Bøje peger på årets vrøvl, temaer og bedste artikler

Årets bedste artikel: Ældreministeren hjælper ikke ældre Nanna Holsts mor er gammel og begyndte at trænge til hjælp i hverdagen. Hjælp fra kommunen. Det skete først, da Nanna fandt to afskårne fingerspidser i gangen, en dag hun kom på besøg. Forløbet med moderen og velfærdssystemet har Nanna Holst efterfølgende beskrevet her på DenOffentlige. Hun lagde også en guide til pårørende frem til inspiration for andre i samme situation. Det blev årets mest læste artikler, og efter ugers indsats fra Nana og redaktør Nick resulterede det i et møde med ældreminister Thyra Frank.   Artiklerne fra hele forløbet blev læst. De ramte en åre og udstlllede problemer. Både om døden og dens følger og om et dødt ministermøde. De er konkrete, beskrevet i øjenhøjde og med alle blodige deltaljer. Vi vil have mere journalistik på den måde, siger læserne.   Årets bedste kampord: Pligtsludder Leon Lerborg fra CBS hævder i en anden meget læst artikel, at ledere tit siger noget vrøvl, ikke åbner for deres faktiske viden om, hvad der kunne gøres bedre i deres organisation, dækker over sig selv og deres organisationer … kort sagt pligtsludder. Derved hjælper de ikke til erkendelse eller nødvendig forandring, men slører den og forhindrer den med tomme ord, som de godt ved, er tomme.   Lerborgs artikel fik kolleger fra det altid diskuterende CBS til at gå imod og forklare, hvorfor ledere pligtsludrer … ja, nærmest er ansat til det. Men målt i læsertal vandt Lerborgs synspunkt, og ordet hænger fast i bevidstheden som tyggegummi. Nu er han ved at skrive en bog om det.   Årets krise: Socialkrisen Læsere her på DenOffentlige har kunnet følge udviklingen i det, som redaktør Nick har døbt socialkrisen. Den kunne i år tage æren for en politisk skandalehistorie, der kostede en københavnsk borgmester sin politiske karriere og gav ny næring til aktive i de sociale modstandsbevægelser, som DenOffentlige kalder de mange aktive fraktioner, der kæmper for velfærdsrettighederne.   Udover at krisen lever videre efter valget, hvor historier om lægebehandling i et jobcenters baglokale er et foreløbigt højdepunkt, skabte den også uro på venstrefløjen, som David Wedege skriver om her.     Årets hotte temaer på DenOffentlige: Sæt de professionelle fri + god ledelse På tværs af mange artikler kom året igang med alt andet end pligtsludder, da Rasmus Aagaard efterlyste mere åben tale om skadelige og dårlige ledere, hvorefter Vinni Bay efterlyste at nogen vil gøre noget ved samme.   Måske åbnede det døren til en mere fri debat, for nu kom professionelle med væsentlige og oplyste bidrag mod mere styring og for mere frihed, som ni fagligt professionelle skrev sammen i begyndelsen af året. Den blev fulgt op af pædagogen, der var træt af velfærd eller skat debatten.   Selv tillod jeg mig at gå ind debatten med en blog om den nødvendige balance mellem fagfolks lidt for selvretfærdige dominans og behovet for ledelse og styring af samme.   Årets vrøvl: NPM er død Det var faktisk denne artikel fra RUC-professor Torfing om, at undersøgelser har erklæret NPM for død, der vakte min lyst til at skrive på DenOffentlige. Så meget vrøvl kunne jeg ikke tåle. New Public Management er blevet et skældsord. Udviklingen har været på vej længe, men den fik yderligere benzin i 2017.   Et nøgleelement i NPM er målstyring, dvs. at overordnede instanser ikke skal blande sig i arbejdsprocessen, men angive og eventuelt måle på, om der kommer de rigtige resultater. En form for ”sæt dem fri”. Det er svært at forklare, hvorfor det lægges for had. Men det er ikke svært at sige, at en del af debatten om det indeholdt vrøvl.   Sverige er faktisk gået så langt - at de vil erklære NPM død, mens andre blot taler om, at styringen er syg. Men NPM lever heldigvis i bedste velgående, som jeg selv fandt anledning til at skrive om i et forsvarsskrift for NPM. Torfing havde forklaret, at en engelsk statistisk undersøgelse af Christopher Hood og en kollega endegyldigt havde bevist, at NPM ikke virker. Men det er forkert. Hood har lavet en spændende bog med mange tal for udviklingen i England de sidste 30 år. Men ét er statistik, noget at andet er statistik at tolke. Hood begår den førsteårs bommert at mene, at fordi de offentlige udgifter er steget i England i de sidste 30 år (som i alle OECD-lande), så virker NPM ikke, som har været brugt i England i perioden.    Det er lige som at sige, at der er en årsagssammenhæng mellem antallet af storke og antallet af fødsler her i landet i forskellige år, hvad der vist har været. Eller mellem nedgangen i fødselsantallet og væksten i antallet af børnehaver i de fleste lande i de sidste tredive år. Eller mellem antallet af gode ønsker i julesange, der synges omkring juletræet, og et eventuelt heldigt forløb for én i 2018. Det er kun det, man kalder ”samvariation”. Ting der tilfældigvis eller af andre grunde forekommer sammen. F.eks. i England og andre lande over en 30-årig periode, fordi der er kommet nye opgaver til.   Min uenighed med Torfing fik redaktør Nick til at sætte os igang med en debat om temaet samskabelse. Læs vort lille intermeszzo her.   Årets beskedenhed: Uffe Elbæk og Lea Hansen Uffe Elbæk havde en grim sag op til kommunevalget i efteråret: Partiet havde som forberedelse til en fest på et bøsseværtshus villet indsamle billeder af slappe pikke hos ledende medlemmer. Det blev pressen for meget (egentlig utroligt, det er normalt dem, der fører an), så Elbæk måtte ud og undskylde. Det skete i en tale på et andet værtshus på valgaftenen.   Elbæks undskyldning i talen på værtshuset lød: Vi er uperfekte mennesker i et uperfekt parti. Det var en klog sætning, der også afmonterede historien. Under alle omstændigheder invitererede internetmediet Kforum mig til at skrive et alternativt portræt af Elbæk.   Men blandt vore læsere på DenOffentlige er der også enkelte, der bidrager i genren beskedenhed. Her møder vi eksempelvis Lea Hansen, der skriver denne kommentar til Leon Lerborgs artikel om pligtsludder:   ”Tak for et givende indspark […]. Jeg oplever, at det kan være hæmmende for ledere i den offentlige sektor at ytre, engagere og markere sig politisk […] jeg har ikke mod på at tilføje malurt til karrieren. Det er en svær problematik, og jeg har desværre ikke de vises sten.”   Her er noget at tænke over for alle os, der rask kaster rundt med dé vises sten, som vi mener at besidde. Godt nytår og held og lykke med dine projekter og beskedenhed i 2018.