De danske skatteborgere sender hvert år et tocifret milliard beløb ind i beskæftigelsessystemet. Ikke i arbejdspladser i den private sektor, men til drift, personale og indkøb af særlige indsatser, der skal hjælpe borgerne.
Vi har hørt det så mange gange de senere år. At systemet er kollapset og mennesker bliver mast og kvæstet, når de møder velfærdsstatens cirkus beskæftigelse. Du ved det område, der er reguleret af omkring 30.000 siders bureaukrati.
Vi ved det altså godt, og lige lidt sker der. Enkeltsager fortælles. Enkeltsager afvises. Reformer vedtages. Reformer udmøntes i regler og papirer.
Nu er det tid at folde en historie ud, som tusinder af mennesker i Danmark kan identificere sig med. Gennem Kong Christian den halves historie håber jeg vi kan belyse velfærdsstatens tilstand men også mobilisere en ny og klarere bevidsthed hos ansvarlige beslutningstagere.
30 år med moderniseringer
Ved et gensyn 30 år efter Moderniseringsprogrammets tilblivelse, er ligheden med nutidige forsøg på at reformere, effektivisere og modernisere den offentlige sektor skræmmende. Store dele kunne være skrevet i dag.
Christian Danvill havde i mange år et brændende ønske: at få lov til at skabe et meningsfuldt liv. Virke som menneske, der gør en forskel og er en del af alle fællesskaber – også på arbejdsmarkedet.
Christian blev fastholdt i systemet i over 30 år. Hans brøde var et medfødt synshandicap.
De magtesløse årtier
Sagsbehandlerne i beskæftigelsessystemet kendte alt til Christians situation, da han henvendte sig og bad om støtte til at fastholde sin beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende. Synshandikappet var i forværring som ventet. Med aktiv hjælp fra velfærdsstaten begyndte nu en rejse væk fra uafhængighed og et liv som selvstændig erhvervsdrivende med ressourcer og netværk. Døren blev åbnet til 30 år som ledig med synshandicap.
Først da Christian fik hjælp af en medborger tog sagsbehandlerne og systemet ham alvorligt. Men da var det for sent og der var kun en udvej: Førtidspension.
På det tidspunkt var han psykisk nedbrudt efter det lange ophold i beskæftigelsessystemet. Syg i et sådant omfang at restarbejdsevne var ikke eksisterende.
På dette tidspunkt er Kong Christian den halves historie en ren tragedie. Tre lange årtier i meningsløshed. Christian havde hele vejen haft drømmen om, at der var en plads til ham på arbejdsmarkedet. I et job hvor hans evner og kompetencer kunne komme i spil, så også han kunne udleve sine drømme og få lov til at gøre en forskel. Men hans restarbejdsevne blev ødelagt af det lange sagsforløb.
Kong Christian den halve
Følg historien, der trækker centrale nedslagspunkter frem fra et 30 år langt sagsforløb. Det her er ikke en enkeltsag. Det er en afklædning af et system, som svigter dagligt.
Læs også folketingskandidat og fleksjobber Claus Janssons blog om forslag til et nyt beskæftigelsessystem.
Jeg selv kom igennem beskæftigelsessystemt og fik en fleksjobbevilling. Som en af de heldige, der med rette hjælp fra netværk og kommunalt ansatte – samt ikke mindst en meget rummelig arbejdsgiver – kunne komme tilbage på fode og finde en beskæftigelse, som tilgodeså mine skånebehov og reduceret arbejdsevne.
Det fik Christian ikke.
På vej mod pension
I dag er Kong Christian den halve ikke længere en 3.000 siders sag i den københavnske beskæftigelsesforvaltning. Efter 30 år som systemets fastholdte klient er han nu en ældre borger med synshandicap, som også lider af belastningsreaktioner. Han nærmer sig den ordinære pensionsalder med hastige skridt – og står tilbage med følelsen af, at hans tid er blevet stjålet. Af det selvsamme system, som var sat i verden for at hjælpe ham.
Jeg har valgt at skrive hans fortælling, fordi den fortjener at blive fortalt til alle lønmodtagere. Christians historie kan blive din historie i morgen.
Mennesker som Christian bliver ofte omtalt som nasser, doven, privilegeret, passiv på offentlig forsørgelse eller et af de utallige andre øgenavne og skældsord, som borgere i hans situation skal forholde sig til mens de forsøger at balancere i en livskrise.
Jeg kalder ham for Kong Christian den halve, fordi jeg mener, at han skal have lov til at beholde sin værdighed – jeg taler til kongen og ikke til stodderen i ham. Taler ham op og ikke ned.
I beskæftigelsessystemet var han ikke syg nok til at blive erklæret uegnet til at arbejde. Men han var heller ikke rask nok til at få den nødvendige hjælp. Han var halvt af hvert – hvilket vel reelt er ingenting. Derfor er han Kong Christian den ½.
Velfærdsstatens paradoks
Vejen ud af beskæftigelsessystemet for mennesker med handicap, kroniske lidelser og svære sygdomme eller komplekse sociale problemer sker igennem tre døre. Den første er fuldtids ordinært ustøttet beskæftigelse, som alt for få kommer igennem.
De to andre døre er førtidspension og støttet beskæftigelse, som burde fungere meget bedre. Mange, som på et tidligere tidspunkt burde være kommet igennem døren til den støttede beskæftigelse (herunder fleksjob), fastholdes så længe, at de bliver for syge til at arbejde og til sidst må hjælpes igennem døren til førtidspension.
Ja der er også en fjerde dør, for alle dem som aldrig kom ud af beskæftigelsessystemet. Og de findes, men vi taler jo så nødigt om dem. F.eks. om ham som blev tilkendt førtidspension samme dag, som han blev bisat.
Fortællingen om Kong Chr. den halve er historien om menneskets møde med systemet. Christian og jeg er på hver vores side af hegnet. Han har efter tre årtiers nedbrydning endelig fået mental fred gennem en førtidspension. Jeg har fået en midlertidig fred på det buldrende arbejdsmarked, hvor jeg holder fast i et fleksjob.
Tidligere kunne man godt tillade sig, at have beskæftigelse på Christians side af hegnet. I dag tør de færreste forsøge, fordi mange frygter, at viser de blot den mindste form for arbejdsevne, så risikerer de at blive frataget førtidspensionen og blive sendt retur til udredning i beskæftigelsessystemet. De er ikke bange for fleksjobbevillingen – men bange for systemet, som tilkender den.
Der er vi havnet. Med et system, der frygtes mere end noget andet. Milliarderne løber stabilt igennem, mens mennesker brydes ned.
Måske er det formålet med vores beskæftigelsessystem.
At frygten for systemet skal få folk hurtigere tilbage i ordinært arbejde. Prisen er bare høj.
BAGGRUND: Bag om vores historie
Christian Danvill og jeg har udgivet vores fortællinger før. De kan genfindes i bogen ”De reformramte” - en bog med 24 fortællinger af og om borgeres oplevelser med beskæftigelsessystemet. Bogen rummer dog ikke vores iagttagelser af systemets brister og de konstruktive forslag, som kan bidrage til at løse dem.
Med en ny serie af blogindlæg under temaet ”Kong Christian den halve” trækker vi centrale nedslagspunkter frem fra et 30 år langt sagsforløb. Det her er ikke en enkeltsag. Det er en afklædning af et system, som svigter dagligt.
Vi vil se på årsagerne til manglende eller fejlbehæftet sagsbehandling, lovgivnings fejl og mangler, tabet af rettigheder og retssikkerhed, kommunale særinteresser og kassetænkning samt den milliard industri som beskæftigelsessystemet også er.
At beskrive beskæftigelsessystemet indefra er en kompleks opgave. Der findes intet i beskæftigelsessystemet som er nemt – måske lige bortset fra at miste overblikket.
Fortællingen vil sluttelig opsummere alle vores forslag og bud på en samlet og væsentlig anderledes beskæftigelsespolitik.
Alle burde have ret til en meningsfuld beskæftigelse. Både i form af lønnet beskæftigelse, som selvstændig, med frivilligt arbejde eller, hvor andet er udelukket, at være noget for sin familie og sig selv.
Vores dag i går, må ikke bliver din dag i morgen.
LÆS OGSÅ MIT FORSLAG TIL FORENKLING AF SYSTEMET
