SØM: Fra regneark til kommunal praksis

I denne og tredje og sidste blog om SØM sætter jeg fokus på de mere organisatoriske aspekter lokalt i den enkelte kommune. SØM er og bliver kun en model, og der er brug for en kvalificeret oversættelse til den lokale kontekst.

SØM er med til at styrke vores afsæt for at lave gode business cases for sociale investeringer, men samtidig har jeg vist med de forudgående blogs, dels at SØM ikke indeholder alle relevante målgrupper og indsatser (BLOG 1), dels at resultaterne er forbundet med en række usikkerheder (BLOG 2).

I business case-arbejdet er det vigtigt at gennemtænke hele investeringsforløbet fra 1) implementering hele vejen ud i organisationen til de udsatte børn og familier, 2) opnåelse af effekter i forhold til børnene og familierne og 3) realisering af de afledte besparelser, der skal muliggøre investeringen.

Implementering

Min erfaring er, at det er vigtigt at opsætte realistiske forudsætninger for implementeringen i udarbejdelsen af business casen: Implementering tager tid og kræver kompetencer. Implementering er forbundet med risici, specielt hvis business casen er udarbejdet ved et skrivebord uden grundige drøftelser med de faggrupper, der skal implementere forandringen i praksis. Det kan være svært at styre implementeringen i praksis, fordi indsatser ikke bliver givet ud fra klare retningslinjer (som man jo ellers sagtens kunne ændre), men ud fra en professionel vurdering af det enkelte barns behov. Derfor kan det være vanskeligt at få implementeret forandringen, hvis der ikke er opbakning til det blandt frontpersonalet. 

Så jeg vil opfordre til at tage den tværfaglige dialog i organisationen på baggrund af såvel analyser af data som de fagprofessionelles viden: Hvor stor er den relevante målgruppe i kommunen? Hvilke karakteristika har den? Hvad koster børn og unge i målgruppen os, når vi analyserer forløbene over eksempelvis 5 år? Hvor godt lykkes vi med de indsatser, som vi allerede har? Giver det fagligt mening at styrke indsatsen? Hvad vil implementering stille af krav til vores kompetencer, procedurer, systemer mv.?

Effekt

SØM indeholder et katalog over effekterne af mange indsatser, men som nævnt i BLOG 2 er mange af disse effektmål relativt ”bløde” med fokus på psykisk trivsel, koncentrationsevne og adfærdsmønstre, mens der ikke behøver være en 1:1-relation mellem sådanne effektstørrelser og eksempelvis behovet for anbringelse. Så her er der brug for en faglig dialog i kommunen om, hvorvidt de indsatser der overvejes vil have mere konkrete effekter i forhold til at reducere målgruppens fremtidige behov for støtte.

Det er her også relevant at gennemdrøfte med kommunens fagprofessionelle (og måske nabokommunens, hvis de har erfaringer), hvorvidt de 20% effekt i Australien også er en relevant forventning i X-købing Kommune. En direkte overførsel af effektstørrelserne til X-købing forudsætter jo, dels at målgruppernes karakteristika er sammenlignelige, dels at den sædvanlige praksis, som effekterne holdes op imod, er sammenlignelig og dels at den kontekst, som målgruppen i øvrigt indgår i er sammenlignelig (fx skolesystemets og lokalsamfundets rummelighed).

Gevinstrealisering

Dejligt, kære læser, at du ikke har klikket væk endnu! Vi siger nu, at både fagfolk, datafolk og økonomer i X-købing stadig har troen på, at I potentielt sidder med en god effektfuld mulighed for at styrke det forebyggende arbejde…

Business casen er dog ikke helt i mål endnu. Forskningen i sociale investeringer viser flere eksempler på, at det ikke altid er enkelt at gå fra den succesfulde effekt til den realiserede økonomiske gevinst. Du har måske beregnet i SØM, at jeres indsats vil medføre, at der alt andet lige bliver behov for 3 færre på døgninstitution eller opholdssted i løbet af et par år. SØM værdisætter som udgangspunkt disse ud fra en gennemsnitspris, men det er ikke sikkert, at det er en relevant betragtning i X-købing.

Jeg vil særligt fremhæve følgende fire faktorer:

1. Behov for organisatoriske tilpasninger kan som minimum forsinke gevinstrealiseringen: Hvis det er anbringelsespladser, som X-købing køber sig til, så er gevinstrealiseringen ret lige til, for så slipper kommunen automatisk for en regning. Men hvis det er kommunens egen døgninstitution, kan det især på kort sigt betyde, at døgninstitutionen får nogle tomme pladser, der ikke nødvendigvis muliggør de store besparelser. På lidt længere sigt kan kommunen selvfølgelig tilpasse organisationen og evt. lave nogle sammenlægninger e.l., der muliggør at gevinsten kan realiseres.
2. Gevinster kan være svære at realisere på områder med ventelister: Nogle velfærdsområder er også præget af ventelister, og her kan det også være vanskeligt at realisere besparelsen. I den situation kan en reduceret efterspørgsel blot medføre, at ventetiden forkortes, hvilket ofte betyder, at besparelsen ikke kan realiseres.
3. Det er væsentligt at overveje den faglige bæredygtighed af det område, hvor besparelsen skal realiseres: Vellykkede sociale investeringer kan medføre at færre får behov for specialiseret hjælp, og gevinstrealiseringen kan medføre reduktioner i antallet af specialiserede tilbud og specialister. Her kan det på nogle områder være relevant at overveje konsekvenserne nærmere for de børn og unge, der fortsat har brug for den specialiserede hjælp. For dem kan konsekvensen fx være, at de må nøjes med et bredere tilbud, der ikke har helt samme dybe indsigt i deres behov, eller at de må rejse lidt længere efter det specialiserede tilbud.
4. Flyttemønstre: SØM’s konsekvensanalyser er baseret på en landsdækkende registeranalyse, og dermed tager SØM ikke hensyn til særlige forhold i den enkelte kommune. Det er således relevant for en kommune at overveje, hvad flyttemønstrene betyder for de langsigtede økonomiske konsekvenser, fx hvis der er mange i målgruppen, der alligevel flytter ud af kommunen. Hvis den unge under alle omstændigheder flytter til en anden kommune, så kan det reducere de økonomiske gevinster for den kommune, der har investeret i den solide indsats.

Risikovillighed er en vigtig kompetence

Til slut et lille perspektiv på problemstillingen: Som kommune har man brug for en serie af kompetencer for at få det fulde udbytte af SØM, fx viden om økonomi, statistik, effektmåling, konsekvensberegninger og de faglige målgrupper. Herudover vil jeg påstå, at der også er brug for en portion risikovillighed: Lige meget hvor kvalificeret man forsøger at lave sine beregninger, vil der altid være usikkerhed forbundet med at forudsige fremtiden, og det vil altid være muligt at kritisere beregningerne. Accepter derfor fra starten at der vil være usikkerheder forbundet med analyserne, og læg nulfejlskulturen på hylden.

Jeg kan allerede se den nervøse embedsmand (med familie, børn og karriereambitioner) for mig: ”Men er det sagligt at lægge usikre beregninger frem til beslutningstagerne?” Mit personlige svar vil her være ”ja, hvis man er åben og ærlig om usikkerhederne”. Uden denne risikovillighed kan business case-beregninger trække ud i det uendelige: Nogle gange kan drømmen om det perfekte være det godes værste fjende…

Bloggen udtrykker kun mine egne vurderinger og holdninger.