Foto: Forsvarsministeriet
Foto: Forsvarsministeriet

Mystisk objekt ved Nord Stream - nu er det bjærget

Forsvar

29/03/2023 16:28

J. Bøgen

Kan du regne ud, hvad det er?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For cirka to uger siden lød det fra de russiske myndigheder, at man havde fundet et mystisk objekt på havbunden nær Nord Stream 2 rørledningen.

Faktisk var det den russiske præsident, Vladimir Putin, der fortalte om fundet til russiske medier. Her skrives der desuden, at det mystiske objekt formodes at være en antenne, der kan bruges til at detonere sprængstof.

Meldinger fra Rusland bliver typisk taget med et gran salt i disse tider, men ikke desto mindre har de danske myndigheder reageret på meldingerne.

Det mystiske objekt blev nemlig bjærget fra havets bund i går, tirsdag d. 28. marts 2023.

Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelse.

Virker komplet ufarligt

Spørgsmålet er jo så, hvad det faktisk er for en genstand, der er blevet bjerget fra 73 meters dybde.

Ifølge pressemeddelelsen tyder undersøgelser på, at der ikke er tale om en detonator, men i stedet noget langt mere almindeligt og komplet ufarligt.

Uden at forklare, om det er den endelige konklusion, skriver Energistyrelsen nemlig, at der er tale om en tom såkaldt røgbøje. De bruges til havs for at lave en visuel markering.

De russiske myndigheder har gentagne gange bedt om at blive en del af undersøgelserne af Nord Stream-eksplosionerne, og eksperter vurderede allerede for to uger siden, at meldingen om det mystiske objekt skulle ses som et russisk røgslør.

Rusland indleverede nemlig omkring samme tid dokumentation for, at landet blev holdt ude af de internationale undersøgelser. Dokumentationen blev afleveret til FN's sikkerhedsråd.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.