Botilbud skal være bæredygtige

Man kan i dag købe bæredygtigt tøj, strøm, fødevarer og mange andre type varer. I dag tager en ansvarlig virksomhed stilling til, hvordan deres produkter bliver produceret, og hvordan de indgår i økosystemet igen efter endt brug. Fordi det er god økonomi, og fordi forbrugerne efterspørger det.

Sidste år blev BMW for 11. gang kåret til verdens mest bæredygtige bilmærke af DOW Jones Sustainability Index. Mange faktorer indgår, men en af årsagerne er blandt andet, at 95 procent af bilen kan genbruges. Forrige år investerede LEGO en milliard kroner og ansatte 100 materialeeksperter til at udvikle bæredygtige klodser, der kan bortskaffes uden at belaste miljøet. Det er begge virksomheder, der også tager ansvar for den dag, produktet ikke kun har forladt fabrikken men også kunden.

De er forbilleder for, hvordan vi skal tænke i den sociale sektor. Vi skal i den sociale sektor både tænke i, hvordan vi sammen med borgerne kan tage ansvar for miljø og natur, men vi skal også tænke i at levere en bæredygtig behandling, der skaber varige resultater for både borgeren og kommunen. Der har sektoren en kæmpe opgave. Der bliver desværre ofte tænkt meget kortsigtet. Og her er det mennesker, det handler om og ikke Legoklodser eller biler. Modsætningen til de bæredygtige Legoklodser er det billige legetøj, der holder et par dage og så går i stykker, ryger i skraldespanden og belaster miljøet. Modsætningen til den bæredygtige behandling er et bosted, der overdænger borgeren med aktiviteter, junkfood og ingen krav. Måske får de en beboer, der på kort sigt er glad og forholder sig roligt. Men det bliver en borger, der bliver holdt fast i en passiv identitet som beboer, syg og udsat. En borger der ikke tager ansvar og aldrig får en forståelse for konsekvensen af egne handlinger.

Varige forandringer er bæredygtige

Vi skal som sociale tilbud insistere på bæredygtig behandling. Fordi det er det bedste for borgeren men også for kommunen. Men det kræver både mod og is i maven. For kommunerne har det lige som forbrugerne. Det er så fristende at vælge de billige løsninger. Også selvom vi inderst inde godt ved, at det ikke er langsigtet.

Her er det virksomhederne selv, der skal gå i front og stille krav til kunderne. På Granhøjen mærker vi, at nogle kommuner gerne vil spare udgiften til borgernes beskæftigelse væk, fordi borgeren alligevel ikke har udsigt til en plads i det ordinære arbejdsmarked. Og så lyder det unødigt dyrt med beskæftigelse. Men det er blandt andet en del af den bæredygtige behandling, der handler om, at borgeren i beskæftigelsen bliver del af et fællesskab, lærer at honorere andres krav og pludselig får en anden identitet end klient i det sociale system.

Vi tror på varige forandringer frem for blot adfærdsregulering, når det gælder arbejdet med vores beboere. Varige forandringer er tidskrævende, fordi det kræver en ændring af forståelsen for egne handlinger. Men når først det sker, så er det en varig forandring. Det har selvsagt stor betydning for den enkelte men også for samfundet. Derfor står vi fast på vores langsigtede fokus.

Beboerne vil tage ansvar

På Granhøjen har vi gennem flere år arbejdet med bæredygtighed inden for miljø og natur som en integreret del af vores behandling og virksomhedsdrift. Det vil sige lige fra måden, vi bor på, spiser, sorterer vores affald og ikke mindst udøver vores pædagogiske praksis. For os handler det om flere ting. Man kan sige, at det nærmest bogstavelig talt ligger i vores DNA at udnytte alle ressourcer på en respektfuld måde. Sådan har det været, lige fra vi stiftede Granhøjen for mere end 30 år siden og tjente penge ved at rense og genbruge mursten. Men lige som det for os som ansatte på Granhøjen har betydning at arbejde med respekt for miljø og natur, oplever vi, at beboerne i stigende grad tager det til sig. Det er en meget synlig måde at tage ansvar på, når man selv dyrker sine grøntsager økologisk eller sorterer sit affald. De engagerer sig, søger selv ny viden og føler sig som gode samfundsborgere.  

Vi skal som virksomhed og bosted afspejle det samfund, vi er er en del af. Og i dag er aspekter som miljø- og naturbeskyttelse, sundhed og socialt og lokalt ansvar en naturlig del af samfundet og mange virksomheder. Et af Granhøjens pædagogiske principper er ligeværd og bygger på ideen om, at beboeren skal være en del af samfundet. Derfor skal de også tage del i ansvaret for vores fælles udfordringer. Hvis samfundsansvar kun er noget, de ressourcestærke skal gå op i, så fjerner vi de udsatte borgere endnu mere fra at være en del af samfundet og tage ansvar.  Derfor har vi på mange måder implementeret vores arbejde med at mindske belastningen af miljø og klima i bostedernes dagligdag.

Vi konkurrerer om at spare mest på strømmen, vi samler affald i naturen, vi sorterer vores affald, og vores landbrug og plantage arbejder økologisk og bæredygtigt. Alle steder hvor det er med til at give mening for den enkelte at passe på miljø og natur. Vi har skrevet et helt magasin om vores arbejde, som forhåbentlig kan inspirere andre.

Krav til virksomhederne

Bæredygtighed har altid fyldt meget i Granhøjens pædagogiske tilgang og i vores måde at tænke virksomhedsdrift. Det giver mening. Granhøjen ønsker at gå i front på området. Men hvor LEGO og BMW mærker et krav fra forbrugerne, så oplever vi, at kommunerne, som er vores kunder, har meget lidt fokus på CSR og bæredygtighed.

Jeg mener, at et aktivt og dynamisk arbejde med CSR burde være et krav til os og andre i sektoren som leverandør til det offentlige. At vi indarbejder sociale, miljømæssige og etiske aspekter i vores virksomhedsaktiviteter samt i det nære samarbejde med vores leverandører og samarbejdspartnere. Hvorfor skal det ikke også gælde virksomheder inden for det sociale felt? På samme måde som det selvfølgelig også skal gælde for socialt og psykisk udsatte, at de også tager del i de udfordringer samfundet har omkring klima og bæredygtighed.

Den sociale sektor er måske et af de mest oplagte områder at tænke i bæredygtighed, men alligevel sker det langt mindre her end hos de store gamle industribrancher. Det er som om, at nogle tror, at fordi vi arbejder på det sociale felt, så er det i sig selv en industri af godhed og omsorg, og derfor er vi frikendt for at tænke i CSR og bæredygtighed. Men godhed og omsorg behøver i sig selv ikke være særlig bæredygtigt – måske nærmest tværtimod. Vi vil gerne gå forrest i arbejdet for mere bæredygtighed i den sociale sektor. Men det kræver, at vi får kommunerne med på banen, som leverandører, der stiller krav.

Læs mere på www.Granhojen.dk