Der blev ikke givet hånd for at sikre et flertal, men trykket på nogle knapper, da regeringens lovforslag om at indføre en grundlovsceremoni med håndtryk torsdag blev vedtaget af et flertal i Folketinget.
Forslaget har fået kritik fra flere borgmestre - deriblandt V-borgmestre - som ikke mener, at man kan kræve et håndtryk for at få dansk statsborgerskab.
Nu er forslaget imidlertid blevet til lov. Det er udlændingestramning nummer 100 siden valget i 2015. Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) mener, at loven vil få effekt.
Hun mener desuden, at ceremonien er et klart symbol på, at man tager Danmark til sig.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
- Man skriver under på, at man tager det fundament af frihedsrettigheder til sig, som generationer før os har lagt.
- Det vil sige, at man er statsborger i et land, hvor der er ytringsfrihed, religionsfrihed, ligestilling mellem kønnene, og efter det giver man selvfølgelig hånd på det til repræsentanten for ceremonien, siger Støjberg.
Enhedslistens Søren Søndergaard er dog kritisk over for loven, som han ikke mener vil have nogen effekt.
- Det er hykleri. Spørgsmålet er, om folk opfører sig ordentligt, og det sikrer vi ikke med et håndtryk, som de i deres egen opfattelse kan gives på falske betingelser for at få et dansk statsborgerskab, siger Søren Søndergaard.
Regeringen og Dansk Folkeparti stemte for lovforslaget med det omdiskuterede håndtryk, mens Enhedslisten, Alternativet, De Radikale og SF stemte imod.
Socialdemokratiet stemte hverken for eller imod. Det medførte kritik og undren fra blandt andre Støjberg og Enhedslisten under torsdagens debat om lovforslaget.
Indfødsretsordfører Astrid Krag (S) siger, at Socialdemokratiet bakker op om ceremonien og selve håndtrykket. Men partiet mener ikke, at Folketinget skal lovgive om at give hånd.
- Man lovgiver om noget, der ikke er et problem. Der bliver givet hånd mange steder i det danske samfund, uden at vi regulerer det ved lovgivning, siger Krag.
For udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) er der stor tilfredshed med lovgivningen.
Og det med at give hånd skal tages ganske alvorligt, mener han. Det er eksempelvis ikke godt nok at give borgmesteren et kram i stedet for hånden.
- Der står klart i lovgivningen, at håndflade skal røre håndflade, og at man ikke må have handsker på.
- Vi vil ikke forbyde en krammer, men jeg vil opfordre til at give hånd først og så en krammer bagefter, siger Henriksen.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
FAKTA: Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (Henlæggelse til kommunalbestyrelserne af grundlovsceremonier, forhøjelse af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation og fastsættelse af nærmere regler om udlændinges fravær i undervisning i dansk m.v.) § 1 I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 9 indsættes: »§ 10. Kommunalbestyrelserne skal mindst to gange årligt ved offentligt opslag anvise muligheden for ansøgere om dansk indfødsret omfattet af en lov om indfødsrets meddelelse for at medvirke i en ceremoni, med henblik på at ansøgerne kan skrive under på at ville overholde grundloven m.v. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en tilmeldingsfrist for medvirken i ceremonien. Stk. 2. Den underskrevne erklæring om at ville overholde grundloven m.v. skal efter afholdelsen af ceremonien uden ophold sendes til Udlændinge- og Integrationsministeriet af den pågældende kommunalbestyrelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan afholde en ceremoni i fællesskab med kommunalbestyrelser i nabokommuner eller efter aftale med en nabokommune henvise ansøgere til at deltage i en ceremoni i nabokommunen. Stk. 4. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af ceremonierne, herunder om afviklingen heraf.« 2. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »18 år,«: »betales et gebyr på 3.800 kr.,«. § 2 I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 1128 af 13. oktober 2017, som ændret ved § 1 i lov nr. 705 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 1690 af 26. december 2017 og lov nr. 744 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring: 1. § 5, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændinges fravær fra undervisningen, herunder om registrering af deltagelse i undervisningen og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.« § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2. Kommunalbestyrelsernes forpligtelse til at anvise ceremonier i 2019 vil alene være anvisning af en ceremoni i anden halvdel af 2019. § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
