Formand for KL’s Børne- og Kulturudvalg Anna Mee Allerslev (R) har sendt stafetten videre til pædagogerne med følgende spørgsmål: Hvad er de særlige pædagogiske kompetencer, som pædagogerne kan bidrage med, for at skolereformens mål indfries - og hvilke opgaver skal pædagogerne løse for, at de i samarbejde med lærerne medvirker til, at eleverne lærer mere og trives bedre?''
Pædagoger er vigtige for skolereformen
Først om fremmest er jeg glad for, at Anna Mee sender stafetten videre til os. Pædagogerne spiller en helt afgørende rolle i skolereformen, men mange af Anna Mees kolleger ude i kommunerne er stadig i tvivl om, hvad det egentlig er, pædagogerne skal bidrage med i den nye skole. Derfor håber jeg, at vores svar kommer forbi samtlige borgmesterkontorer, byrådssale og kommunaldirektører. Så de alle kan blive en smule klogere på pædagogernes faglighed og blive opdateret på alle de udfordringer, pædagogerne møder efter reformen.
Målet med skolereformen er at øge alle børns læring og trivsel samt mindske uligheden. Det kræver en skoledag og et fritidsliv, som er inkluderende, motiverende, inspirerende, lærerig og sjov. Pædagogerne står for en bred læringsforståelse, samtidig med at de har fokus på børns trivsel og indbyrdes relationer. De har fokus på omsorg og dannelse, som ikke umiddelbart kan måles i forskellige tests og prøver, men som er afgørende for skabe hele, livsduelige mennesker.
Pædagogerne kan styrke børnenes relationer
Pædagogerne har særlige kompetencer, når det handler om relationsarbejdet. Vi arbejder med børns indbyrdes relationer og styrker børns evne til at indgå i og bidrage til fællesskabet. Derudover fungerer pædagogerne også som en slags brobyggere, da vi både møder barnet i skolen - og i fritidsinstitutionernes mere frie rammer. Vi får et helhedssyn på barnet og har daglig kontakt med mange forældre.
Derfor løser pædagogerne i samarbejde med lærerne mange forskellige opgaver både i undervisningen og i børnenes fritid. Hvilke opgaver pædagogerne skal løse, kan ikke fastsættes i detaljer centralt. Det skal udvikles, defineres og respekteres lokalt. Men jeg vil gerne pege på en række opgaver, som det er oplagt at pædagogerne indgår i.
Pædagoger kan:
· arbejde med børnegrupper og være en base for tryghed og omsorg med fokus på relationsarbejdet og de ligheds- og fællesskabende aktiviteter.
· gennem deres helhedssyn på børn og unge, se udover skolerammen og eksempelvis tage ansvar for overgangene ind i og ud af skolen.
· varetage både generelle og specielle opgaver nogle opgaver vil være mere specialiserede såsom arbejdet med fx inklusion, it, dokumentation, familien, alternative læringsformer og rådgivningsopgaver over for kolleger på skolen og udenfor. Men de fleste opgaver vil fortsat være pædagogiske opgaver med primært fokus på de enkelte børn og børnefællesskaberne.
· udvikle og dokumentere andre sider af skolens virke end de individuelle kognitive læringsmål.
· være pædagogfaglige ledere på skolerne i samarbejde med andre ledere på skolen og i samarbejde med ledere på andre institutioner.
· arbejde med at inddrage kultur og natur med fokus på almen dannelse, miljø, integration samt sundhed og bevægelse.
· stå for kreative, musiske og praktiske læringsaktiviteter.
· organisere og vedligeholde eksterne relationer og aktiviteter, som kan fremme en åben skole.
· tage medansvar for forældresamarbejdet.
Faglighed behøver tid
Nogle af disse opgaver kan løses i den understøttende undervisning, andre i forbindelse med den faglige undervisning, i børnenes pauser eller i deres fritid. Men det kræver selvfølgelig, at pædagogerne ligesom lærerne har tid til forberedelse, planlægning og evaluering.
For vi er også nødt til at tage afsæt i virkeligheden, og hverdagen efter skolereformen har været en blandet fornøjelse for pædagogerne. Vi oplever nemlig manglende tid til samarbejdet med lærerne og når ikke at gøre det pædagogiske arbejde ordentligt.
BUPL har lavet en undersøgelse blandt 1.605 skole- og fritidspædagoger. Undersøgelsen siger:
· Knap en tredjedel af pædagogerne deltager ikke i planlægningen og evalueringen af undervisningen.
· Fire ud af 10 har ikke indflydelse på deres arbejdsopgaver eller arbejdstid.
· Seks ud af 10 har utilstrækkelig tid til at forberede den undervisning, de er med i.
Intentionerne med reformen bliver altså ikke ført ud i livet i øjeblikket og frustrationerne stiger blandt vores medlemmer.
Pædagogerne er gået konstruktivt ind til arbejdet med reformen og glæder sig til at få en større rolle i børnenes skoledag. Så jeg vil råde politikerne og skoleledere til at tage opråbet alvorligt. Og sørge for ordentlige arbejdsvilkår for de mange pædagoger, der nu har fået deres daglige gang i skolen.
Pædagogerne skal ind i skoleteams og i ledelsen
Skolereformen har åbnet for flere pædagoger i løbet af skoledagen. Derfor bør der selvfølgelig også være pædagogfaglige ledere i skolernes ledelsesteam. Men vi oplever, at der i flere skoleteams ikke bliver plads til f.eks. SFO-lederne, og det har stor betydning for de temaer, som drøftes i skoleledelsen. De pædagogfaglige ledere er eksempelvis gode til at prioritere børnenes sociale udvikling, mobning, overgange mellem undervisning og fritid, store fælles arrangementer og lignende. Derudover er det vigtigt, at pædagogerne også ledes af ledere med samme faglighed og ikke kun af skolelederen og andre med lærerbaggrund. Skolereformen skal løfte lærer-pædagogsamarbejdet også set ud fra et ledelsessynspunkt.
Endelig har det aldrig været planen, at SFOerne skal betale prisen for et kvalitetsløft i skolen. Alligevel svarer syv ud af ti pædagoger, at de oplever kvalitetsforringelser i fritidstilbuddene efter skolereformen. Kvalitetsforringelserne handler især om den kortere tid, børnene har i fritidstilbuddene, om mangel på tid til fordybelse og nærvær, om ringe vilkår for forberedelse og sparring med kollegaer og om, at der er blevet færre ture og tilbud om aktiviteter i SFOen. Normeringerne er også forringet, og mange pædagoger og ledere fortæller, at eftermiddagene i fritidstilbuddene ofte byder på fri leg, fordi både børn og pædagoger er trætte efter en lang dag i den nye skole.
Stafetten går til
Vi ved fra undersøgelser, at skoleelever i højere grad kommer i gang med en ungdomsuddannelse, hvis de har gået i SFO eller på fritidshjem. Men lige nu ser vi desværre, at flere forældre overvejer at melde deres børn ud af fritidstilbuddet. Hele fritidsdelen har været overset i forbindelse med reformen, og derfor vil jeg gerne sende stafetten videre til adjunkt Anja Hvidtfeldt Stanek, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet med spørgsmålet:
Hvordan kan pædagogerne i fritidsinstitutionerne arbejde med børnenes læring og trivsel samt fremme inklusion?
