Falck-topchef: Stjæl andres innovation og bliv belønnet for det

Af Allan Søgaard Larsen, CEO, Falck A/S

Alle større kommuner og i særdeleshed alle regioner har i dag et innovationscenter eller en særlig afdeling, som arbejder med offentlig-privat innovation. Rækker af undersøgelser dokumenterer, at innovation bidrager væsentlig til øget vækst og værdiskabelse såvel i private virksomheder som i samfundet som helhed. Der er kommet flere spændende idéer, produkter og løsninger ud af de OPI-projekter, som er igangsat i innovationscentre og afdelinger landet over – så hvorfor er der så ikke mere gang i det der OPI? 

Mange vil svare, at det især skyldes, at det er en meget kompliceret teknisk og juridisk øvelse for begge parter at indgå i OPI-samarbejder mellem den private og den offentlige sektor. Men for mig at se, er det helt centrale svar, at kommercialiserings- og eksportmuligheder stadigvæk ikke tænkes ind fra starten i de mange OPI-projekter, der igangsættes. 

Private virksomheder er logisk nok drevet af at drive forretning og indgår i OPI-projekter for at styrke mulighederne for at øge deres omsætning på den lange bane. Det er ikke nok for private virksomheder, at de kan lære rigtig meget eller får adgang til testpersoner og brugere ved at indgå i et OPI-projekt. Der skal mere til.

Hertil skal lægges, at formålet i et OPI-samarbejde som oftest ikke er et køb af en løsning eller et produkt, men udvikling af selvsamme, og dette er en uvant platform, som hverken de offentlige eller private parter har rutine i at betræde. I et OPI-samarbejde skal begge parter træde ud af deres normale roller, som vi kender fra mere traditionelle offentlig-private samarbejder som hhv. køber og leverandør. De skal i stedet have fokus på at udvikle noget sammen, uden at det nødvendigvis fører til et salg eller køb. I udliciteringssituationer ved både den offentlige og private part, at samarbejdet ender med et køb, og dette angiver meget tydeligt formålet og gevinsten ved samarbejdet. Når udkommet af et samarbejde er udvikling, hvad er så det umiddelbare incitament for at afsætte tid og ressourcer til projektet, når der nu ikke er tale om et klassisk køb? Måske er projekter af den karakter i sig selv gode og udviklende for de deltagende medarbejdere, men projekter for projekters skyld er ikke forretningsdrivende for den private virksomhed, særligt ikke for små og mellemstore virksomheder.

I regeringens nyligt lancerede ”Strategi for intelligent offentligt indkøb” indgår et tværoffentligt program for forsøg med prækommercielle indkøb til at fremme innovation i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Her liggeret godt redskab til at øge OPI-samarbejder i Danmark. Ved prækommercielle indkøb er der tale om udvikling af et nyt produkt eller løsning med et køb for øje. Dermed er der på forhånd indbygget incitamenter, som har fokus på kommercialiseringen samtidig med, at der udvikles en brugbar løsning eller produkt som svar på en udfordring i den offentlige sektor. De rette incitamenter er helt afgørende, når man skal udbrede OPI. Vi bør belønne de regioner og kommuner, som adopterer andres innovation, således at vi undgår igangsættelse af OPI-projekter inden for områder, hvor der i forvejen eksisterer brugbare løsninger eller produkter.

Stafetten går til Gitte Bengtsson                                       

Jeg vil gerne sende blogstafetten videre til Gitte Bengtsson fra Danske Regioner og spørge, hvordan hun mener, vi får skabt de rigtige incitamentsstrukturer for alle parter til at indgå i OPI-projekter?