Af Jens Peter Jensen, MidtLab
Professor Hanne Nørreklit spørger: Jeg er nysgerrig efter at vide, om du kender til konkrete praksisser, der arbejder henimod metoder til evaluering af topledernes strategiske evne?
Ja, ja! – kan jeg lægge ud med at svare. Der er i min bedste overbevisning eksempler på praksis, der bestemt arbejder hen imod metoder til evaluering af topledernes strategiske evner! For en sikkerheds skyld (taler vi samme sprog?) vil jeg skynde mig med at give næste svar: Nej, nej! – jeg kender ikke til eksempler på praksis, der sigter på metoder til evaluering af topledernes strategiske evner. Med andre ord: Jeg kender ikke til noget praksiseksempel, der har som mål at finde metoder til evaluering af topledernes strategiske evner – men jeg kender til eksempler på arbejdssteder, der er blevet mere åbne for en evaluering i kraft af nye tilgange til velfærdsudfordringer.
Men hvad er det, der er brug for hos toplederne i forhold til deres håndtering af strategiske opgaver? Og hvordan ser det, vi har brug for, ud i praksis?
Det er hævet over enhver tvivl, at strategiske opgaver kræver en aktiv rummelighed og åbenhed. Kravet er i virkeligheden helt som i et respektfuldt og gensidigt seksuelt forhold, at man skal kunne rumme kaos. I det seksuelle forhold skal man kunne rumme og imødekomme en seksuel orientering, man ikke kender på forhånd, og som pludselig kommer til syne for de parter der er involveret. Man skal kunne finde sig selv i den nye orientering og spille aktivt med i den. Man skal kunne rumme, at de forestillinger, man gjorde sig om verden og menneskers adfærd, bliver revet fra hinanden. I topledelsens strategiske verden skal man kunne rumme den forståelse af vision og opgaver, der ikke er kommet til syne, før den strategiske udfordring slog ned hos medarbejderne – og som hverken topleder eller medarbejdere kendte på forhånd.
Virksom organisering i Odense
Odense Kommune forsøger sig frem med en ny organisering, der indeholder et ønske om strategisk fornyelse – altså et ønske om, at den strategiske udfoldelse sker tæt på borgeren i første række, og om, at medarbejderne bidrager til strategisk udvikling gennem deres praksis. Initiativet finder sted i Ældre- og Handicapforvaltningen. Her leder cheferne områderne Virksom Dialog, Virksom Træning, Virksom Støtte, Virksom Ressource, Virksom Viden og Virksom Transformation. ”Virksom” er defineret som ”det der frembringer en tilsigtet virkning – og som virker mod noget” Desuden er der ansat en sammenhængschef. Titler bliver betydningsbærende og kan afkodes af alle.
Se Odense Kommunes publikation om den nye organisation
Det virksomme er ikke noget, der på en direktionsgang bliver defineret og vedtaget, hvorefter medarbejderne forventes at efterleve tilhørende instrukser. Der er tale om, at man fra kommunens side efterspørger det virksomme fra samarbejdet mellem medarbejdere og borgere. Ideelt set siger kommunens topchefer, at tiden er kommet, hvor velfærdsløsninger ikke kan dikteres, men bliver til i samspil mellem borgere og medarbejdere. For nogle år siden ville man nok have sagt, at medarbejderne bliver sat fri – men det er der jo netop ikke tale om. De får nye opgaver, for de skal nu tage ansvaret og gribe muligheden for selv at tilrettelægge ydelser og aftale dem med borgerne. Der er kun en eneste legitimation for at tage sådan et initiativ til merarbejde og ekstra omtanke: at arbejdet og det at modtage arbejdet som ydelse nu bliver meningsfuldt.
Mads Ole Dall, Timo Klindt Bohni og Frank Iversen har skrevet ”Frisættende ledelse: kunsten af integrere medarbejdere i ledelsesprocesser”. Jeg er uenig med dem i bogens titel, men bogen må være pligtlæsning for mange topledere, der ønsker at inddrage medarbejdere i ledelse – og søger efter vejledning i emnet.
Det bliver spændende at se, om Odense lykkes med at sammenkoble strategi og praksis. Chefen for Virksom Transformation har ansvaret for implementeringen fra ledelsesside. At det ikke er let at sige farvel til gamle opfattelser af arbejde og ledelse, kan man høre på møder med medarbejdere og tillidsrepræsentanter. Her bliver der stadig i et vist omfang spurgt efter detaljerede retningslinjer for arbejdets udførelse. Men måske bliver spørgsmålene afløst af beretninger om mangfoldige måder at udføre arbejdet på?
Fagligheden i baglommen i Fredericia
For mange teoretisk interesserede udøvere af den ædle parkour-sport er Michel de Certeau’s skrifter om byens rum yndlingslæsning. De Certeau udforsker hverdagslivet i byerne som det udfolder sig på kryds og tværs af tilrettelagte gader og stier. Sygeplejersker i Fredericia’s udsatte boligområder har i flere år haft en projektopgave, der går på at finde nye veje til sundhed for beboerne. Byens topledelse har bedt dem om at finde det, der virker i sundhedsarbejdet. Og det har de gjort med stor succes. De Certeau ville elske dem for de nye veje, de har fundet. Med deres egne ord har de stukket ”fagligheden i baglommen” (den er altså stadig i nærheden, hvis det skulle blive nødvendigt), udnævnt beboerne til ”kolleger” i sundhedsarbejdet og sat sig for at facilitere opbygningen af sundhedsskabende fællesskaber sammen med beboerne. Sygeplejerskerne kan stadig være i tvivl om, hvad de har gjort, men at det virker, kan ingen være i tvivl om, når man ser den myldrende aktivitet i boligområdet . Til overflod har sygeplejerskerne og deres tovholdere på rådhuset i Fredericia nu indstillet, at projektet afsluttes et år før projektperioden slutter. Opgaven er udført i og med, at beboernes egne organisationer er parat til at tage ansvaret og lede samarbejde med kommunen om sundhedsopgaverne. Beboerne har allerede etableret en forening, der skal tage over, hvor sygeplejerskerne slipper om nogle måneder.
Den udvikling og den afslutning havde ingen set komme, da projektet blev vedtaget og igangsat. Hverken politikere, rådhusets topledere, sygeplejerskerne eller beboerne havde kunnet forudse udviklingen. Men der var en vilje til at se, hvor en strategisk målsætning kunne føre sundhedsarbejdet hen, hvis strategiudviklingen blev lagt ud i praksis. Projektet hviler ikke på forudgående akademiske analyser, så man har ikke haft et ekspertarbejde at læne sig op ad undervejs. Viljen til at fortsætte arbejdet har været til stede hele tiden. Den er blevet næret af beboernes engagement og initiativer. Bordet fanger i den slags arbejde. Også selv om man i kommunen har haft meget svært ved at tumle konflikter mellem flere projekter undervejs. Sygeplejerskerne har været udsat for store benspænd i deres arbejde.
Det strategiske bord fanger stadig for kommunens vedkommende. Der skal nu tages konsekvenser af de resultater, sygeplejerskerne har opnået ved at finde og indtage det strategiske rum, der er latent i enhver form for praksis. Sundhedsarbejdet i Fredericia må om nogle år se helt anderledes ud, hvis toplederne vil og kan lære fra den platform, sygeplejersker og beboere har etableret. Her er en mulighed for at evaluere strategiarbejdet!
Jeg sender gerne en pdf-fil med min rapport ”Lære på en platform” om sygeplejerskernes arbejde til interesserede.
Stafetten går til Politidirektør i Østjyllands Politi
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Politidirektør Jørgen Ilum, Østjyllands Politi. Han har blandt mange af sine medarbejdere ry for at give plads til nye initiativer og vise interesse for det arbejde, der ikke er traditionelt politiarbejde, men virker!
Mit spørgsmål til Jørgen Ilum er:
Hvordan arbejder en topleder, så medarbejderne får lyst og mod til at prøve nye veje, der ikke er beskrevet i vejledninger, og deltager aktivt i strategiudvikling?
