Af Jørgen Ilum, Politidirektør i Østjyllands Politi
Jeg modtog stafetten fra Jens Peter Jensen, MidtLab og fik følgende ord med på vejen:
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Politidirektør Jørgen Ilum, Østjyllands Politi. Han har blandt mange af sine medarbejdere ry for at give plads til nye initiativer og vise interesse for det. Mit spørgsmål til Jørgen Ilum er:
Hvordan arbejder en topleder, så medarbejderne får lyst og mod til at prøve nye veje, der ikke er beskrevet i vejledninger, og deltager aktivt i strategiudvikling?
Som leder af Østjyllands Politi – en virksomhed der beskæftiger knap 1000 medarbejdere – er det vigtigt for mig at kunne uddelegere opgaver til ledere og medarbejdere i tillid til at de bliver løst på den bedst mulige måde.
Centrale og lokale mål
Vi er en del af et nationalt og landsdækkende politi, og vi bliver – som andre statslige virksomheder – styret ved hjælp af mål- og rammestyring. De overordnede mål for Østjyllands Politis operative og administrative virksomhed fastlægges via årlige resultatkontrakter.
Det siger sig selv, at vi skal nå vores mål, men hvordan vi når dem er op til os selv, og her kommer lederes og medarbejderes gode ideer selvsagt for alvor i spil.
Det betyder at de konkrete handleplaner bliver tilvejebragt igennem en proces med en høj grad af medarbejderinddragelse.
Selvom en betydelig del af vores virksomhed bliver tilrettelagt med henblik på at nå centralt fastsatte mål, efterlades der dog plads til, dels at vi også kan fastlægge vore egne lokale mål der giver mening for borgerne i netop Østjyllands Politikreds, dels at vi kan sætte udviklingsaktiviteter af forskellig art i søen.
Vore lokale mål fastlægger vi i en dialog med de medarbejdere der ved, hvor skoen trykker.
Et udviklingsorienteret politi
Og det er vigtigt for mig, at vi hele tiden udvikler den måde vi bedriver politi på. Vi skal udvikle nye metoder så vi hele tiden forbedrer ikke mindst den udadvendte (forebyggende, proaktive og reaktive) virksomhed, men også den interne del der drejer sig om, hvordan vi mest effektivt tilrettelægger vores arbejde og udnytter vore ressourcer.
Det synes jeg er inspirerende og det er jeg sikker på, at det også er for medarbejderne.
Også her kommer medarbejdernes kompetencer, engagement og kreativitet i spil.
Jeg sætter sammen med den øvrige strategiske ledelse rammerne for vores drift og udvikling, og viser ved eksemplets magt, hvilken vej jeg mener medarbejderne skal gå, men det er andre ledere og medarbejdere der virkeliggør ideerne og går vejen.
Dialog, samarbejde og åbenhed
Når det drejer sig om at håndtere mange af de udfordringer politiet står overfor er mit svar i vidt omfang dialog og samarbejde med andre myndigheder, med bestemte grupper af borgere, med medierne osv..
Vi skal også lære af andre og lade os inspirere af andre. Både andre danske politikredse og udenlandske politimyndigheder. Men i høj grad også gennem vort samarbejde med vore mange samarbejdspartnere, universiteter og andre højere læreanstalter.
Jeg er meget bevidst om i min ledelse at prøve at være et eksempel på hvordan man skaber tillidsfulde samarbejdsrelationer både i relation til den daglige drift men også i relation til udviklingsaktiviteter.
3. eksempler
Lad mig give et par eksempler, hvor disse ting er i spil:
1. Den vestlige del af Aarhus
Det er ikke nogen let opgave at være politi i et område som den vestlige del af Aarhus (Gellerup og Bispehaven). For at lykkes forudsætter det, at man konstant evaluerer, nytænker og metodeudvikler indsatserne, og det forudsætter et meget tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem politi, kommune og med en mangfoldighed af lokale aktører i områderne.
Det er afgørende, at de politifolk der arbejder i områderne kender de forventninger jeg har til dem, men at de herefter får den fornødne plads og det fornødne mandat til at klare de problemer de støder på meget ofte i en tæt dialog og koordinering med kommune, klubber, boligforening, og beboerforeninger. Lederen af vores politistation i området er ikke i tvivl om, at jeg lægger afgørende vægt på en samarbejdende og imødekommende tilgang til arbejdet i området, så det er det der giver ham rygstødet til de mange nødvendige initiativer han tager og modet til at gå nye veje.
2. Fodboldvold
For nogle år siden indledte vi et tæt samarbejde med forskere fra Aarhus Universitet med henblik på at udvikle et nyt koncept for at håndtere de uroligheder vi jævnligt oplevede når AGF tog imod blandt andet Brøndby og FCK. Vi fik udviklet det såkaldte dialog- eller eventpoliti koncept (Blød hat mod fodboldvold) der går ud på gennem dialog mellem politiet og fansene at håndtere - dvs. forhindre - uroligheder i forbindelse med fodboldkampe og senere også i forbindelse med demonstrationer.
Konceptet har i den grad vist sin bæredygtighed, har vakt international opmærksomhed og indgår som en del af handlingsplanen ”Gode fodboldoplevelser til alle” fra december 2012 udarbejdet af Justitsministeriet, Politiet, Divisionsforeningen, DBU og repræsentanter for fanklubberne.
Man kan læse lidt mere om konceptet i et interview med Jonas Havelund, den ene af de to forskere fra Aarhus Universitet som vi samarbejdede med her.
3. Forebyggelse af ekstremisme
Østjyllands Politi iværksatte i 2005 i samarbejde med Aarhus Kommune en indsats til tidlig forebyggelse af voldelig ekstremisme. Indsatsen er forebyggende, og målgruppen er personer, der er i risiko for at involvere sig i voldelig ekstremisme. Formålet er at forebygge radikalisering af unge, hvad enten den er politisk eller religiøst betinget, og derved fremme tryghed og trivsel. Indsatsen er organiseret som en arbejdsgruppe med deltagelse af Østjyllands Politi og fra Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse samt Magistratsafdelingen for Børn og Unge.
Arbejdsgruppen koordinerer indsatsen på tværs af politi og kommune. Omdrejningspunktet for ydelserne er et såkaldt ”Informationshus”, der ikke er et rigtigt hus, men to medarbejdere, der modtager bekymringer om personer, der er eller på vej til at blive radikaliserede. ”Infohuset” undersøger og udreder problemets omfang og art, og yder rådgivning til professionelle og borgere om, hvorledes problemet kan løses. ”Infohuset” kan også gå mere direkte ind i sagen og visitere til mentorer, der er specialiserede i at arbejde med radikaliserede unge.
Arbejdsgruppen formidler også viden om radikalisering og ekstremisme til professionelle og foreninger. Der tilbydes oplæg og foredrag til medarbejdergrupper, og der tilbydes workshops til skoleklasser og gymnasier.
Indsatsen i Østjylland sker blandt andet i et samarbejde med Social- og Integrationsministeriet og PET. Indsatsen deltager også i flere EU-projekter til udveksling af erfaringer på tværs af de europæiske lande og i internationalt politi-samarbejde om udvikling af metoder til forebyggelse af terrorisme.
I EU-sammenhæng har Danmark fået officiel status som bannerfører (”leading country”) indenfor metodeudvikling af forebyggelse af terrorisme. Hvor andre lande måske er førende på den ”hårde” del af forebyggelsen, hvor der er fokus på direkte sikkerhedsspørgsmål, betragtes Danmark som førende indenfor udviklingen af ”bløde” metoder til tidlig forebyggelse af radikalisering, voldelig ekstremisme og terrorisme. Dette er i høj grad baseret på indsatsen i Østjylland.
Alle de tre små cases er eksempler på, at man kan få ting til at ske, hvis man har den rigtige ide, hvis man har kompetente, kreative og selvstændige ledere og medarbejdere der kan virkeliggøre ideen, hvis man er indstillet på at lade sig inspirere af den viden og de erfaringer andre også udenfor politiet har gjort sig, og forudsat at man som leder vil og tør lade medarbejderne spille videre med bolden.
Stafetten går til Niels Egelund
Jeg vil gerne sende stafetten videre til Niels Egelund, der er centerleder ved DPU, med følgende spørgsmål:
Hvordan indretter vi folkeskolen så den – bedre end i dag – bliver i stand til at håndtere udfordringen, det er at sikre de dårligst fungerende elever den nødvendige viden og, måske ikke mindst, forståelse for de basale normer og spilleregler der er nødvendige for at begå sig i samfundet, for derved at undgå, at de ender i kriminalitet eller på anden måde som ”tabere"?
