter omkring kemisk karakterisering på mikroskala - specielt Raman-baserede metoder. Jeg glæder mig over, at projektet nu giver os mulighed for at anvende disse metoder i samspil med vores kolleger i DAMBIC (Danish Molecular Biological Imaging Center) i Odense og på den måde finde løsninger i forhold til verdens plastikproblemer", siger Horst-Günter Rubahn, professor og leder af Mads Clausen Instituttet.
