Efter konkurs i Bisidderhjælpen: Socialrådgivere er fanget i bureaukratiet

Arbejdsmetoderne hos det private socialrådgiverfirma Bisidderhjælpen er igen i mediernes søgelys. Selvom firmaet blev begæret konkurs af Socialrådgiverforeningen i forlængelse af afsløringerne her på DenOffentlige, er sagen igen aktuel, fordi DR Kontant har undersøgt den omfattende snyd i firmaet.

Da Den Offentlige kiggede på sagen var et af de mange kritikpunkter, at de ansatte spændte over for mange forskellige kompetenceområder. For eksempel fremgik det af Bisidderhjælpens hjemmeside, at en ung socialrådgiver var ekspert i både familie- og beskæftigelsesområdet. Et speciale, der er så omfattende, at det er noget nær umuligt, med mindre man har et langt socialrådgiverliv bag sig.

De omfattende og bureaukratiske social-, handicap- og beskæftigelsesområder skaber utryghed hos borgerne. En undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte viser, at borgerne føler sig hørt på en anden måde, og at der hurtigere kommer skub i deres sag, når de har en bisidder med til møder med kommunen. Dette gør sig også gældende, når bisidderen er en socialrådgiver.

Ifølge Cand. Jur. Louise Schelde Frederiksen fra Professionshøjskolen Absalon, har de senere årtiers udvikling på området medført et stigende behov for specialisering. Her har socialrådgiverne mistet fodfæste af flere årsager. Louise Schelde Frederiksen er oprindeligt uddannet socialrådgiver, og mener, det er et stort problem, at socialrådgiverne stadig er generalister.

“Hvis vi ser rådgivning i et juridisk perspektiv, så er det ekstremt vigtigt at være tro mod den faglighed, man proklamerer sig på. Der er så mange juridiske specialeområder inden for lovgivningen, og bare fordi, man er socialrådgiver, har man ikke ekspertise på alle områder,” fortæller hun.

Specialisering svækker helhedssynet

Netop specialisering fører til andre udfordringer, mener Nadia Buchard, der er rådgivningschef i Scleroseforeningen. Her får socialrådgiverne henved 6.000 henvendelser om året fra mennesker, der ønsker rådgivning i deres sag hos kommunen. Nadia Buchard mener, at snæver viden hos den enkelte socialrådgiver skaber utryghed og fejl.

“Man har i dag tilrettelagt arbejdet specialiseret og snævert i kommunerne, og det giver et problem i forhold til helhedssynet,” siger hun.

Socialrådgiverne er borgernes kontakt ind i velfærdsstaten, og de bør ifølge Buchard sikre det brede udsyn i forhold til mulighederne i lovgivningen.

“Et bredere fagligt udsyn, giver større muligheder for bedre løsninger for den enkelte borger,” påpeger hun.

De senere år har der netop været stort fokus på at skabe helhed for borgerne gennem eksempelvis sammenhængsreformen og mere helhed i sagsbehandlingen.

Buchard mener, at der bør være en pligt til, at sagsbehandlere og socialrådgivere kommer rundt i hele systemet og overskuer de forskellige lovområder.

“Så er der større chance for, at man får øje på alle muligheder, når man behandler borgere med komplekse problemstillinger. Der er behov for, at man tænker bredt i kommunerne. Man skal tænke i helheder, tænke på tværs og tænke i sammenhæng for den enkelte,” siger Buchard og minder om Retsikkerhedslovens §5. Den påbyder kommunen at behandle alle ansøgninger om hjælp i forhold til alle muligheder indenfor den gældende lovgivning. Det ifølge loven kommunens pligt at vide, hvad der kan lade sig gøre. Og det er sagsbehandlerens pligt at have viden om andre muligheder, hvis ikke vedkommende selv kan hjælpe borgeren.

Socialrådgiverne skal have et personligt ansvar

Det er oplagt sammenligne socialrådgivere og advokater, fordi de begge indtager en rolle for deres klient, hvor de er forpligtede til at varetage borgerens interesser. I advokatfaget har man pligt til at specialisere sig, og branchen har lavet et advokatetisk regelsæt, som alle er forpligteet til at følge, hvis de vil anerkendes af branchen. Det bør inspirere socialrådgivere og sagsbehandlere, mener Louise Schelde Frederiksen.

“Socialrådgivere er ikke advokater, men man kommer ikke udenom, at både beskæftigelsesområdet og socialområdet er det styret af kompliceret lovgivning. Alene på beskæftigelsesområdet er der 14 specialeområder, så det handler altså ikke om at rådgive en homogen gruppe.”

Ifølge Louise Schelde Frederiksen, kan det give problemer, hvis ikke man som privat socialrådgiver har respekt for de forskellige lovområders kompleksiet:

“Man har ikke pligt til det som man har i advokatbranchen, så det er tilfældighedernes spil om man som kunde finder en rådgiver, der har lyst til at specialiserer sig”

Problematikken gælder ikke kun private socialrådgivere. Louise Schelde Frederiksen mener, at der bør være et socialrådgiveretisk specialiseringskodeks, som eksempelvis påbyder rådgiverne at følge minimum 5 kurser om året indenfor deres arbejdsområde.

“Man har i mange år negligeret, hvad det egentlig vil sige at rådgive mennesker om deres fremtidsgrundlag. Hvad vil det sige, at man har så meget magt og styring om et menneskes fremtid? Advokaterne har meget skrappe regler. Hvad er det der gør, at man ikke på socialrådgiverfeltet har et personligt ansvar, spørger Schelde Frederiksen.

Arbejdsgiverne fejler

Dansk Socialrådgiverforening følger specialiseringsdebatten tæt. Formand for Dansk Socialrådgiverforening Mads Bilstrup mener, at ansvaret for specialiseringen af socialrådgivere i høj grad skal placeres hos arbejdsgiverne.

“Det er jo tankevækkende, at med ny lovgivning og paradigmeskifter får socialrådgiverne kun en halv til en hel dag til at blive opdateret på en helt ny praksis. Det påhviler lederne at følge med i den løbende udvikling, og det sker i meget begrænset omfang,” siger Bilstrup.

Dansk Socialrådgiverforening har to store efteruddannelsespuljer, som socialrådgivere kan søge. Men han fortæller, at det ikke er mange der gør det, fordi vilkårene for at tage efteruddannelse er for dårlige.

“Hvis man skal gennemføre en efteruddannelse, men ikke får tiden til det ved for eksempel at få frataget nogle opgaver på arbejdet, så er det svært. Mange giver op på det. Og det er i høj grad et ledelsesmæssigt ansvar,” påpeger socialrådgivernes formand.

Efteruddannelsespuljerne i Dansk Socialrådgiverforening er tiltænkt offentligt ansatte, og det er ikke muligt for selvstændige socialrådgivere at få tilskud til efteruddannelse.

FAKTA: Retssikkerhedsloven §5
“Kommunalbestyrelsen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Kommunalbestyrelsen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning."