Bliver en borger i Danmark indlagt på en psykiatrisk afdeling, er det i dag hospitalets første opgave at sørge for den rette lægefaglige behandling af den psykiske lidelse. Men står det til Dansk Socialrådgiverforening skal hospitalet også tænke i sundhedsfaglig behandling.
Læs mere fra Granhøjen
Granhøjen har en blog på DenOffentlige, hvor institutionen løbende deler viden og forholder sig til debatten om bosteder.
Forstander Grete Mikkelsen har skrevet flere indlæg.
”Det er helt fra patientforløbets start vigtigt med en helhedsorienteret indsats. Vi skal i gang med en socialfaglig indsats allerede, når patienten bliver indlagt. De psykiatriske hospitaler har derfor brug for en hotline til kommunen, så kommunen bliver orienteret om, at borgeren er indlagt, og man kan påbegynde et samarbejde,” sagde Rasmus Balslev i en debat på Folkemødet med titlen "Mere af det der virker i psykiatrien".
”Der er for meget, der siver gennem fingrene i den sociale indsats, fordi man på de forskellige områder ikke samarbejder. Det er nødvendigt at tage sig af de pårørende, af boligsituationen, misbrugsproblematikker og beskæftigelse. Det giver ro til borgeren, at der bliver taget hånd om de sociale forhold og lagt en plan for det,” uddyber Rasmus Balslev.
Stor effekt
Effekten er Rasmus Balslev ikke i tvivl om. Det viser både forskningen og de erfaringer, socialrådgiverne gør sig rundt om i kommunerne.
”Vi kan se, at når samarbejdet virker, så rykker det for alvor noget for den enkelte. Men der er også god dokumentation for, at det er vigtigt. Når vi alene ser på antallet af genindlæggelser, boligudsætninger og mennesker, der mister tilknytning til arbejdsmarkedet, så er det dyrt for kommunerne. Selvfølgelig handler det her først og fremmest om at hjælpe den enkelte, men jeg tror, at det er vigtigt at holde fast i, at der også er god økonomi i det, fordi det taler ind i en vigtig dagsorden i kommunerne,” siger Rasmus Balslev.
Tænk i helhed
Selvom der altså er argumenter og dokumentation nok for øget samarbejde, så er det ofte alene afhængigt af enkelte medarbejdere og sommetider pårørende.
”Der er ikke en rød tråd i, hvornår det lykkes. Det er meget personafhængigt. Det er en fagperson, der siger, at nu skal det lykkes på trods. Men personalet eller afdelingen bliver heller ikke målt på i hvor høj grad det lykkes med samarbejde. Systemet styres efter et taktsystem, som ikke motiverer til samarbejde. Vi skal væk fra delmål og se på det hele menneske. Det er vigtigt, at der bliver sendt et politisk signal om dette,” siger Rasmus Balslev, der blandt andet mener, at det skal være langt højere prioriteret at mødes fysisk på tværs af sektorerne.
”Det har ofte en langt større effekt at mødes. Både sektorerne imellem og med borgeren og netværk. Somme tider bruger man utrolig meget tid på at skrive frem og tilbage. Et møde giver en anden dialog og prioritering. Derfor vil det være givet godt ud at investere tiden i et møde,” anbefaler Rasmus Balslev.
