De fleste har garanteret prøvet det før. Det klassiske borgermøde er i fuld gang, idéerne og diskussionen centreres om borgernære enkeltsager og alle har svært ved at relatere indholdet til mødets egentlige formål. Hvis du kan nikke genkendende til situationen, kan du med fordel læse videre nedenfor, hvor jeg opridser fem enkle spørgsmål, der har til formål at strukturere og effektivisere borgerinddragelse. Det er målet med artiklen at påpege, hvordan standardiseret borgerinddragelse ofte ender uden brugbare resultater. De fem spørgsmål hjælper til at skræddersy det enkelte inddragelsesforløb, så målet med inddragelsen realiseres. Tag det der borgerinddragelse alvorligt, så sagsforløb optimeres og borgernes ytringer rent faktisk udmønter sig i synlige tiltag.
Læs også serien: Kommunens nye klæder af Marc lykke
Hvorfor inddragelse?
Bidrager inddragelse med noget ekstra i det projekt, du har foran dig? Selvom det kan være svært at se skoven for bare træer, når det kommer til udsagn fra kommunale inddragelsesentusiaster, er det nødvendigt at holde sig for øje, at borgerinddragelse udgøres af et trade-off mellem positive og negative konsekvenser. Forstå mig ret, involvering af kommunens borgere er en uundværlig demokratisk grundsten i vores kommunestyre, men det er også en proces, der kræver store tidsmæssige ressourcer. Offentligt ansatte kan ofte betegnes som eksperter med indgående kendskab til og viden om et specifikt område - men er det den rette og relevante viden?
Spørgsmålet ’hvorfor inddragelse?’ handler derfor reelt om inddragelsens positive effekter kan kvalificere den kommunale maskines beslutningskraft? I bekræftende fald kan inddragelsesprocessen igangsættes.
Inddragelse i hvad?
Hvis den mentale cost-benefit-analyse resulterer i, at borgerinddragelse kan være med til at løfte projektet, bør man gøre sig præmissen for involveringen klart. Det er med andre ord vigtigt at indsnævre og eksplicitere, hvad borgerne skal være med til at beslutte, og hvad de ikke skal. Der er en verden til forskel på, om inddragelsen omfatter gennemgribende ændringer af kommunens politiske retning på et område, eller om den blot søger at revidere mindre tiltag inden for den overordnede retning. Gennemsigtighed er et nøgleord i inddragelsesprocesser. Derfor kan det være med til at undgå misforståelser mellem borgere og offentligt system, hvis præmissen for involveringen siges højt, ligesom det er med til at fokusere indsatsen.
Hvem skal inddrages?
Mange ineffektive forsøg på inddragelse finder sted, når autopiloten er slået til. Derfor er det det en god idé at overveje, om processen henvender sig til en bestemt type borgere. Svaret på dette spørgsmål afhænger naturligvis af udformningen af det igangværende projekt. Borgermålgruppen udgøres af eksperter og personer med særligt gode forudsætninger, når opgaven er snævert formuleret, mens et bredere projekt fordrer inddragelse af et repræsentativt udsnit af borgerne. Det bidrager med andre ord ikke nævneværdigt til effektive resultater at inddrage Hr. og Fru Jakobsen, når målet er at sparre med eksperter i spildevandsinstallationer i kommunen. Omvendt appellerer et almennyttigt projekt, hvor alle borgeres holdninger, meninger og idéer vægtes ligeligt, til at involvere så mange og så forskellige borgere som muligt.
Tænk på en borgerinddragelsesproces i forbindelse med en revision af kommunens trafikpolitik. Opgaven er bredt funderet, og projektet ønsker at delagtiggøre et bredt udsnit af borgerne i processen, hvor målet er at lære af deltagernes erfaringer og holdninger til kommunens nuværende infrastruktur. Så langt så godt. Èt er at definere borgermålgruppen, noget andet er at lokke dem til at rive tid ud af kalenderen og deltage i projektet. Hvordan sikres det, at de fremmødte borgere ikke blot består af Tordenskjolds sædvanlige soldater? Det er naturligvis ikke muligt at tvinge borgerne til involvering men ved hjælp af simple overvejelser angående tid, sted og udformning kan man øge processens tilgængelighed. En travl børnefamilie prioriterer sandsynligvis ikke at dukke op til et borgermøde klokken 19 en torsdag aften, når den tætpakkede hverdag ikke efterlader det mindste pusterum.
Hvornår skal de inddrages?
Det er bestemt ikke uvæsentligt for resultatet af borgerinddragelse, om processen åbnes for borgerne i starten eller i afslutningen af et projektforløb. En tidlig involvering gør det muligt at lade deltagernes inputs danne grundlag for processens videre udformning, mens inddragelse i en senere fase alen kan blive bidrag til allerede fastlagte rammebetingelser. Hvis inddragelsen handler om trafikpolitiken kan en sen involvering være at foretrække, men hvis du er meget tidligt i processen og er åben for en høj grad af nytænkning med innovative forslag er det en ide at tænke borgerinddragelse meget tidligt ind i processen.
Hvordan skal de inddrages?
Det er i dette spørgsmål, der er det største optimeringspotentiale i forhold til det resultatmæssige udbytte af borgerinvolvering. Derfor er det også vigtigt, at huske, for inddragelse er langt fra slut, udført og overstået, så snart borgerne har krydset dørtærsklen og entreret mødelokalet. Udformningen af inddragelsesprocessen er tæt knyttet til målet med at involvere borgerne. Uanset målsætning er det vigtigt for et effektivt inddragelsesforløb, at deltagernes bidrag monitoreres, indsamles og anvendes i det videre forløb. Det er lettere sagt end gjort.
Du har måske været med til et borgermøde, hvor det efterfølgende var svært at konvertere borgernes forskelligartede ytringer til noget brugbart. Hvordan undgår man at sidde tilbage efter et borgermøde med en følelse af at være mere forvirret, end da man kom?
Om end det kan lyde en anelse banalt, vil det lette forvirringen og øge udbyttet betragteligt, hvis inddragelsen struktureres med baggrund i målbare faktorer og spørgsmål. Det er med andre ord lettere at håndtere borgernes bidrag, hvis de præsenteres som objektivt observerbare størrelser. Det er tillige nemmere for borgerne at gennemskue, hvad de kan bidrage med, hvis den strukturerede løsning anvendes. Taktikken indebærer ganske enkelt, at borgerinddragelsen gøres målbar.
****
Effektiv inddragelse i praksis
Tillad mig at referere til et eksempel på borgerinddragelse fra Skanderborg Kommunes etablering af en ny natur- og miljøpolitik i foråret 2015. Denne proces skal ikke anskues som et ufejlbarligt pragteksemplar på effektiv borgerinddragelse, men eksemplet kan bruges til at vise, hvordan overvejelser angående de fem spørgsmål kan være med til at indsnævre og effektivisere inddragelsesprocessen.
Som praktikant i Teknik og Miljø i Skanderborg Kommune blev jeg i efteråret 2014 involveret i en proces, hvor målbeskrivelsen bestod i at producere en samlet natur- og miljøpolitik. Det stod rimeligt tidligt klart, at processen ville forbedres, hvis borgerne blev inddraget. Dels var vi nysgerrige på at høre, hvordan borgerne oplevede naturen og miljøet i praksis, dels gjorde Skanderborgs strategiske fundament, Kommune 3.0, at vi på forhånd var meget interesserede i at involvere borgerne i projektet. Inddragelse i hvad? Idet Skanderborg Kommune allerede havde eksisterende strategier og handlingsplaner på specifikke områder af natur- og miljø området, bestod opgaven i at rådgive inden for den allerede eksisterende retning. Borgerne skulle med andre ord ikke opfinde en helt ny natur- og miljøpolitik, men i stedet samle og justere politikkens eksisterende dele.
Markedsføring og inddragelse
Da vi gjorde os overvejelser om, hvem der skulle inddrages, blev det et mål i sig selv at appellere til en bred del af Skanderborg Kommunes borgere, så involveringen netop ikke blot talte Tordenskjolds soldater. Overvejelserne resulterede blandt andet i, at vi tilrettelagde et omfattende borgermøde i en weekend med aktiviteter for hele familien, ligesom vi igangsatte en større markedsføringskampagne med plakater i bybilledet, der havde til formål at illustrere, hvordan natur- og miljøpolitik berører de flestes hverdag.
Tidsmæssigt var var vi i den situation, at dele af politikken stod på skuldrene af eksisterende strategier og handlingsplaner, så vi besluttede at inddrage borgerne forholdsvist sent i processen. Dermed var forløbet desuden lettere at strukturere og monitorere.
Processen sikres via struktur
Netop for at imødegå problemer med ustrukturerede og flyvske inputs besluttede vi at bygge inddragelsesprocessen op omkring naturen og miljøets mange indbyggede dilemmaer. Med titlen ’Plads til alt og alle?’ forsøgte vi i bedste Mads og Monopolet stil dermed at italesætte konflikter mellem beskyttelse og benyttelse, så borgerne blev tvunget til at tage stilling til, hvad de prioriterede højest i forskellige situationer og dilemmaer. Dette valg var med til at strukturere inddragelsen, så borgerne ikke kunne udtrykke konfliktende præferencer.
Det er min påstand, at artiklens fem spørgsmål kan være med til at øge udbyttet af inddragelse for såvel borgere som offentlige myndigheder. Er du enig? Har du som borger eller offentligt ansat været vidne til en effektiv eller ineffektiv borgerinddragelsesproces?
