Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Stigende udvikling: Så mange elbiler under 5 år bliver skrottet herhjemme

Bil og motor

14/05/2024 08:47

J. Bøgen

En stor del af problemet er, ifølge reservedelsforhandler, den såkaldte reperationsgrænse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man skal vurdere klimabelastningen fra en elbil, er det helt afgørende, hvor længe den kører på vejene. 

Alligevel er landets ophuggere blevet bedt om at ophugge næsten 100 nyere elbiler under fem år siden 2016, fordi de ikke blev vurderet til at være værd at reparere og dermed holde kørende. 

Det viser nye tal, som Miljøministeriet har trukket for Autoparts24. 

Dermed ender bilerne, der skulle være en del af fremtidens løsning på klimaproblemerne, som en del af problemerne. 

Vil kun stige i omfang

Og selvom tallene for tidligt skrottede elbiler kan virke lavt for nuværende, så er det et problem, der kun vil stige i den kommende tid i takt med at flere og flere danskere vælger at købe en elbil. 

Derfor bør vi allerede nu begynde at overveje, om vores tilgang til værdien i at reparere en elbil er den rigtige, lyder det fra Troels Meier, der er direktør i Autoparts24

"En elbil er især en klimabelastning i forbindelse med produktionen af den, og den belastning kan kun tjene sig ind, hvis den kører så lang tid på vejene som muligt. Derfor bør vi genoverveje, om den nuværende reparationsgrænse på 75 procent er tidssvarende," siger han. 

Den såkaldte reparationsgrænse betyder, at en bil bliver vurderet som værende totalskadet, hvis det vil koste 75 procent eller mere af bilens nyværdi at reparere den. 

Risikerer unødvendig regning til klimaet

En grænse der er den helt afgørende årsag til, at så mange nyere biler bliver sendt til skrot, og som samtidig vil være årsag til, at stadig flere nyere elbiler skal sendes til  skrot i fremtiden, vurderer Troels Meier. 

"Kombinationen af, at elbiler bliver stadig billigere, mens reparationer og reservedele bliver stadig dyrere, vil i fremtiden være med til at accelerere antallet af skrotninger af nyere elbiler. Så derfor er det afgørende, at vi begynder at tage en diskussion om vores tilgang nu, inden vi ender med at give klimaet endnu en unødvendig regning."

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.