‘Projektselskabet har brug for en afklaring fra Danmarks Radio om ovenstående senest torsdag den 24. april, idet projektselskabet ellers vil være nødsaget til at træde i betalingsstandsning,’ skriver Lars Bernhard Jørgensen den 21. april.

Eurovision: DR fik 72 timer til at forhindre betalingsstandsning

Ledelse

28/11/2014 10:28

Nick Allentoft

To uger inden Eurovision i København truede Wonderful Copenhagens direktør, Lars Bernhard Jørgensen, med, at deres projektselskab ville gå i betalingsstandsning, hvis DR ikke skaffede 12,8 millioner kroner, skriver metroxpress.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et beløb, som DR fik tre dage til at skaffe, viser hidtil fortrolige dokumenter, som DR har udleveret til metroxpress.

‘Projektselskabet har brug for en afklaring fra Danmarks Radio om ovenstående senest torsdag den 24. april, idet projektselskabet ellers vil være nødsaget til at træde i betalingsstandsning,’ skriver Lars Bernhard Jørgensen den 21. april.

Brevet blev sendt til en noget overrasket Martin Præstegaard, DR’s daværende økonomidirektør.

‘Dine oplysninger om Projektselskabets økonomiske situation er meget overraskende for DR, både at situationen er så kritisk, og at Projektselskabet først på dette fremskredne tidspunkt oplyser dette til DR,’ lyder det i svaret fra Martin Præstegaard.

Millionerne skulle bruges på diesel til generatorerne, sikkerhedsvagter, varme og ventilation, rengøring, it-beredskab og en brandkonsulent. Udgifter, som projektselskabet kun samlet havde afsat 2,15 millioner kroner til i det oprindelige budget, men som altså kom til at koste 15 millioner kroner.

DR endte derfor med at lægge ud for de manglende 12,8 millioner kroner, så projektselskabet, der primært blev finansieret af skattekroner, undgik den truende konkurs, og så Eurovision i København ikke blev aflyst.

Som metroxpress tidligere har kunnet fortælle, måtte Projektselskabet dog betale 10,78 procent i rente på lånet, da DR gav selskabet den dårligst mulige kreditvurdering.

Lars Bernhard Jørgensen har ikke ønsket at kommentere sagen.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.