Hvis de statsansatte ville have betalt frokostpause skrevet ind i ny overenskomst og otte procent mere i løn, var prisen en stribe nye og uspiselige krav for lønmodtagerne.
Det skriver Jyllands-Posten, der er i besiddelse af de statslige arbejdsgiveres afviste udspil og har talt med flere fra forhandlingslokalet.
Ved midnatstid tirsdag smed arbejdsgiverne et stort samlet tilbud på forhandlingsbordet.
- Betalingen blev pludselig meget høj, og det var helt utilstedeligt, at de kom med en lang liste med flere nye krav på det tidspunkt i forhandlingerne, siger en unavngiven central kilde i forhandlingerne til avisen.
OK'18 tema på DenOffentlige
Vi samler alle historier om overenskomstforhandlingerne på en fælles temaside. Følg forhandlingerne her.
Historier om tidligere overenskomster finder du her.
Skal I være med? Kontakt os.
Ifølge Politiken kredsede tilbuddet ikke overraskende om de tre store knaster: løn, arbejdstid og betalt spisepause.
Det har kilder fra begge sider af forhandlingsbordet også bekræftet overfor avisen.
Forhandlerne fra arbejdstagerside var særligt forarget over, at man ville erstatte den såkaldte månedsnorm med en kvartalsnorm.
Det vil ifølge Jyllands-Posten betyde, at arbejdsgiverne vil have større mulighed for at øge arbejdstiden ved travlhed og sænke den senere igen.
Men så længe det hele afvikles inden for den aftalte normperiode, kan det ske uden at kompensere med overtidsbetaling.
Derudover skal der også i udspillet indgå en senere udbetaling af genetillæg og ændringer i reglerne for fridage.
Dertil kom også, at loftet over en højere ugentlig arbejdstid på særaftaler blev fjernet.
Formand for Danmarks Lærerforening og chefforhandler, Anders Bondo Christensen, afviser at kommentere de konkrete forhandlinger.
Men han ser tendensen som et "vigtigt argument for at kræve en kvartalsnorm for sine medlemmer", skriver avisen.
Sophie Løhde (V), innovationsminister og chefforhandler ønsker ikke at kommentere det konkrete indhold af de forhandlinger, der finder sted i Forligsinstitutionen.
Det ville være ulovligt i henhold til forligsmandsloven, påpeger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.
- Vi er i en meget alvorlig situation, hvor vi arbejder benhårdt i døgndrift på at lande en aftale og dermed undgå en ødelæggende storkonflikt, der vil berøre mange mennesker og have store konsekvenser for vores samfund, siger hun.
Hun er derfor forundret over, at forhandlere på et "helt afgørende tidspunkt i forløbet" lækker til medierne.
- Det må være folk, der bevidst går efter at ødelægge forhandlingerne og kaste Danmark ud i en storkonflikt, som gør den slags, siger hun.
Der er spået om afgørende forhandlinger, når parterne mødes igen i Forligsinstitutionen fredag klokken 10.
/ritzau/
